Dannebrog – hvad ser du?

Dannebrog – hvad ser du?

I dag er det Dannebrogs fødselsdag – vi hejser flaget for at fejre flaget, som vi kalder for verdens ældste nationalflag.
Vi er stolt af vores flag og vi bruger vores flag, og netop derfor bliver er det nok også verdens mest uhøjtidelige og folkelige flag, for vi bruger det lige som vi har lyst.
Fra alt lige fra royale begivenheder, runde og skæve fødselsdage, sportsbegivenheder og til annoncekampagner i Føtex.

Ifølge traditionen faldt det ned fra himmelen som en styrkende gave til Valdemar Sejr samtidig hørte man en stemme, der forkyndte, at når denne fane blev løftet, ville danskerne vinde. Hvilket man gjorde.
Og sådan har man brugt flaget siden – når danskheden trues, når Danmark trues, når frihed og fred trues, så finder vi sammen om flaget og dets farver og synes, at netop dér er flaget smukkest. Som digteren Poul Sørensen skrev i 1940:
”Et flag er smukkest i modvind.
Hang det før bare slapt fra sin stang,
så bli’r det i storm til en bølge af kraft,
der stolt sætter vilje mod tvang”
Her i det sønderjyske har Dannebrog og de danske farver særlig stor symbolsk betydning i mørke tider. I dag er det også genforeningsdagen, så vi tænker tilbage på den tid under tysk styre fra 1864-1920, hvor der var forbud mod at flage med Dannebrog, som til gengæld blev flittigt brugt i hjemmene. Man kunne se folks nationale tilhørsforhold ved at se på hvordan man havde malet sine dannebrogsvinduer. Og ved hjælp af en lille klat rød gelé blev selv en flødeskumskage i det sønderjyske kaffebord, forvandlet til et nationalt manifest. Der skulle ikke meget til – men dem, der formåede at aflæse symbolerne, kunne let set det.
Det samme også under besættelsen i 1940-45, hvor adventskransen blev populær herhjemme – og naturligvis skulle båndene være røde og lysene hvide for at vise nationalt sindelag.
Samtidig vandt flaget også sit indtog til fødselsdagsbordet i form af bordflag, servietter med flag og lagkageflag.

Dannebrog har samlet vores nationalitet og været vidne til vores lands til op- og nedture.  Flaget, der er smukkest i modvind. Og netop i modvinden folder flaget sig helt ud, så man ser dets røde farve og dets hvide kors. Hvad betyder det for et folk, at dets nationale samlingspunkt og symbol er et kors? Selvfølgelig kan man blive blind overfor det, men for mig vidner det om at Danmark i sit DNA er et kristent land – om gennemsnitsdanskeren så er det, som biskop Jan Lindhardt kaldte for ”skrabelodskristne”, fordi man skulle skrabe lidt i overfladen for at se om der var gevinst… jamen danskeren søger stadigvæk netop hen til kirke og kristentro, når fest og sorg ridser i overfladen. I livets op og ned er korset flaget ind i os lige fra man blev hilst velkommen fra barselsgangen med et flag eller ved barndommens fødselsdagsfest over ungdommens studenterfester, til brylluppet og andre store begivenheder. Eller flaget på halvt.

Korset er flaget ind i os – uden de store protester, for Dannebrog er vi fælles om. Ikke mange følger digteren Otto Gelsted, der i 1934 skrev:
Gør jer fri af Selvbedraget
Og et Liv, der længst er dødt
Slet det grimme Kors af Flaget
Gør det rødt!

9 år efter i 1943 legede Kaj Munk også med tanken om at fjerne korset fra Dannebrog – men han ville ikke som Otto Gelsted gøre det hele rødt, men gøre det helt hvidt, indtil vi med vort blod fortjener at få det røde tilbage. Overfor en befolkning, der ville kæmpe til den sidste englænder og ellers tjene fedt på smør og bacon i Flødeskumsfronten, så manede flaget for Kaj Munk, at vi skulle kæmpe: ”Korset i vort Flag — det er længe siden, vi har vidst, det betød noget [… i kirken hører vi] om Korset, om Kristi Lidelses Eksempel og Kristi Krav om Selvfornægtelse og Kamp … og vi har ment, det skulde tages aandeligt, og det hørte ikke vor Tid til, vi var Kristne, naar vi sad i Kirken og sang Amen, men nej, nej, vi er først Kristne, naar vi gaar ud i Verden og siger Nej til Djævelen og alt hans Væsen og alle hans Gerninger og Ja til den hellige Aand”.
En af mine gode venner lavede som et nødråb og en protest et kunstværk tilbage i 2015, hvor han havde ”henkogt Dannebrog og kommet det på glas og flasker, så det kan bevare sin saft og kraft til bedre tider”.

Det står stadigvæk gengemt sammen med syltetøj, saft og asier. Måske er det ved at være tiden at finde flaget frem igen, ikke bare til hyggenykke, fodbold-feber og Tour de France-medvind, men flaget med korset, der maner os som kristne til at ” gaa[r] ud i Verden og sige[r] Nej til Djævelen og alt hans Væsen og alle hans Gerninger og Ja til den hellige Aand”, som Kaj Munk siger.

Korset, der fortæller om Jesus, der ofrede sig for uværdige og kæmpede for sandheden og kærligheden, så det kostede ham livet.
Korset, der kalder os til kamp og selvfornægtelse – og som lover os sejren, ”Ved dette tegn skal du sejre”, også selv midt i nederlaget. Jesus lærte os at sejren findes i nederlaget med ham. Kristendommen er så naiv, at den løfter blikket væk fra EXCEL-ark og kolde kalkulering i cost-benefit, nytteeffekt og så ud i det usynlige. Jesus lærte os midt i en verden af håndgribelighed at tro på det, der hedder ånd. Jesus lærte os at tro at korset, symbolet på hån, pine og død, i virkeligheden er sejrens og kærlighedens symbol.
Jesus plantede troen på det usynlige midt i den synlige verden. Det er flaget, vores flag, Dannebrog, et billede på.
Der er ingenting, der maner,
som et flag, der går til top
Men hvad maner det os til? Hvad ser vi, når vi ser flaget folde sig ud?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*