Denne side er set 786 gange!

“Jeg har stillet dig overfor livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet” – sådan lød den tekst, jeg læste i begyndelsen af gudstjenesten… og hvor elsker jeg de ord.”Så vælg da livet”. I og for sig skulle det jo være nemt nok at følge det bud “Så vælg da livet”, men det viser sig slet ikke at være så ligetil alligevel, for vi mennesker har virkelig tendens til hele tiden at vælge døden frem for livet – eller forbandelsen frem for velsignelsen. Da Jesus red ind i den store religiøse hovedstad, Jerusalem, står der at han græd… for “vidste du bare hvad der tjener til din fred”. Men det gjorde Jerusalem ikke – den valgte døden frem for livet – den valgte forbandelsen frem for velsignelsen. Og det er sjældent, at vi mennesker kender til det, der tjener til vores fred.

Dagens tekst til i dag handler om et menneske, der træffer det rigtige valg, som valgte livet og velsignelsen. Ja, hun ville nok være den første til at underskrive dommen over sig selv, for hun ved, at hun har fejlet, syndet og hevet andre med sig i faldet. Men på trods af alle de mange minusser hun har på sin livskonto, så vælger hun alligevel livet og velsignelsen frem for forbandelsen og døden. For vi hører om et menneske, der møder sin frelser, Jesus Kristus. Vi hører om et menneske, der midt i en verden af nådesløshed finder nåde og tilgivelse. Et menneske, der som udgangspunkt lige så godt kunne være dig og mig…. men netop kun som udgangspunkt.

Kvinden ligner som udgangspunkt os – hun slæber rundt på en masse synd, skyld og skam… alt det, der gør livet til en jammerdal, fordi vi plager os selv og hinanden med det. Jeg tror, at hvis vi tænker tilbage i vores fortid, så vil vi alle sammen finde en eller to historier, som faktisk plager os – historier ikke, hvor vi er offeret, men hvor vi har gjort et eller andet forkert overfor andre… og som pludselig stiller os som gerningsmanden.

Hvad gør vi med den skyld og den skam?

Jeg har læst om en ikke kristen organisation i Los Angeles i USA, der driver en telefonservice, der giver mulighed for at man kan få lettet sit hjerte. Folk, der ikke længere har tillid til præster, bekendernu deres synd til en telefonsvarer. Tjenesten modtager 200 anonyme opkald m dagen…

Nogle bekender kriminelle handlinger: Voldtægt, seksuelt misbrug af børn og selv mord. En alkoholiker under afvænning efterlod denne besked: “Jeg vil gerne undskylde over for alle de mennesker, jeg har såret i min atten år som alkoholiker”. Eller: “Jeg vil bare sige, at jeg er ked af det – det er en ung kvinde, der grædende fortæller om at hun har forårsaget en bilulykke, hvor fem mennesker døde. “Jeg vil ønske, at jeg kunne gøre dem levende igen”.
Hvad gør vi med vores skyld og skam? Vi sukker efter tilgivelse – men hvor finder vi den henne? Hvor finder vi tilgivelsen?

Den store forfatter, Ernest Hemingway, havde nogle fromme forældre, der afskyede hans udsvævende liv. Han var til stor sorg for sine forældre, der endda på et tidspunkt nægtede alt kontakt med ham. Han var virkelig familiens sorte får – om det var det, der drev faderen ud i selvmord ved jeg ikke, men moderen gav i hvert fald skylden for selvmordet til Ernest Hemingway. For til den efterfølgende fødselsdag sendte moderen ham en fødselsdagskage sammen med den pistol, hans far havde begået selvmord med.

Jeg ved ikke hvordan Hemingways forhold til sin far var, men han har skrevet en kort novelle om en spansk far, som beslutter sig for at forsone sig med sin søn, der er stukket af til hovedstaden Madrid. Faderen, som nu angrer, sætter denne annonce i avisen “Paco, mød mig på Hotel Montana tirsdag kl 12. Alt er tilgivet, Papa”. Paco er et almindeligt navn i Spanien, og da faderen kommer hentil hotellet, møder han 800 unge mænd, der alle hedder Paco og som alle venter på deres far. Som alle venter på tilgivelsen.

Mon ikke Hemmingway var en af de Paco-er, der hungrede efter en udstrakt hånd fra sin far, men at han ikke fandt en nådig far, men at han bare fandt en afvisning og flere beskyldninger? Verden er fyldt med Paco-er – mennesker, der venter på tilgivelsen – verden er fyld med mennesker, der lige som Hemingway har gjort sig fortjent til afvisning, men som ikke desto mindre håber på at finde tilgivelse. Verden er fyldt med mennesker, der tørster efter nåden… mennesker som dig og mig.

Det kan godt være, at vi ikke har levet et så voldsomt liv som Hemingway, men mon ikke der er et eller andet i din fortid, som plager dig? Jeg kan i hvert fald ikke sige mig fri. “Hvorfor gjorde jeg det?”, “Hvorfor sagde jeg det?”… “Hvorfor gjorde jeg ikke det?”.

Men hvad gør vi med vores skyld eller skam? Guds invitation siger: “Jeg har stillet dig overfor livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet”. Men selv om det lyder let “Så vælg da livet”, så vælger vi ikke altid livet – men ofte døden og forbandelsen.

Jesus mødet to personer i dag: Teologen Simon og kvinden, der lever i synd – ved første øjekast er de meget forskellige, men ved nærmere eftertanke, så er de ens i hvert fald i en ting: De er begge to syndere. Det kan godt være, at den ene skylder hele 500 denarer og den anden kun skylder 50, men det er jo lige meget, når man slet ikke har noget at betale med.

Begge to møder Jesus – begge to møder livet og velsignelsen, men det er kun en, der vælger Jesus – det er kun en, der vælger livet og velsignelsen… og det er kvinden.

Farisæeren Simon vælger ikke Jesus – hvad der drev ham til det fravalg, ved jeg ikke, men alle hans store tanker gjorde kun en ting: De fik ham til at vælge forbandelsen frem for velsignelsen, døden frem for livet.

I modsatte hjørne har vi kvinden – hun er fuldstændig ligeglad med om hun taber ansigt. Hun kommer vadende lige ind i et selskab, det må være historiens første party-crashing…. og ved I hvad: Hun er fuldstændig ligeglad, for hun vil bare en ting: Hun vil i kontakt med Jesus. Hun valgte Jesus – hun valgte livet og velsignelsen. Et møde med Jesus er et møde med valget: Livet eller døden – velsignelsen eller forbandelsen.

 

Verden er fyldt med brudte mennesker, mennesker, der slæber rundt med skyld og skam. Folk, som har en fortid, der tynger dem. Det kan være, at du er en af dem – så er muligheden i dag for at komme af med det. Vær ligeglad med om du har nogle traditioner, som du bryder. Vær lige glad med at du har nogle hjemmelavede religiøse regler, som du bryder… vælg livet. Start på en frisk – vi har altergang her om lidt – vælg livet, vælg Jesus. Knæl ved alteret, fold dine hænder og find livet og tilgivelsen her hos din frelser.

I dag hører vi om to personer – vi hører om farisæeren Simon, som har anseelse og som heller ikke i dag taber ansigt. Og så hører vi om kvinden, der lever i synd – som er foragtet og igen bryder alle regler og etiketter … denne gang for at være i nærheden af Jesus. Hvem af de to mennesker vil du helst være?

“Jeg har stillet dig overfor livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet” Hvad vælger du?