Denne side er set 736 gange!

Det er skærtorsdag i dag – slår vi op i vores ordbog derhjemme for at finde ud af hvad ordet skærtorsdag egentlig betyder, så finder vi ud af, at ordet skær kommer fra det oldnordiske og betyder “rense”. Fra tidligt i kristendommens historie blev dagen i dag fejret ikke bare med nadvermåltid, men også med fodvask – fodrensning. Og det er jo netop den fortælling, som jeg lige har læst, der tænkes på. Jesus, der vasker disciplenes fødder – Jesus, der vasker forræderen Judas´ fødder. Jesus, der vasker fornægteren Peters fødder – Jesus, der vasker tvivleren Thomas´ fødder. Bøjer sig for dem, ydmyger sig for dem, og gør det, som den laveste tjener i et hus skulle have gjort – og det var i hvert fald ikke deres herre og mester, der skulle gøre det… men det var ham, der gjorde det.

Egentlig lyder det da som om det passer godt til vores danske modtager-kultur, hvor vi skal have noget ud af det, for at blive et sted eller i en forening eller hvad det nu er. “Hvad får jeg ud af det – hvad er der i det for mig?”. Også i religiøs-sammenhæng skal der endelig ikke tales “skal” og “bør”, men der er det rent modtagen. Vi sætter os ned og læner os tilbage på kirkebænken – kom så med det. Kom og vask mine fødder…. og så alligevel, så bliver bremsen slået i. For Jesus mener det jo faktisk. Jesus mener, at han vil vaske vores møghamrende beskidte fødder – men så skal vi jo også vise ham dem.

 

I overført betydning betyder det, at Jesus vil rense os, men så skal vi vise ham alt det beskidte i vores liv, alle vores synder og beskidte tanker… alt det skal lægges frem for ham og bekendes med et “tilgiv mig”. Det er den eneste mulighed for os for at komme ind i hans rige for at modtage det han har at give: Afslør det, der er dit, så han kan rense dig. Og det er her, at man hiver i bremsen.

For skal vi sådan krænge det inderste og mest trælse ud, jamen så er det pludselig den, der bliver tjent, der er den lille. For det er ydmygende at blotte sig selv, og stå uden den store rustning, som vi ellers beskytter vores inderste jeg i overfor andre. Det er ydmygende også at skulle vise, at vi ikke selv er på toppen, som vi jo ellers gerne vil være. At lade sig tjene på den måde, viser at vi er nødt til at støtte os op af en anden, der selv om han knæler for os, er større end os.

Og sådan er det: Selv om Jesus knæler for os, så er han større end os. Selv om Jesus døde på korset – så er han større end os. Men selv om han er større end os, så er han kommet for at tjene os! For at tjene dig!

For at vaske dig ren – ikke bare med vand i en vandbalje, men med sit eget blod. Blod renser normalt ikke – tværtimod det sviner rigtig meget. Får man blod på tøjet laver det store plamager, der er svære at få renset af. Det er nok nogle af de værste pletter, som en husfar eller –mor kan stå overfor, når barnets tøj skal vaskes.
Men Jesu blod renser. Det dækker ikke bare vores synder, de ”døde gerninger”, som vi har så svært ved at få væk fra vores samvittighed. Nej, det dækker vores synder fuldstændig og suger dem op og tilintetgør dem. Og det blod vil aldrig svigte os! Under evangelieteksten på jeres sangark har jeg skrevet et lille engelsk vers, Jesus blood never failed me yet.

Jesu blod har aldrig svigtet mig    har aldrig svigtet mig
Jesu blod har aldrig svigtet mig  Det ved jeg med sikkerhed
for han elsker mig højt

Det er svært for os at tale om Jesu blod – det ligger så langt væk fra vores tankegang i dag . Men vi kan også se Jesu blod som et symbol på kærlighed – Guds kærlighed som vi fik den at se i Jesus. Kærlighed givet for dig og mig. Kærlighed der kom ned til os i julen. Kærlighed, der gik på de støvede og varme veje i Israel. Kærlighed, der rakte ud til de fattige, syge, ensomme og de foruroligede. Kærlighed ophøjet på et kors langfredag. Kærlighed oprejst fra de døde påskedag.

Det er det kristne budskab i en nøddeskal: Jesu blod, der aldrig svigter. Guds kærlighed, der aldrig svigter. Jesus blod, der kan holde os oppe – holde troen oppe – selv, når alt andet råber det modsatte lige ind i hovedet på os. 

Jesu blod har aldrig svigtet mig har aldrig svigtet mig

Kan det være vores sang? Jesu blod har aldrig svigtet os? 

 

Jeg vil gerne fortælle jer en lille historie. I 1971 blev en engelsk musiker og komponist, Gavin Bryars, bedt om at lave lyden til en film om folk, der boede på gaden i London. Han filmede forskellige mennesker, der levede på gaden – fik dem i deres forskellige ritualer, deres besvær og deres glæder. Nogle af disse hjemløse var konstant fulde, nogle var psykisk syge, nogle var velformuleret og nogle var slet ikke til at forstå.

Hjemme i studiet sad Gavin Bryars og klippede i lyd og film stykkerne, da han pludselig blev opmærksom på en undertone, en sang, der altid var der, når der var en bestemt gammel mand på filmen. Det var svært at skelne lydene – først lød det som noget værre mumlen, så Bryars fjernede lydene fra gaden og rensede lyden til, og så opdagede han, at den gamle hjemløse mand sad og sang. Den lille sang var ikke med i filmen – men Bryars tog den lille sang med sig, og han kunne ikke slippe den, så han forsøgte at finde ud af hvem denne mand var.

 

Han fandt ud af, at denne tigger og hjemløs ikke drak – men han holdt sig for sig selv, og snakkede ikke med nogen. Det var næsten umuligt at høre hvad han sagde, men der var noget glad over ham. Selv om han var gammel, alene, beskidt og hjemløs, så var der noget legesyge over ham. Han drillede filmholdet ved at forsøge at bytte hat med dem.

Men hvad der skilte denne mand ud fra de andre folk på gaden var hans sang. Hans sang var en simpel søndagsskole sang, der kunne gentages næsten i det uendelige. Og det blev den – han kunne sidde og synge den time efter time, efter time. Han sang:

Jesu blod har aldrig svigtet mig    har aldrig svigtet mig
Jesu blod har aldrig svigtet mig  Det ved jeg med sikkerhed
for han elsker mig højt

Det var en endeløs sang, der hele tiden bandt sig sammen forfra og forfra hele tiden. Mandens gamle utrænede stemme ændrede sig aldrig – blev ikke flad og forandrede ikke toneleje. Hele tiden var sangen den samme uanset hvor længe han sang.

Som musiker var Bryars fascineret af denne sang – og prøvede på at få bearbejdet et eller andet til det. En dag, da han sad og arbejdede i sit studie lod han den gamle mands sang køre, imens han selv skyndte sig ned efter en kop kaffe.
Da han kom tilbage et par minutter efter, så var kontoret, som normalt var fyldt af lyde og aktivitet, så var det stille og roligt. Den gamle mands stille stemme var spredt ud af studiet og havde fuldstændig forvandlet kontoret udenfor.

Jesu blod har aldrig svigtet mig    har aldrig svigtet mig
Jesu blod har aldrig svigtet mig  Det ved jeg med sikkerhed
for han elsker mig højt

Kontoret var som tryllebundet af stemmen – folk talte lavmælt til hinanden og dem, der gik omkring gik stille og roligt rundt i rummet. Mange sad bare i deres stole – fanget af denne stemme. Et par stykker sad og græd stille og roligt med tårerne løbende ned af deres kinder.

Selv om Gavin Bryars ikke selv troede, så var han forbløffet og kunne ikke lade være med at blive konfronteret af denne mystiske åndelige kraft, der var i stemmen og budskabet. Denne stemme tilbød et uventet budskab om håb og tro midt i den mørkeste og mest ødelagt nat. Denne hjemløse mand bragte et budskab fra Gud i en simpel sang:

Jesu blod har aldrig svigtet mig    har aldrig svigtet mig
Jesu blod har aldrig svigtet mig  Det ved jeg med sikkerhed
for han elsker mig højt

Bryars begyndte at længes efter den tillid og den tro, som den gamle mands sang udtrykker. Og han ville ære denne gamle mand ved at understrege hans simple budskab, at uanset din livssituation, så elsker Jesus dig, så kan du stole på Jesus.
Men det tog sin tid – først i 1993 synes han, at det var lykkes for ham, og resultatet var CD-en med titlen ”Jesus blood never failed me yet”. Og som alt i alt er 75 minutters sang med disse 5 enkle linier. ”Jesus blod har aldrig svigtet mig”

Kunne det være vores sang?

Hver eneste af os har vores egen brudte sang, vores egen stille skrøbelige stemme. Vores egen klagesange – vores egen skyldsange. Men det kristne budskab er, at Jesus bar menneskehedens brudte sange og ødelagte akkorder til det sted, der hedder Golgatha, kraniestedet. Der på korset tilføjede Gud et orkester af uforbeholden kærlighed og accept til vores sang. Så uanset hvad vi skylder, uanset hvad der holder os fast i skyld og skam – så er det bragt til ende på det kors. Skylden er betalt – vores skyld er betalt. Vi er frie.

Jesu blod har aldrig svigtet mig    har aldrig svigtet mig
Jesu blod har aldrig svigtet mig  Det ved jeg med sikkerhed
for han elsker mig højt

Den gamle mand døde kort tid efter, at filmholdet havde forladt hans gade. Det var næsten som om at nu var der endelig en, der havde hørt hans sang, og så kunne han forlade dette sted. Som en engel, der kommer og aflevere sit budskab og så forsvinder igen, når budskabet er afleveret.

Og det budskab giver jeg videre til jer i dag – ledsaget af Gavin Bryars musik og billeder af ung og gammel, for uanset hvor du befinder dig i det spekter, så vil Jesu blod aldrig svigte dig – hverken nu eller hinsides. Jeg håber også, at den sang er din sang – og må blive din sang.