Denne side er set 764 gange!

”Menneske først og kristen så” – det er en af Grundtvigs slagord, der virkelig står mejslet ind i vores folkekirke-sjæl, men hvad mente han egentlig med det? Ja, det er det helt store spørgsmål, og der er rigtig mange forklaringer på hvad han mente med det. Jeg er ikke Grundtvig ekspert, men jeg kunne ikke forestille mig han mente, at de to ting skulle være skarpt adskilt. Så man har to forskellige slags liv – et som menneske med alt hvad det indebær, og så et andet – f.eks. om søndagen eller de gange, hvor vejen bringer en omkring kirken – dér lever man så som kristen. At leve som kristen er at leve som menneske – de to ting hænger sammen og kan ikke adskilles. At leve et dobbeltliv vil føre til fiasko – ikke for det liv, vi lever som ”menneske”, men for det liv, vi lever som kristne. Vi vil simpelthen høre op med at være kristne – dø som kristne.

En amerikansk kristen rocksanger, Keith Green, som jeg hører tit derhjemme, lægger i en sang disse ord i Jesu mund:

”To obey is better than sacrifice
I want more than Sunday and Wednesday nights
Cause if you can’t come to Me every day
Then don’t bother coming at all”

Oversat betyder det:

”At adlyde er bedre end ofre
Jeg vil have mere end søndage og tirsdagaften
for kan du ikke komme til mig hver eneste dag
så kan du lige så godt blive væk”.

At være kristen er ikke bare søndag eller den aften i løbet af ugen, hvor vi går til bibelkreds eller til et andet kristent møde… nej, at være kristen det er liv, at være kristen det er at være kristen på ens arbejdsplads, når vi køber ind hos Købmand Claus/Høkeren. At være kristen det skal man være når man kører bil – ja, man kan faktisk godt vise næstekærlighed, når man sidder bag rattet. 

Vi skal være kristne hele vejen igennem – er Gud en vi kommer til sjældent, måske kun en gang om ugen, når vi går til gudstjeneste… jamen, så kan vi lige så godt blive helt væk. At være kristen er et liv – det er 24 timer, 7 dage om ugen, 365 dage om året (og vi får ikke engang en fridag, når der er skudår). Vi skal være kristne midt imellem andre religioner, vi skal være kristne dér hvor man ikke er kristne, vi skal være kristne dér hvor vi man ikke må være kristne…. det er jo blevet et moderne slogan, at vi ikke må blande politik og religion…. dér skal vi også være kristne. ”For kan du ikke komme til mig hver eneste dag så kan du lige så godt blive væk”.

Grunden til at jeg er kommet ind på de tanker er at jeg har kigget lidt i et atlas over Israel for lige at finde ud af hvad Cæsarea Filippi egentligt er for et sted. Det er jo ikke et sted, der siger os danskere det helt store. Men det var her Peter fik de imponerende ord om at på ham ville Jesus bygge sin kirke. Og jeg fandt faktisk frem til, at Cæsarea Filippi ikke bare var et hvilket som helst sted. Ikke langt fra Cæsarea Filippi ligger Banias-kilderne, som er en af kilderne til Jordanfloden. Dér kan man finde ”Pans hule”, som var et hedensk offersted, hvor der blev begået menneskeofre, som man gjorde fordi man regnede med at det ville hjælpe ens hær, hvis den skulle i krig. I det hele taget var der en masse hedenske templer og offersteder. Ikke langt derfra var også hovedstaden for en af kong Herodes´ sønner, Fillip. Så Cæsarea Filippi var virkelig centrum – både for den verdslige magt og for den religiøse magt med deres mange guder. Dér – det mest usandsynlige sted overhovedet at tale om at bygge en kirke – jo, der sagde Jesus, at ”Du er Peter og på den klippe vil jeg bygge min kirke og dødsrigets porte vil ikke få magt over den”.

Dér midt imellem kongemagtens centrum og sejrrige religioner,  dér – siger Jesus – dér vil jeg bygge min kirke, som vil stå til evig tid. Tager vi ned til Cæsarea Filippi vil vi se, at Pans hule er forladt og tom, der er ingen hedenske templer. Kongebyen har også mistet sin betydning. Sådan vil det jo være – efter snart 2000 år vil religioner forsvinde og magtens centrum vil naturligvis være et andet sted… eller dødsrigets porte vil have fået magt over dem  – for at tale lidt i bibelsprog. Men Jesus sagde om den kirke han ville bygge, at  ”dødsrigets porte vil ikke få magt over den”. Og ganske rigtigt – dér over alle ruinerne står der i dag en kirke. Sejrende over politisk magt og andre religioner – dér står Jesu kirke.

”Du er Peter og på den klippe vil jeg bygge min kirke og dødsrigets porte vil ikke få magt over den” – Jesus havde ret. Den kirke Jesus byggede på Peter står der stadigvæk.

Nu er jeg jo ikke katolik, så jeg regner ikke med at de ord var sagt ene og alene til Peter, men jeg tror også at vi kan høre dem som sagt til os. ”Du er Kim og på den klippe vil jeg bygge min kirke”. ”Du er Mikkel og på den klippe vil jeg bygge min kirke”. ”Du er  Jørgen og på den klippe vil jeg bygge min kirke”… ”Du er…  og på den klippe vil jeg bygge min kirke”.

Jeg tror virkelig, at vi er ”den klippe, hvorpå Jesus vil bygge sin kirke” – eller som Grundtvig siger i en salme ”vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene”.

Jesus ønsker at bygge sin kirke på os – han ønsker at bygge sin kirke på dig. Du er den klippe, som han ønsker at bygge kirke på lige netop dér hvor du er. Også selv om det virker som det mest latterlige og usandsynlige sted at være kristen og kirke på, jamen så skal du være det. Det skal være sådan, at når folk ser på dig, så ser de Jesu kirke, så ser de en kristen. Når folk ikke vil komme i kirke, så må kirken komme til folk — så må du komme som Jesu kirke til folk. De fleste af mennesker omkring os sætter sig ikke ned og læser i Bibelen, selv ikke hvis du forærer dem én. Det eneste, de ser af Jesus, er den Jesus, der lever i os. ”Du er den klippe jeg vil bygge min kirke på”.

”Jeg duer ikke til at være nogen klippe – jeg er bare en ganske almindelig kristen, et ganske almindeligt menneske og jeg har ikke de store evner”.

Nu sidder vi jo i en kirke, og vi har måske hørt den her tekst rigtig mange gange, så vi begynder ikke at grine, når Jesus siger til Peter, at han er en klippe. For var der noget Peter ikke var, så var det en solid klippe, som man kunne bygge noget som helst på. Ikke længe efter, at Jesus siger til Peter: Du er klippen, som jeg vil bygge min kirke på… jamen da siger Jesus til Peter: ”VIG BAG MIG, SATAN!”. Fra at være et værktøj for Jesus bliver Peter et værktøj for Satan. Og da det senere begynder at brænde på for Peter, og han er ved at løbe ind i problemer med de jødiske soldater, så er han hurtigt til at sige ”Jeg kender slet ikke Jesus”. Peter var impulsiv – tænkte ikke særligt langt før han talte. Hvis Peter var noget, så var han noget stenral. ”Du er  Peter og på det stenral vil jeg gå på hen til min kirke”. Men Jesus siger: ”Du er  Peter og på den klippe vil jeg bygge min kirke”. For det har jo slet ikke noget at gøre med Peter – men noget at gøre med den Helligånd, der vil komme til at bo i ham. Det har ikke noget at gøre med Peter og hans evner – men det har noget at gøre med den mægtige Gud, der ville bruge ham. Jeg læste fra Jeremias´s sendelse som profet fra alteret – han havde det heller ikke godt med at gå ud som profet for Gud, så han sagde: ”Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!”. Men Herren sagde til mig: ”Du skal ikke sige: ”jeg er ung! Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå… du skal ikke frygte dem, for jeg er med dig”.

Du skal heller ikke frygte, for Gud er med dig, så du kan roligt se dig i spejlet og tænke: Jeg er en klippe for Jesu, for ”Du er den klippe jeg vil bygge min kirke på”.

Det har jo slet ikke noget at gøre med dig – men noget at gøre med den Helligånd, der bor i dig. Det har ikke noget at gøre med dig og dine evner  – men det har noget at gøre med den mægtige Gud, der ville bruge dig. Den mægtige Gud, der kan bruge selv det svageste menneske – og bygge en kirke dér hvor det er mest usandsynligt og selv dér vil den stå for altid.

Vi skal derfor ikke være bange for fiaskoer og fejltagelser – men kaste os ud i livet som kristen. Kaste os ud i arbejdet også her i kirken. Jeg vil gerne skyde lidt på os som kirke her til sidst – for jeg kan ikke lade være med at tænke som præst: Hvor mange spændende tanker om arbejdet i kirken skyder vi ikke selv ned, fordi vi er bange for at det ikke bliver en succes? ”Det vil jo være træls, hvis der ikke kom nogen – så lad os hellere tage nummer sikker”. Og nummer sikker ligger temmelig tæt på et andet nummer, nemlig ”nummer kedelig”. En af de vigtigste grunde til at vi voksne mennesker holder op med at vokse og lære nyt, det er fordi at vi bliver mindre og mindre villige til at risikere fiaskoer. Så lad os også som kirke – som menighed høre Jesu kald: ”Du er den klippe jeg vil bygge min kirke på” – uanset om det ser ud til at være en fiasko eller ej. Guds kirke skal nok overleve vores fiaskoer og fejl.

Lad mig lige opsummere: Jesus ønsker at vi skal være kristne i vores liv – i alle steder i vores liv. Han ønsker at bygge en kirke på dig på din arbejdsplads, i din familiefest, på din tur til Ålborg for at ose. Han ønsker at bygge sin kirke på dig. Han ønsker at du skal være kristen dér hvor du er – så tag dit lille navneskilt på ”Klippe” og vid ” Jeg er den klippe Jesus vil bygge sin kirke på”.