3. søndag efter påske (2006 – plejehjem)

Denne side er set 811 gange!

”Jeres hjerter må ikke forfærdes”.

”Jeres hjerter må ikke forfærdes” – sådan begynder Jesus sin tale til disciplene skærtorsdag aften – det er den tale, som vi normalt kalder for Jesu afskedstale. Hvordan kunne Jesus sige det? – der er jo i allerhøjeste grad noget at være forfærdet over. Allerede et par timer senere bliver Jesus forrådt af en af sine nærmeste, han bliver udsat for justitsmord og dagen efter vil han udånde på et kors som en gemen forbryder. Og hans disciple vil flygte og gå under jorden af frygt for hvad man kunne finde på at gøre med dem.

Men selv om Jesus ser alt det og ved, at det snart vil ske, så kan han alligevel trøste sine disciple med ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”. Det er ord, som disciplene garanteret har taget til sig og som de har kunne gentaget for dem selv også efter påskedag, når problemerne og også forfølgelserne begyndte at skylle ind over dem. Det er et råd fra vores frelser: ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”.

Disciplen Peter kunne gentage ordene for sig selv, da han stod foran sine dommere i Rom. ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”.

Eller den første kristne martyr, Stefanus, da han stod foran den rasende menneskemængde og blev stillet til regnskab for sin tro – ”jeres hjerter må ikke forfærdes”.

Eller de mange kristne, der stod i Roms collosæum og så hvordan de vilde og sultne løver kom ud til dem indefra deres burer. ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”. Eller de kristne japanere, som blev gravet ned i sandet kun med hovedet oppe over jorden, så tidevandet lige så langsomt kunne tage livet af dem. ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”.

Men ikke bare ved kristenforfølgelserne har de ord kunne give trøst og styrke.

Hvor mange forældre har ikke begravet deres børn og midt i deres sorg har de ikke haft anden trøst at klamre sig til end ordene ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”?

Hvor mange har ikke fået at vide, at de selv eller en af deres kære har en uhelbredelig sygdom og nu vandre de i dødsskyggens dal… med Jesu råd og trøst: ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”.

Hjerter kan være forfærdet på grund af frygt for fremtiden, på grund af skyld, på grund af ensomhed, på grund af

Det råd og den trøst, som ligger i de ord har kunne hjælpe tusindvis af mennesker i mange forskellige problemer og livssituationer og det er stadig kraftfuldt i dag, hvor vi hører det her i Asdal Kirke. ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”.

Det kan være, at der er en os, der af den ene eller den anden grund sidder i kirken i dag med et forfærdet hjerte. Jesus er godt klar over dit problem, din bekymring, din sorg – han kender den… det kan være, at selv dine nærmeste ikke ved hvad du bærer rundt på. Men Jesus kender det. ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”.

Det er ikke bare et letkøbt klap på skulderen – som om Jesus midt i krisen bare siger ”hold humøret oppe, kammerat. Jesu ord er dybe – det er ikke bare et letbenet råd, som fjanter sig udenom alle problemerne og det svære. Jesus ved godt, at vi kan komme ud i problemer, som kan true med at slå benene væk under os. Han siger derfor heller ikke ”frygt ikke”, for vi kan alle komme i en situation, hvor vi frygter et eller andet. Selv Jesus kendte til at frygte – nogle timer efter står han i Getsemane have og trygler Gud om at han må undgå at blive korsfæstet dagen efter. Jesus var rædselsslagen – det var ikke bare noget overfladisk – det var ikke bare noget, hvor han sad lige så stille og var bange…. nej, man kunne se det på ham.

. Vi kender nok til angstens sved, men Jesus svedte ikke bare sved, nej – Jesus sved blev til blod. Han ”opsendte… under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden” – som der står i Hebræerbrevet (5,7). Jesus var ikke frygtesløs, for han kendte til frygten selv – men han stod fast midt i frygten. ”Ske ikke min vilje, men din vilje”. Det er nemt nok at være frygtesløs – det er bare at lukke alle følelser ude og så handle blindt. Men det er større at frygte og så alligevel at stå fast – det er min overbevisning, at de største handlinger i historien er blevet gjort af folk, der var bange og kendte til frygt, men som alligevel gjorde det, der var nødvendigt.

De mange nødhjælpesarbejdere, der sætter deres liv på spil for at nå ud med hjælp til udsatte.

Frihedskæmperne under tyskernes besættelse i 40-erne – de vidste hvad der ville ske dem, hvis de blev fanget… men de turde slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis de slet ikke gjorde noget. Så de handlede.

Når vi nu er ved tyskernes besættelse af Danmark, så er det faktisk denne tekst, der skulle prædikes over søndagen efter besættelsen i 1940. Folk, der gik i kirke i de første mørke og forvirrede dage, blev altså hilst af Jesu ord ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”.

Vi kan nok kende til frygt og sorg, men vi skal ikke blive i sorgen – siger Jesus. Men samtidig er det netop ikke det her tomme ”vær ikke bekymret – vær glad”, for Jesus sætter noget andet i stedet for. ” ”Jeres hjerter må ikke forfærdes – tro på Gud og tro på mig – jeres hjerter må ikke forfærdes, for I har en frelser”. I stedet for forfærdelsen sætter Jesus troen på Gud og på sig selv.

Han er også Gud, der lytter – ”Jeres hjerter må ikke forfærdes – bed i stedet for at være forfærdet”. Har vi mest lyst til at vride vores hænder i fortvivlelse, så skal vi hellere folde vores hænder i bøn. Vi skal bare et par vers længere ned i afskedstalen, så siger Jesus ”Hvad I beder mig om i mit navn, det vil jeg gøre, for at faderen må blive herliggjort i sønnen”. Og en af de mest magtfulde bønner at bede – men også en af de sværeste bønner at bede for os mennesker, er bønnen ”ske ikke din vilje, men din vilje”. Den franske filosof, Pascal, der levede i 1600-tallet bad bønnen:

”Jeg be´r dig Gud:

– ikke om sundhed

– ikke om sygdom

– ikke om liv

– ikke om død;

men det be´r jeg dig om:

at du vil råde

– over min sundhed

– over min sygdom

– over liv og død.

Til din ære, til min frelse, du alene ved,

hvad der tjener mig bedst”.

Og fordi han ved hvad der tjener os bedst, så behøver vi ikke at forfærdes – også selv om vi måske ikke får besvaret vores store spørgsmål ”hvorfor skal det her ramme mig?”.

Vi vil nok alle på et eller andet tidspunkt i vores liv lever med konflikter, skuffelser og smerte. Vi vil nok alle opleve tid med dyb tragedie og svære prøvelser – men han er med os. Lige meget hvad elendighed du er i, hvilke bekymringer eller forvirring du må kæmpe mod, så husk, at Herren selv er her – han er dér hvor vi har brug for ham. Og han er der som vejen, sandheden og livet… han er der som Gud. Så derfor ”Jeres hjerter må ikke forfærdes – tro på Gud og tro på mig”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *