Trinitatissøndag (2010)

Denne side er set 684 gange!

Der er tre spørgsmål, som alle skulle kende svaret på:

  • Hvem er den eneste sande Gud?
  • Det andet spørgsmål er: Hvordan er han?
  • Og det tredje er: Kan jeg have et personligt forhold til ham – og hvis ja: Hvordan får jeg det?

De tre spørgsmål er MEGET vigtige. Vores gudstjeneste handler om mission i dag… vi har missionsbefalingen foran os i dag… og mission handler om at få folk til at kunne svare rigtigt på de tre-fire spørgsmål.

Grunden til at der er så mange religioner og kulter i verden. Grunden til at der er så meget filosofi, spørgsmål og usikkerhed. Grunden til at der er så mange forkerte holdninger selv på afgørende trosfelter i vore land er, at folk ikke kender den eneste sande Gud. De ved ikke hvordan han er – og de ved ikke, at man kan have et personligt forhold til ham, nemlig gennem hans søn Jesus Kristus. Og det tragiske ved det er, at de ikke engang ved, at de ikke kender den eneste sande Gud. Og spørger du dem, om de er en troende eller en kristen, så vil de sige: Nej, jeg er ikke meget troende – men jeg har min egen forestilling om hvem Gud er. Og det vil nok sige, at de har et fragmenteret billede af Gud. Det vil sige, at de har bygget en Gud som passer til den måde, de gerne vil leve deres liv. Så spørger du om de kender den eneste sande Gud, så er sandheden, at de ikke kender ham.

Men ved du hvad: Det er den almægtige Guds vilje, at ALLE må komme til at kende ham, fra den mindste til den største. ”Gå ud i alverden” – sagde Jesus. ”Hør mig, I fjerne øer, lyt, I folk langt borte… min frelse skal nå til jordens ende” – skrev profeten Esajas i det jeg læste fra alteret (Es. 49, 1-6). Paulus skriver til den unge præst, Timotheus om Guds vilje: Gud ”vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus” (1. Tim 2,4-5). Det er Guds største hjertesag – der er ikke noget, der er mere vigtigt for Gud end at alle må lære ham at kende – og der er ikke nogen anden vej at kende Gud på den rigtige måde, end igennem hans søn Jesus Kristus. Gennem Jesu offer, da Jesus døde på korset og udslettede din og min skyld. Vi kan ikke engang komme i nærheden af Gud uden Jesus – for udgangspunktet er, at vi er syndige mennesker, oprørske mennesker – og intet af det, kan komme i nærheden af Gud. Vi skal have tilgivet vores synd, før vi kan blive frelst, før vi kan nærme os Gud. Og fordi det er Guds største ønske for os, at vi skal lære ham at kende, være sammen med ham, så gav han os den største gave. Hans største ønske krævede den største gave.

Men næste trin i det er, at vi kommer til at se hvem Gud er… Frelsen, tilgivelsen, dåben, troen er første skridt ind i den nye verden, som Gud ønsker med os… næste skridt er, at vi kommer til at kende sandheden om ham, forstå hvem han er, den eneste sande Gud. Som Jesus sagde i den tekst, jeg lige har læst: Gå ud og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og lære dem alt det, jeg har fortalt jer, og jeg vil være med jer hver eneste skridt I tager. Vi skal udbrede det ord og den sandhed, som Jesus kom fortalte. Sandheden om Gud, sandheden om Guds søn, sandheden om hvordan vi kommer til at leve et gudfrygtigt liv, sandheden om at leve et liv sammen med andre, i kærlighed til andre – især til dem, vi ikke bryder os om: Sandheden om hvordan vil bliver tilgivet… alle aspekter af det kristne liv.

Og den sandhed er ikke bare givet til os, for at vi skal holde den for os selv… nej, ”gå ud i alverden”. For Gud ”vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. Så derfor er de sidste ord, om Matthæus citere Jesus for, det er mission: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple…”.

Lad os prøve holde os til den del af folkeslagene, der hedder Danmark. Hvordan klarer vi opgaven dér? Det går ærligt talt ikke godt! Uvidenheden breder sig… ja, har bredt sig. Forvirringen om hvad der er ret kristen tro har bredt sig, og kirkens splidigheder er ikke uden skyld i det. Religionsblanderi har bredt sig… selv her i Horne og Asdal, vores dejlige lille sted, som vi betragter som en oase!

Og det forplanter sig videre til næste generation: En hel generation af unge lærer ikke hvem Gud er, aner ikke hvem Jesus egentlig er, lærer ikke at gå i kirke… ja, selv forældre, der ser sig selv som kristne, lærer ikke deres børn at gå i kirke om noget naturligt! Jeg må indrømme, at det virkelig undrer mig for hvis det ikke er naturligt for dem som børn at gå i kirke, hvornår skal det så blive naturligt for dem?

Men et er at gå i kirke, hvad med basal viden om kristendommen? Hvad er det for en generation af unge, vi har med at gøre – de er så gode, når det kommer til at bruge en computer – kig på dine børnebørns fingre hen over tastaturet, de kan løbe hurtigere end din hjerne kan tænke. De har en masse teknologi. De kan fortælle om alle fodboldspillerne på det danske landshold og i de store engelske og spanske fodboldklubber, de kan fortælle om filmsstjerner og sangstjerner, men hvor meget vil de kunne fortælle om Jesus? Tjah… det må I jo vide.

Men uanset hvad: Hvis ansvar er det? Det er forældrenes ansvar! En ny undersøgelse (Udfordringen uge 19, 2010) viser det, som vi jo allerede ved: Forældrene betyder 80% for barnets tro. 80%… Statistikken viser også det forfærdelige, at hvis vi ikke snakker med vores børn om troen, så vil 2 ud af 3 børn fravælge troen, når de bliver ældre. Det er så vigtigt, at tale om troen og også at vise gudstjenesten som noget naturligt.

Men hvor kommer kirken så ind? Det er ikke kirkens ansvar, at de ikke laver børnegudstjenester, for var forældrene dér til at stille kravet og stille med resurserne, så ville der være mange flere. Det er ikke fordi der ingen børneklub er, for hvis forældrene eller bedsteforældrene sagde: Vi vil gerne give en hånd med som ledere, så ville der være en god børneklub her i vores sogn, og der ville være en masse børn, der kom i den… det kan jeg godt love! Men det strander på forældrene – bedsteforældrene, der ikke selv går foran med et godt eksempel.

Forældrenes primære missionsopgave hedder: Deres børn. Bedsteforældrenes primære missionsopgave hedder: Deres børnebørn.

Det er et stort ansvar at blive forældre – ingen tvivl om det, men det ved man forhåbentligt, inden man kaster sig ud i det projekt. Jeg er blevet spurgt: Hvorfor har I ventet så længe med at blive forældre… og ved I hvad: Det er fordi jeg simpelthen har været bange for, at mine eventuelle børn ikke skulle vokse op som kristne. Det vil være min største pine, hvis Josva en dag vokser op og siger: Jeg tror ikke på Jesus… eller med sit liv viser, at han ikke tror på Jesus. Det vil være min største pine – og det er den største glæde, når jeg beder aftenbøn med ham, at han så folder sine små hænder, eller når han beder aftenbøn med sine teletubbiesfigurer… ”Ja, Gud hold ham fast i den tro”… for alternativet er for grimt at tænke på.

”Gå ud i alverden” – Guds ønske er, at alle fra det mindste barn til den ældste oldning må kende ham, og kende hans søn og kende sandheden. For alle er omsluttet af frelsens tilbud – Jesus gav sit liv for alle. Det vil sige, han gav sit liv for dit, så du ikke selv skal miste dit liv… og han gav sit liv for Adam og han gav sit liv for det sidste menneske, der nogensinde bliver undfanget i denne verden.  Johannes skriver i sit første brev: ”hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder” (1 Johs 2,1-2). Og de dejlige ord fra begyndelsen af Johannesevangeliet: ”Således elskede Gud verden… ” ikke bare nogen bestemte, nogen udvalgte, men hele verden. ”Således elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn for at enhver, som tror på ham”… ikke som tror på noget, men enhver, som tror på den korsfæstede og genopstandne Jesus Kristus. Han skal ikke fortabes, men have et evigt liv. Og et andet sted: ”Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses”.

Vi begyndte med missionens tre spørgsmål: Hvem er den eneste sande Gud? Hvordan er han? Kan jeg have et personligt forhold til ham – og hvis ja: Hvordan får jeg det? Det er missionsbefalingens hensigt at vi og alle omkring os, må kunne svare på de spørgsmål. For Herren, Jahve, er den eneste sande Gud. Og han er drevet af universets største kærlighed og den er rettet mod dig ubetinget, der er ikke noget, du kan gøre til eller fra: Du er elsket. Og ja, du kan have et personligt forhold til ham – ved at tro på Jesus Kristus, smide alt din grimme bagage over til ham, og lade ham slette din synd og din skam ud, så det er som om de aldrig nogensinde har eksisteret. Og det forhold kan du have gennem hans søn Jesus Kristus, som har udslettet alt dette ved at dø på korset… ikke bare for hele verdens synd, men også for din synd, for dine børns synd og dine børnebørns og oldebørns synd.

Det er Guds største ønske for enhver af os.. og derfor må det heller ikke stoppe med os, men fortætte. De gode nyheder, erkendelsen af sandheden om Gud, om Jesus, og om os må spredes og det er vores fælles ansvar som kirke og vores ansvar som kristen. Vi er Kristi legeme her på jorden – hvad Jesus ønsker at have gjort, det skal vi gøre.

Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer…. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *