Allehelgensdag (2006)

Jeg kan stadigvæk huske en af de første rigtige forårsdage i år – solen havde godt fat og vi begyndte så småt at åbne lidt op for vores tykke vinterfrakker. Judith og jeg var gået en tur nede i sommerhusområdet ved Kjul, da der kom en mand imod os. Kåd som jeg var smilte jeg op – for det var jo en virkelig smuk dag – og hilste ”goddag”. Men manden kiggede bare olmt på mig, som om jeg havde sagt en eller anden fornærmelse til ham, så han svarede ikke igen. Det var faktisk en rigtig træls oplevelse, der var lige ved at suge alt forårsglæden ud af mig… så lidt skulle der til… havde han sagt dav eller et eller andet, jamen så havde han forøget min glæde ved foråret og livet. Han havde min glæde i sin hånd et øjeblik og lod den falde på jorden… så lidt skulle der til.

Ja, så lidt skal der vel til både for at forøge den andens glæde, men også for at få den andens glæde til at falde til jorden og gå i stykker. Vi kan ikke komme i forbindelse med mennesker uden at vi på en eller anden måde påvirker dem – og de påvirker os. I dagens tekst siger Jesus om os, at vi er jordens salt og verden lys. Vi er sat som lys og salt for hinanden til at berige og påvirke hinanden i en positiv retning.

Lys og salt… ja, hvad betyder det at være lys og salt? Jeg kan nok komme med en masse opbyggelige forklaringer om lys og salt hvad det betyder og det vil jeg sikkert også gøre om to år, når jeg igen skal prædike over teksten her, men vi aner jo ikke hvad Jesus mente. Alene det at der er så mange forklaringer på hvad lys og salt betyder er jo et vink med en vognstang om at Jesus ikke var forfærdelig entydig i sit billede, som vi måske kunne ønske os. Hvor ville det være godt, hvis Jesus klart havde sagt, hvad lys og salt betyder…. men det gør han ikke, så vi må altså tage det herfra. Selv om vi ikke entydig kan sige hvad vores funktion som lys og salt er, så er der ingen tvivl om at Jesus mener, at vi har en funktion i verden og at den er positiv.

Vi er sat til at have en positiv funktion i verden, hvor vi skal påvirke hinanden. Hvis du ser tilbage over det liv du har levet frem til nu, så vil du måske kunne huske en del mennesker, der har påvirket dig. Ikke bare sådan et kortvarigt møde i et sommerhusområde, men en påvirkning, der virkelig øvede indflydelse på dit liv. Der er nok mange forskellige bud – forældre, søskende, venner, en forfatter, en præst, en politiker, en nabo. Vi kan ikke gå igennem livet uden på en eller anden måde at blive påvirket af vore omgivelser og de personer, der er dér… eller de personer der var der.

Alle helgens søndag er blevet til den dag, hvor vi mindes de mennesker, der øvede indflydelse på os, men som nu er døde og som kun her på jorden lever i vore minder.

Måske var det en af dem, der har øvet indflydelse –

måske er det en af dem, der var salt og lys i vores verden og i vores liv.

Vi kan sende vore tanker tilbage – men det må ikke hindre os i at forstå, at vi ikke kan blive ved med at tænke tilbage på hvad andre har gjort mod os, for nu er opgaven vores. I teksten til i dag står der ikke ”de var jordens salt og verdens lys” som så ville afføde en prædiken om de døde. Nej, der står ”I er jordens salt og verdens lys”. Dem, som er døde er ikke længere salt og lys i verden, men stafetten er givet videre – opgaven er nu lagt over til os: I er jordens salt og I er verdens lys.

Pastor Hansen i Bellinge Kirke efter min konfirmation.

Nogle gange, når jeg har med børn at gøre i mit arbejde, så rammer det mig, at nu er det pludselig mig. En gang var det mig, der sad på bænken i kirken og dinglede med benene – og sugede til mig fra kirkerummet og hørte efter hvad præsten sagde…. men nu er det pludselig mig, der har mulighed for at give dem en god oplevelse med kirken. Engang var jeg selv konfirmand hos Pastor Hansen i Bellinge Kirke… nu er det pludselig mig, der er præsten.

Og sådan kan I sikkert også se tilbage: Nu er det pludselig jer, der er bedstemor eller bedstefar – nu er det pludselig jer, der er mor eller far for nogle… eller endnu værre: Svigerfar eller svigermor for nogle. Nu er det dig, der er naboen eller ham eller hende nede ad gaden… vi øver altid indflydelse på en eller anden måde – men det er op til os om det er en god eller dårlig indflydelse. Hvis vi bliver med børnene: Det er op til os, om vi er en god bedstemor eller bedstefar – om vi er den sure nabo eller den flinke, der altid smiler og siger ”hej”.

Spørger du Jesus, så er det 100% sikkert, at han vil have, at vi skal øve en positiv indflydelse på vores medmennesker…. og er er vi så oven i købet kristen, jamen så burde vi virkelig kun øve en positiv indflydelse, for det er til os kristne, at Jesus siger: ”I er jordens salt” og ”I er verden lys”.

Uanset om vi kan lide det eller ej, så har vi indflydelse på hinanden. Din holdning overfor folk, dine handlinger, hver eneste af de valg du træffer, hver eneste ord du siger – godt eller dårligt – alt det har kraft til at øve indflydelse på dine medmennesker. Ja, man kan faktisk sige, at dit liv er dit budskab.

Jeg læste forleden om Gideon – en dommer og profet i Det gamle Testamente. Israel havde igen vendt sig fra Gud, og var kommet i vanskeligheder. Så står der i Dommerbogen ”Da israelitterne råbte til Herren over midjanitterne, sendte han en profet til dem” (Dom 6,7).

Og så slog det mig… er det ikke på den måde Gud arbejder på? Bibelen er fyldt med vanskelige situationer, som Gud ønsker at løse, og så sender han en person for at ordne det, for at sige et ord fra ham. Han sender en leder, en konge, en profet… ja, og da han engang for alle skulle gøre en ende på alt ond, så sendte han en frelser. Bibelen er fyldt med eksempler på, at Gud sendte folk af sted og gjorde brug af mennesker – og det gør han også i dag. Han gør brug af mennesker, når der skal gøres noget, så bliver vi som kristne sendt ud som lys og salt i verden.

Paulus siger et sted, at ”Så er vi [altså] udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner igennem os” (2 Kor 5,20). Vi er udsendinge for Jesus – vi er diplomater for Gud. Jeg kan godt lide billedet med at vi er Guds diplomater. En diplomat repræsenterer sit land – diplomatens ord er det lands ord, som han repræsenterer. Men ikke bare med ord skal han være en god repræsentant for sit land – opfører en diplomat sig dårligt, så vil landets omdømme også lide skade. Man går ud fra at en diplomat opfører sig ordentligt, fordi han ikke bare repræsentere sig selv, men et helt land. Og på samme måde med os – det forventes at vi som kristne opfører os ordentligt, fordi vi ikke bare repræsenterer os selv, men fordi vi er kristne, der skal vise Guds budskab i ord, men lige så meget i handlinger og opførelse.

Presser vi billedet med diplomaten lige en tand til, jamen så er der jo en hel speciel lovgivning omkring ambassaderne. Som jeg har forstået det, så selv om Tysklands ambassade f.eks. ligger i København og altså ligger i Danmark, så er ambassaden faktisk et lille stykke Tyskland. Og på samme måde med vores hjem som ambassadører for Gud – jamen det er ikke et stykke ”ugudeligt verden”, men et stykke himmerige, hvor Guds lov og Guds barmhjertighed gælder. Når folk besøger dig, så skal de være klar over, at her træder de faktisk ind i en helt anden verden, et sted, hvor Guds lov gælder. Det kan vi gøre ved at have forskellige kristne motiver hængende på væggen, ved at have Bibelen liggende fremme. I har måske set programmet i DR ”Kender du typen”. Det er fantastisk hvordan livsstilseksperter og reklamefolk bare går en tur igennem hjemmet, og så kan de gætte sig frem til hvad det er for en type, der bor dér i huset og så også tit gætte hvem det er, der bor der. Vil man kunne gætte sig frem til at du er kristen ud fra at gø en tur i dine stuer?

Selvfølgelig skal det hele ikke bare være udsmykning – for hvad hjælper det, at væggene er fyldt med billeder af Jesus, hvis stemningen og luften er fyldt med eder og forbandelser? Men måden vi indretter os fortæller rigtig meget om hvem vi selv er.

Vi er jordens salt – vi er verdens lys – lad så også folk mærke, at der er noget om snakken, når de besøger os. Hvad det helt konkret betyder, at du vi er salt og lys… jamen det lader vi ligge til en anden gang. Nu skal vi bare have fat i, at vi er kaldet af Gud til at være hans lys og salt i den verden, som er vores. Vi er kaldet til at være hans repræsentanter, diplomater om man vil. Gud har brug for dig lige dér hvor du er! Når du i dag på allehelgens dag tænker tilbage på dem, der har betydet noget for dig… jamen så skal du også tænke ind, at du faktisk også betyder noget for nogle andre i dag. Du er et levende medlem af Guds familie – vi står ikke alene, men står forbundet i en lang guldkæde af kristne, der går helt tilbage de første disciple, der første gang fik at vide: ”I er jordens salt og verdens lys”. Der strækker sig helt tilbage til Jesus og som strækker sig helt frem Jesus igen den dag, hvor Jesus samler kæden hos sig, når han kommer igen. Men i dag… i dag er det dig ordene gælder: ”Du er jordens salt og verdens lys”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *