Allehelgensdag (2005)

Alle helgen er en speciel søndag – ikke mindst fordi  legetøjsbranchen forsøger at få fat på den med Halloween, hvor man skal klæde sig ud som spøgelser og vampyrer og sætte et udhulet gult græskar med lys i udenfor vores dør. Det handler om død og uhygge…

Alle helgen er blevet den søndag, hvor vi husker på vores døde, måske går ud og lægger blomster på graven eller tænder et lys derude – vi går i kirke, hvor vi forventer at høre navnene på dem, der døde i årets løb. Og så gør det jo så godt og saligt at sidde på kirkebænken og lytte til hvordan Jesus begynder sin bjergprædiken – med fynd og klem: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige….”.

Og så tænker vi naturligvis på vores kære, der er døde og som nu er salige. For sådan er det jo – de døde er salige. Bare tænk på den måde, vi omtaler de døde. Vi skal ære de døde – vi skal ikke tale ondt om dem, for nu er de jo døde. Det betyder, at vi naturligvis ikke kan slå de gamle gravsten i stykker herude på kirkegården, for vi skal vise de døde respekt. Folkekirkens biskopper har været sammen sidste uge, og talte med store fordømmende bogstaver om dem, der gravede lig op fra gravene for at kunne lave en DNA-test på dem. Så kunne man finde ud af om vedkommende var far til en bestemt person. Det måtte man ikke, for det var at krænke gravfreden…. og det må man ikke.

Når folk dør, så er der en nimbus, nærmest en guddommelige tåge omkring dem, for nu er de salige. Men er det sådan – er det sådan, at alle Helgens dag kun handler om de døde, og at disse døde nærmest pr definition, pr. automatik er salige?

Man kan vel næsten høre på den måde, jeg stiller spørgsmålet på, at jeg mener nej. Sådan er det ikke. Alle helgen handler ikke kun om de døde – og døde er ikke bare automatisk salige, når de dør.

For at tage det først først, så handler ”Alle helgen” lige så meget om dig og om mig, som den handler om dem, der er døde. Jeg ved godt, at den katolske kirke sætter det minimums krav til en helgenkandidat, at vedkommende skal være død, men det er ikke et nødvendigt krav, vil jeg sige. Vi har en salme i salmebogen, der taler om ”Helgen her – og helgen hisset er i samme menighed”. At der er to flok helgener – en i himmelen og en her… den eneste forskel der er mellem de to flok helgener er, at den ene er i himmelen og den anden her… forhåbentlig også i vores menighed her i Asdal.

De er nået i mål – hvor vi er på vej mod målet. Vi er også hellige…. det er et stort ord at tage i munden, så jeg gør det igen: Vi er også hellige. Hvis vi slår op i Bibelen kan vi læse om Paulus, der skriver til en kirke i den græske by, Korinth. Og han starter sit brev med at skrive: ” Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige” (1. Kor 1,2).

 

Nå, ja, men menigheden i Korinth var sikkert også mere hellige end vi overhovedet kan gøre os tanker om at være… de må jo være nogle specielle nogle, siden der står om dem i Bibelen. Men nej, menigheden i Korinth var ikke en flok Mother Theresaer eller Desmond Tutuer, eller hvem vi ellers har som kristne forbilleder. Havde menigheden i Korinth været en del af Ålborg Stift, så håber jeg sandelig, at biskoppen havde været på besøg en del gange. Gudstjenesterne var kaotiske, der var falske lærere, der var gevaldige kliker, der var ægteskabsbrud, der var store retssager i menigheden… ja, og listen kunne forsætte. Men alligevel skriver han til dem: I er ”dem, der er helliget ved Kristus Jesus.

Men det gode er, at det her ikke bare gælder kirken i Korinth – Paulus kunne lige så godt have skrevet: ”Til Guds menighed i Asdal, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige”. Vi er nemlig også kaldet til at være hellige– vi er også hellige. Du er også blandt dem,  som Jesus priser salig i den tekst, jeg lige har læst. Eller som man måske egentlig burde oversætte det: Dem, som Jesus kalder for velsignet.  ”Velsignede er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Velsignede er de, som sørger, for de skal trøstes. Velsignede….” – vi er velsignet. Og hvorfor er vi det? Er vi velsignet, fordi vi er specielt fromme? Er vi hellige fordi vi faktisk gjorde op til flere gode gerninger på en gang? Er vi salige, fordi vi maner os op og er troende?

Nej! Det er ikke sådan, at bare det, at du er fattig i ånden gør at du er salig. Det er ikke sådan, at bare du er barmhjertig gør, at du er salig. Du er ikke heller ikke salig, fordi du stifter fred, fordi du hungrer efter retfærdighed, fordi du forfølges, eller fordi du har et rent hjerte. Nej, alt det har ikke noget at gøre med om du er salig eller ej. Du er salige, fordi du har nogle store løfter foran dig, der bærer dig. Du er hellig, fordi Jesus gør dig hellig. Du er velsignet, fordi Gud velsigner dig. Alt hvad du er, er du i kraft af Gud. Alt hvad der venter dig, venter dig i kraft af at du tror på Jesus. Derfor er du hellig, salig og velsignet.

For det er jo sådan, der står i dagens tekst. ”Salig er de fattige i ånden” altså: salige er dem, der erkender deres afhængighed af Gud – og hvorfor er de salige? Jo, de er salige, fordi Himmeriget er deres. ”Salige er de, som sørger” – og hvorfor er de salige? Jo, de er salige, fordi de skal trøstes af Gud. ”Salige er de sagtmodige” og hvorfor er det salige? Jo, de er salige, fordi de skal arve jorden. Hvad vi er, er vi i kraft af Gud.

Og derfor kan vi heller ikke bare regne med, at de døde pr. automatik er salige. For vores døde, som vi minder i dag, Alle Helgen, er også hvad de er, i kraft af Gud. Er de salige, er de det ligesom os, i kraft af Gud. Er de hellige, er det ligesom hos os, i kraft af Jesus.

Jeg ved ikke om I lagde mærke til den lille sætning i den tekst, jeg læste oppe fra alteret før dåben. Det er disciplen Johannes, der i et syn ser ind i Himmelen og ser en kæmpe hvid skarer mennesker. Det må være dem, der er kommet i mål – dem, der er i himmelen. En stemme siger ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i lammets blod. Derfor står de for Guds trone”. Hvad vore kære døde er, er de i kraft af at Jesus døde for dem, og at det ikke bare var en gammel historie i Bibelen, men at det var deres tro – at det var det, de levede på.

Og hvad skal vi så bruge alt det her til? Vi nærmer os jo snart kommunalvalget, og får så lov til at se de vores politikere inden de forsvinder ind til deres arbejde i byrådet. De kommer med løfter og visioner om arbejdet – og det er meget spændende at høre på.

Jesus er ikke lokalpolitiker, han er verdens frelser. Han vil ikke nøjes med vores stemme en gang hver fjerde år, nej, men han kommer med en invitation til at slå følge med ham fra nu af og for altid. Han vil have hele vores liv. Han lover ikke, at vi vil få et smaddergodt liv, eller at alting bare løber på skinner for os. Ja, han taler faktisk om at der er folk, der vil håne os, forfølge os og lyve os alt muligt ondt på, fordi vi tror på ham. Alligevel kan han kalde os salig og velsignet ikke på grund af vores genvordigheder, men på trods af dem. For ud fra vores splittede liv, vil han samle en helt ny mening.

Under urolighederne ved borgerkrigen i 1660 i England, stormede protestanter blandt andet katedraler for at ødelægge religiøse symboler. I Katedralen i Winchester blev et flot glasmosaik, der dominerede kirken smadret. De forskellige stykker glas, der ellers formede en Rembrandt-agtig scene, lå nu spredt overalt, så det var umuligt at genskabe det flotte billede. Hvad skulle man så  gøre? Skulle man smide glassene ud? Skulle man murer vinduet til? Med kærlighed og flid samlede folk alle de stumper sammen som man kunne finde. Og længe før der var noget, der hed abstrakt kunst, så samlede de glasstykkerne sammen til et nyt og flot vindue. I dag 300-400 år senere skinner den samme sol igennem de samme flotte farver fra det farvede glas, som et kalejdoskop, arrangerede på en anden og måske mere meningsfyldt måde.

Det er det, Jesus gør i dagens tekst – han tager det, der er i stykker og giver det en helt ny mening. Han tager de personer op, som i virkeligheden er de svage, de knuste, de uheldige… sådanne som os, og løfter vores blik til himmelen: I er salige, velsignede og hellige. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himmelen. Vi er som ruderne i Guds store mosaikvindue – gennem os vil han lade sit lys – sin kærlighed skinne ind i en mørk verden. Og vi vil være med til at dække alt det grå i hverdagen med troens mest skarpe farver.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *