Lyt til prædikenteksten her:

https://www.facebook.com/hobrokirke/videos/574558366065638/

Lyt til prædikenen her (ikke live)

Læs prædikenen
Hvad handler den her tekst om?
Hvad er det store i denne tekst?

Ja, jeg tør vædde min gamle stråhat på, at det, der står tilbage hos jer, efter I har hørt denne tekst, det er det med bespottelsen af Helligånden. Det er så stærkt et tema i teksten her, at det fuldstændig overstråler alt det andet, der står – og hvorfor? Jo, fordi Jesus pludselig siger aldrig. Fordi Jesus pludselig siger ”Nej, ingen tilgivelse”.

Mange mennesker har i tidens løb pint sig selv med det spørgsmål: ”Har jeg bespottet Helligånden? Har jeg talt et ord imod Helligånden? Har jeg gjort den eneste synd, som der ikke er tilgivelse for?”. Og jeg forstår godt fortvivlelsen, for overfor denne synd gives der netop ingen tilgivelse – hverken i denne verden eller den kommende. Men hvad betyder det egentlig denne bespottelse af Helligånden – det må være magtpåliggende for os at finde frem til hvad det betyder, når det nu har så enorme konsekvenser.

Jeg kan sige rigtig meget om emnet ”bespottelse af Helligånden”, men dybest set, så ved jeg ikke med 100% sikkerhed hvad det vil sige – så ved jeg ikke hvad bespottelse af Helligånden er. Jeg kan nok sige en masse ting – jeg har faktisk skrevet en masse prædikener, hvor jeg fortæller om det. Om at bespottelse af Helligånden er at man ikke tror – at man spotter Helligånden ved at kalde sandhedens ånd for en løgnerånd – jeg kan sige en masse ord, men synes alligevel, at jeg er nødt til at lave nogle mellemregninger, som jeg måske ikke er helt sikker på vil holde i byretten. Det er nok bare mig, der er for dum, men for mig at se er det simpelthen for dunkelt.
Så nej, jeg er ikke sikker på de mange tolkninger, der findes. Jeg er ikke sikker på at det store teologer, der har skrevet tykke bøger om emner alligevel har ret. Det er for dunkelt…. men ved du hvad jeg er sikker på? Og det er det, jeg vil prædike i dag – og det er det, som jeg håber på at du vil tage med dig hjem helt ind i dybet af dit hjerte: Jesus elsker dig.
Jesus døde for dig.
Jesus ønsker at tilgive dig ALT det du har gjort, al synd du har gjort.
Al synd – og der skal virkelig ikke sættes nogen grænser – al synd vil blive tilgivet. Guds tilgivelse er uendelig – ligesom universet. Hvem kan fatte universets brede, dybde og længde – ingen – hvem kan fatte bredden, dybden og længden af Guds vilje til at tilgive? Ingen! 

Men hvad så med den her utilgivelige synd – spørger du måske. Jeg spørger tilbage:
– Hvad bygger du dit liv på?
– Hvad bygger du din fremtid på?
– Hvad bygger du din evighed på?
– Hvad bygger du din salighed på?
– Hvem går du til, når du nu igen igen har syndet?
Hvis svaret på det spørgsmål er Jesus Kristus – så skal du ikke være bange for at du har spottet Helligånden. Så skal du ikke være bange for om du går fortabt – for så er der så mange andre ord, der er så entydige, der er så klare, og som alle sammen er Guds garanti for din fremtid. Der findes ingen synd, som du ikke vil få tilgivelse for, hvis du kommer til Jesus og angrer din synd- ingen! Alt kan tilgives – når der bliver bedt om det.

Jeg tror, at hvis du stadigvæk tænker: ”Jeg har spottet Helligånden – jeg har gjort den eneste synd, som der ikke er tilgivelse for”, så er der to ting du kan gøre.

1) Du kan enten gøre det, som Djævelen vil elske dig for, det som er hele hans plan, du kan nemlig opgive det hele og så bare lade Jesus være Jesus, for ”der er jo alligevel ikke nogen chance for mig – jeg er utilgivelig”.

 

Og det lyder måske lidt fortegnet… men desværre er det sådan, at alt for mange reagerer og jeg har også mødt folk, der bliver helt grå i hovedet,

”jeg er uden for rækkevidde” og så kaster de sig ud i en kredsen om et eller andet, der piner dem, så de slet ikke kan høre evangeliet, der siger ”Heller ikke jeg fordømmer dig”.

Det er den ene måde du kan reagere på… den anden er

2) Du kan bede Jesus om tilgivelse.

Og hvad vil der så ske?
Hvordan vil Jesus reagere?

Det ved du jo godt!

Ingen lange moralske pegefingre – kun tilgivelse og evig glemsel.

Og hvad jeg har bekendt en gang – det er tilgivet.

Jeg får lov til at leve i tilgivelsen – det er kristendommen, når den er skåret ned til en enkelt sætning: Lev i tilgivelsen!

Lev i tilgivelsen – Og jeg kan fortsætte: Lev i tilgivelsens glemsel! Lær at glem af Jesus.

For vi kender nok også det, at vi pludselig bliver ”indhentet” af en gammel synd, som vi har bedt om tilgivelse for –
– ”hvad var det nu lige med den gang du stjal af kassen, da du var sur og vranten overfor din bedstemor, hvad var det nu lige dengang jeg…”
eller andet i den dur.

Jeg kender i hvert fald, at det pludselig kan gøre ondt – ”nå ja, det var den gang, hvor jeg….”

Kommer det frem, ja, så er det ikke Jesus, der minder os om det, for han har glemt det alt sammen. En bekendt synd er en tilgivet og glemt synd. Så der er det Djævelen, der forsøger at lokke os ud af den sikkerhed, som Jesus har placeret os i. Afvis ham med ordene

”Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene – jeg er et tilgivet menneske”.

Når Djævelen kommer og minder dig om din fortid, så skal du minde ham om hans fremtid – og den er ikke god.

Men vores fremtid er god, for den bygger ikke på Jonas´ tegn eller prædiken eller på Salomos filosofi –

den bygger på Jesu opstandelse fra de døde og hans tilgivelse af vor synd.

Han gør det muligt at starte på en frisk –
– ikke ved at gøre det sårende og ødelæggende ord, vi har sagt til vores medmennesker til intet, men ved at tilgive at vi har sagt det.
– Ikke ved at vi kan tæmme vores tunge, men ved at han giver vores tunge et andet indre at afspejle
– ved at han selv tæmmer vor tunge, så vores tunge ikke på det ene tidspunkt må komme med forbandelser og det næste øjeblik må komme med velsignelser. Men ved at han lægger en ny sang i vores hjerte og på vores tunge – en lovsang til vor Gud.