1. søndag efter påske (2022)

I dag skal franskmændene til valg – de skal vælge præsident. Der skulle en anden runde til, da den første runde ikke gav en entydig vinder.
Det er sådan set lidt samme måde vi vælger biskop i Den danske Folkekirke på. Bortset fra at her er man ikke kun valgt i 5 år, men indtil man bliver 70 år.
De er lige i gang i Roskilde Stift, hvor fire præster gerne vil være biskop.

Jeg bryder mig egentlig ikke om proceduren for sådan et valg, for det ligner mere og mere almindelige valg som nu det franske præsidentvalg eller byrådsvalg, hvor man skal finde en borgermesterOgså her er mudderkast, hvor man går mere efter manden eller kvinden og ikke efter bolden.

Hvor folk møder op til valgmøder og kommer med mishagsytringer, når ens modkandidat får ordet – sådan oplevede jeg det i Århus.

Kandidaterne bliver spurgt ind til hvordan de vil lede stiftet?
– Hvordan vil de sikre et bedre arbejdsmiljø for de ansatte?
– Hvordan vil de sikre frihed indenfor de nuværende rammer, så det hele ikke bare stikker af?
– Hvordan vil de sikre at kirken får gennemslagskraft, bliver hørt, bliver taget seriøst – også uden at blive politisk og forfladiget?

– Hvordan vil de sikre at vi igen får fat i folk og bliver relevante?
Der er kommet lidt flere spørgsmål til end den gang, Peter fik stillet spørgsmålene, der genindsatte ham som lederen af disciplene. Ja, katolikkerne anser faktisk Peter for at være den første biskop i Rom. Spørgsmålene dengang handlede ikke om arbejdsmiljø og magtfordeling eller om Peter nu havde en ordentlig mediestrategi – spørgsmålet handlede om kærlighed.

Gad vide hvilket svar man ville få, hvis man stillede en bispekandidat, de samme spørgsmål, som Peter bliver stillet:
– Elsker du Jesus mere end de andre kandidater?
– Elsker du Jesus?
– Har du Jesus kær?

Det vil man nok aldrig spørge om, selv om netop kærligheden er det centrale i den kristne tro og det kristne liv – eller i det hele taget: Vi har aldrig kunne haft med Gud at gøre uden kærlighed.

Da mennesker begyndte at have et forhold til den almægtige Gud, da blev den første trosbekendelse formuleret på denne enkle måde: ”Hør Israel: Herren er vor Gud, Herren er én”, og fordi det er Herren, der er den eneste Gud, så udleder trosbekendelsen, at vi skal elske denne Gud. ”Hør Israel: Herren er vor Gud, Herren er en, DERFOR skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og af hele din sjæl og af hele dig styrke” (5 Mos 6,4).

Det er grundlaget for dit liv, for mit liv, at vi elsker Gud på hvert eneste niveau.
Det er sådan vi skal leve vores liv, i kærlighed.

Intet sted kræver Bibelen af os, at vi skal leve et liv i legalisme, et liv i loven, et liv i frygt og bæven for straf. Nej, Bibelen kalder os altid til et liv i kærlighed til Gud. Helt fra begyndelsen af Bibelen igennem Det gamle Testamente og i Det nye Testamente, evangelierne og de mange breve: Elsk Gud.

Kærlighed til Gud og dermed kærlighed til Jesus er så vigtig, at vi slet ikke kan skille det fra den frelsende tro – de er faktisk identiske. Tror du på Jesus, så elsker du Jesus. Og det er ikke noget, som vi selv kan skabe i os, nej det er en kærlighed, der er blevet lagt ned i os. At blive en kristen er at få stenhjertet, det regelrette, religionshjertet, dogme-hjertet erstattet af et hjerte af kød og blod, der banker for Jesus.

Og hvordan kommer vi til at elske Jesus?

Der er mange grunde til at elske Jesus. Jeg tænker at den største grund til at elske Jesus er, når vi har oplevet at blive tilgivet.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at du vil elske Jesus, når du har oplevet hans tilgivelse.

Og jo mere, vi har fået tilgivet, desto mere vil vi elske. Jesus siger om en kvinde, der levede i synd, men som var blevet tilgivet af ham:

”Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt” (Luk 7,47).

Gad vide, hvad en bispekandidat ville svare, hvis vi spurgte vedkommende: Elsker du Jesus mere end de andre kandidater?

Svarer vedkommende nej, så vil vi ikke stemme på vedkommende, for hvem vil have en kærlighedslunken biskop?!
Svarer vedkommende ja, så må det betyde at vedkommende virkelig har gjort noget grimt, siden vedkommende nu er i større taknemlighedsgæld til Jesus end de andre kandidater. Så derfor kan vi ikke stemme på vedkommende.

Havde der været demokratisk afstemning dengang med Peter, så var han aldrig blevet valgt som biskop, for så havde man gravet alle hans dårlige sider frem og smidt dem på Facebook og Kristeligt Dagblad.
I kan da ikke stemme på Peter, han taler før han tænker.
I kan da ikke stemme på Peter, for da det virkelig gjaldt i Gethsemane Have, så faldt han i søvn.
I kan da ikke stemme på Peter, for da hans tro blev sat på prøve, natten til langfredag, så bandede han på at han ikke kendte Jesus. Så nej, Peter duer ikke.

Og det viser Jesus også i dagens tekst er: Nej, Peter duer ikke, men det gør jeg på hans vegne.  Jeg har tilgivet Peter for hans fald, brist og synd – og derfor elsker han mig mere end de andre, for ”den, der er blevet tilgivet meget, elsker meget”.

Som barn havde vi et ældre fint ægtepar som naboer– jeg blev gode venner med dem, men en dag gjorde jeg et eller andet, måske havde jeg ødelagt nogle tulipaner… Jeg kan simpelthen ikke huske hvad det var, men jeg var enormt ked af det. Jeg fortrød og fik at vide, at jeg kunne gå ud og sige undskyld til Emmy, der stod ude i vores baggård. Jeg husker, at hun faktisk stod og græd, den gamle kone.

Og jeg løb hen og bad om undskyld – og hun tog mig ind til sig og gav mig et kæmpe knus: Du er tilgivet.

Jeg husker stadigvæk den overvældende glæde og lettelse, der strømmede igennem lille Kim. Jeg var tilgivet. Og den følelse, huskede jeg på, lige indtil jeg igen var en møgunge, der drillede naboerne.

Som arresthuspræst har jeg mødt mennesker, der har gjort værre ting end at ødelægge nogle tulipaner. Jeg har mødt voldtægtsforbrydere, voldsdømte rockere, incestdømte, mordere – folk, for hvem tilgivelse kun virkede til at være et utopisk fatamorgana.

Jeg kunne bede for dem, forkynde Guds tilgivelse og jeg kunne tage dem til alters. Sidde i cellen og holde altergang og sige som jeg siger her ved altergangen om lidt:

”Ligeså tog han også bægret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: Drik alle heraf, dette bæger er den nye pagt ved mit blod som udgydes for jer, til syndernes forladelse”.

Her var der tilgivelse for det utilgivelige.
Det vil aldrig lykkes for morderen at sone hvad han havde gjort, selv hvis han brugte hele sit liv på gradvist at betale sin skyld. Der var alligevel intet, der kunne føre den døde tilbage til livet igen.

Nogle gange skaber synden så store knuder og ødelægger så meget, at tilgivelse her på jorden aldrig vil kunne ske – også inde i familier.

Den eneste vej frem er at bøje knæ for den evige Gud og bede ham om tilgivelse. Og så drikke af bægeret, bægeret til syndernes forladelse.
Har du nogensinde gjort noget, som du fortryder?
Har du nogensinde gjort noget, som ingen andre vil tilgive dig for?
Har du nogensinde gjort noget, som du ikke kan tilgive dig selv for?

Kom med til alteret om lidt – hør ordene om bægeret, til syndernes forladelse.
Du er tilgivet
bekend din synd for Jesus og du er en tilgivet synder.

Har du oplevet at være ulykkelig over noget, du har gjort, så håber jeg også, at du har oplevet det modsatte, den største kærlighed, når du får at vide: Du er tilgivet. Derfor elsker jeg Jesus.

  • Jeg elsker Jesus, fordi han ikke tog den lette og korte vej for at kunne sige ordene ”Du er tilgivet”, men at de ord er identiske med ordene Jesus sagde på korset: ”Det er fuldbragt”.
  • Jeg elsker Jesus, for han er ved min side, når sorgen og skammen klæber sig til mig.
  • Jeg elsker Jesus, fordi han er syndres ven, han er min ven.
  • Jeg elsker Jesus, fordi han elsker mig, også når jeg er et dumt svin.
    Og jeg elsker Jesus, når jeg møder en person, der bare er sådan et dumt svin, der ødelægger det hele for mig og for andre, så elsker jeg Jesus, fordi jeg ved at Jesus også elsker ham eller hende…
  • jeg elsker Jesus, fordi han nogle gange vender mit hjerte, sådan at jeg også elsker den, der ikke er elskværdig, det dumme svin.
  • Jeg elsker Jesus, fordi han elsker alle børn, bærer de små børn levende og døde i sin favn.
  • Jeg elsker Jesus, fordi jeg ved, at uanset hvad der sker i Ukraine, i Moskva, i Washington eller i København, så er Jesus stadigvæk verdens herre. Som Paulus skriver i Romerbrevet (8,28): ”alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud”.
  • Jeg elsker Jesus, for han er blevet en kilde til evigt liv i mig.
  • Jeg elsker Jesus, fordi han var hos mig, da jeg stod ved min fars og mors grav og græd over at have mistet dem, at så hviskede Jesus mig i øret: Du skal se dem igen.
  • Jeg elsker Jesus, fordi har han gør at jeg er mindre bange for at dø, netop fordi jeg ved, at jeg ikke bare skal se min far og mor igen – jeg skal ikke bare se alle de andre, men jeg skal også se Jesus som han virkelig er.

En dag skal han tage imod mig – en dag skal han tage imod dig – en dag på den anden side af døden.

En dag på den anden side af nederlaget og synden.

Han skal tage imod os som min gamle nabo tog imod mig omme i baggården: Du er tilgivet.

Og så har vi alle grunde til at svare: Ja, jeg elsker dig mere end alle de andre, for jeg har fået så meget mere tilgivet end de andre – og jeg ved at du elsker mig alligevel.

Salmer fra gudstjenesten

408: Nu ringer alle klokker
233: Jesus lever…
251: Jesus, himmelfaren
Prædiken
249: Hvad er det at møde
Efter nadver: 236,5-6 af Påskeblomst
240: Dig være ære

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.