Denne side er set 1058 gange!

Lyt til prædikenen:

      6-sondag-i-trinitatis

Læs prædikenen:Den 24. april 1990 blev et af de største og kraftigste teleskoper sendt i kredsløb om jorden – Hubble-rumteleskopet. Det har fungeret i 26 år nu, og det har taget fantastiske billeder af planeter, stjerner, galakser, m.m. Det har set ting, som man ellers ikke ville være i stand til at se – ja, som man slet ikke vidste eksisterede. Vi ser billeder af planeter, sole, galakser, som vi slet ikke vidste eksisterede – vi ser planeter, der dør og planeter, der fødes. Man har fotograferet planeter, der er så store, at flyver man omkring dem med et fly med 900 km i timen, så vil det tage 1100 år at flyve omkring ækvator på den. Og selv den sol er bare et lille punktum i vores galakse. Og der er 100 billioner galakser derude!
I Det gamle Testamente læser vi om kong David, der sidder i sit palads og kigger op på stjernehimmelen over ham, så bliver han slået af forundring:
”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?” (Salme 8,4-5).
Kong David blev simpelthen hen mundlam – wau – se stjernerne… og midt i al den storhed, så husker Gud mig. Og Kong David så kun en ganske lille del af det, der i virkeligheden er derude. Og alligevel: ” hvad er da et menneske, at du husker på det”.
Vi behøver slet ikke at se opad og i det store for at se det store. Selv i det små er der fantastiske ting. Noget så småt som i en sommerfugl-larve – jeg har læst, at der er 228 forskellige og adskilte muskler alene i hovedet på en sommerfugl-larve.
Eller kigger man hen på et elmetræ. så er der 6 millioner blade på sådan et normalt elmetræ. I træerne er der edderkopper, der kan lave tre slags silketråde – og de kan lave 18 meter tråde på en time. 18 meter – sådan en lille en. Imponerende! Og når edderkoppen går rundt på spindet, så udskiller den en slags olie på dens fødder, der gør, at den ikke selv sidder fast i dens eget spind.
Verden er et virvar af forskelligt liv – der er ikke noget, der rigtig ligner hinanden, der er en mangfoldighed uden lige. Der findes f.eks. ikke bare en slags bananer – men flere hundrede forskellige slags. Tager du 2 km2 skov i Amazonas, så er der mere end 3000 forskellige slags træer. 
Kigger vi på os selv: Vores hjerte laver hele tiden et tryk i vores hjerter, så det kan sprøjte blod ud i op til 9 meters afstand!! Ikke at vi skal prøve det af – men wau, tænk at vores hjerte kan det og at vores krop kan holde til sådan et tryk.
Jeg kunne blive ved – med små detaljer i naturen og kæmpemæssige ting i naturen omkring os og i os; og uanset om man er troende eller ej, så kan det ikke andet end at imponerer. Wau, hvor er det stort og hvor er det fantastisk – hvor er naturen storslået – og den troende supplerer: ”Hvor er Gud storslået og fantastisk”.
I alt det omkring os, så ser vi Guds fingeraftryk – Guds kunst. Det er derfor ikke uden grund, at Guds bliver kaldt kongernes konge, almægtig, alkærlig, begyndelsen og enden. For Gud er alt det – og mere til. Når Bibelen beskriver Guds trone, så beskriver den Gud på en trone, hvor selv englene dækker øjnene til – det er for stort for englene at se på Gud – og så råber de ”Hellig, hellige, hellig er Herren – Gud den almægtige. Han som var og som er og som kommer”. Det er Gud!

Guds skaberværk er stort – og Gud er endnu større. Så jeg forstår godt, at David skriver: ”Hvad er da et menneske, at du husker på det?”. Ja, hvad er et menneske?
Mit logiske svar er: Vi er ingen ting – vi er ikke centrum noget som helt sted.
Naturen siger: Vi er ingen ting. Vi er intet i det kæmpe store univers – vores planet, vores solsystem, vores galakse, Mælkevejen, er ingenting i forhold til alt derude. Vi er intet!
Vores Bibel siger noget andet: Den siger: Du er centrum for det hele. Ham, der har skabt alt det derude, han har dig som sit centrum.
Du er centrum – ikke fordi du skal gøre noget for ham – for hvad i alverden skulle du kunne gøre for ham?! Du er centrum – ikke fordi du skal underkaste dig.
Du er centrum – ikke fordi du skal give ham noget – for hvad har du, som han har brug for? Ingenting! Og så er der alligevel én ting, som du kan give ham, og som han ønsker sig mere end noget som helst i hele det univers han har skabt: Han ønsker sig dit ja!

Nu havde jeg et bryllup i går, hvor der stod to dejlige mennesker oppe foran alteret – og selv om alt er indstuderet og forberedt, så sidder man alligevel i glad forventning: Hvad siger brudgommen – hvad siger bruden? De siger oftest ja – vil du elske og ære? Ja

Når Bibelen skal beskrive vores forhold til Gud, så beskriver den det som et bryllup:
Gud som brudgommen og os som hans kære elskede brud.
Ham, der har skabt alt –
ham, der har gennemtænkt alt, de største planeter og de mindste organismer –
han ser på dig som sin brud!! Han elsker dig.

Og det samme billede kommer der frem i den tekst, jeg lige har læst – I kan garanteret ikke rigtig huske den, fordi den er så knudret og indholdsmættet… jeg kan knap nok selv huske den.
Men kort sagt, så handler teksten om at Jesus beder om at vores forhold til Gud må være lige så nært som sit eget forhold til Gud.
Vi som kristne skal være ét –
ét med hinanden
og ét med Gud.
Vi skal ikke til at skabe enhed i kirken! Der har snart været en kirke i 2000 år, og der er altid noget, som splitter kirken i uenighed i stedet for at samle den i enhed. Nej, enheden skal ikke skabes af os – enhed skal modtages af os.
Enheden skal være som når en mand og en kvinde siger ja til hinanden foran alteret og bliver ét – sådan skal vores forhold til Gud også være.
En enhed holdt sammen, ikke af frygt for straf, men bundet sammen af kærlighed.

I teksten til i dag hører vi om tre slags kærlighed fra Gud:
– Den kærlighed, han har elsket Jesus med fra før verdens skabelse (17,24),
– den kærlighed som Gud elsker verden med (17,23)
– og den kærlighed, der dvæler i alle kristne frem til tidernes ende (17,26).

Der er absolut INGENTING, der kan skille dig fra den kærlighed
– selv hvis du siger nej til ham, så elsker han dig.
– Selv, hvis du siger, at du dybest set er ligeglad, så elsker han dig.
– Selv hvis du kalder dig selv ateist, så elsker han dig.
– Selv hvis du kalder dig rabiat muslim, så elsker han dig.
INTET kan skille os fra hans kærlighed til dig. Der er ingenting, du kan gøre for at få ham til at elske dig mere – og der er ingenting, du kan gøre, for at få ham til at elske dig mindre.

Når Gud ser ud over sin skabning, over universet med dets galakser – så finder han dig, og ønsker at være sammen med dig, ønsker at være ét med dig – lige netop med dig. Gud ønsker ikke religion – religion forstået som en masse regler, der skal overholdes for at gøre Gud tilfreds. Han ønsker ikke et system, som du skal overholde for at gøre dig fortjent til hans nåde – altså hvad skulle han bruge det? Gud ønsker ikke religion – han ønsker relation.
Det største bud i Bibelen her handler om relation: Elsk mig. Der er rigtig mange, der misforstår denne bog her – de ser Bibelen som en liste med regler – en bog med en masse ”Du må ikke” – og ”du skal”, men i virkeligheden er Bibelen en lang kærlighedshistorie. Elsk mig.

Jeg forstod ikke hvorfor Judith sagde ja til mig den gang for 17 år siden. Og ved I hvad – man må nok sige, at nyhedens interesse har lagt sig her 17 år efter …. og hun bliver ved med at sige ja til mig. Jeg forstår ikke at hun vil være sammen med mig… men det vil hun.
Og på samme måde forstår jeg ikke, at Gud sagde ja til mig for 41 år siden, hvor jeg blev døbt og blev hans – og jeg forstår ikke, at han bliver ved med at sige ja til mig hver eneste dag – og ønsker at være et med mig, ønsker at dele sin herlighed med mig…. men det vil han. Universets herre, skaberen af supernovaer og sommerfugle… han vil mig – han vil dig.

Du er til gudstjeneste i dag
– alle salmerne handler om Guds kærlighed.
– Om lidt har vi altergang – kirkens kærlighedsmåltid.

Det er faktisk som om at altings skaber frier til dig lige nu.
– Jeg elsker dig,
– jeg vil tilgive dig, alt det dumme, grimme og egoistiske du har gjort
– lad os smider det fra os, det glemmer vi, det tilgiver jeg.
– Lad os ligge det grimme bag os – og begynde på en frisk, for jeg vil være sammen med dig i evigheden.

Vil du?
Vil du være et med mig i et og alt her på jorden og videre ind i evigheden?

Det eneste du skal gøre for at komme ind i det her unikke forhold til Gud er at sige ”ja”.

Brug lejligheden i dag – knæl oppe ved alteret, fold dine hænder og bed:
”Gud, jeg elsker dig
– jeg ønsker at elske dig,
tak at du elsker mig.
Jeg ønsker at være et med dig i tanker, ord og gerninger”.