Friheden

Frihed er værdifuld – frihed koster og hviler på offervilligheden fra mænd og kvinder, som var og er villige til at kæmpe mod undertrykkelse og ufred. Friheden koster – det ser vi rundt omkring i Mellemøsten og Nordafrika, hvor kravet om frihed besvares med geværskud og bomber. Det ser vi, når vi samles ved en kransenedlæggelse, som vi gør i dag

Friheden havde sin pris. Der blev kæmpet – danske unge mænd og kvinder satte deres liv på spil for at sætte en kæp i hjulet på tyskernes krigsmaskineri og for at række os friheden.

Allierede soldater som Germain kastede sig ud i kampen med deres liv som indsats for at bringe et ondskabens imperium til fald og for at række os friheden.

Men hvad betyder friheden for os? Er det noget, som vi sætter pris på og som vi udnytter?  Udnytter vi vores frihed til at tænke, tale og handle som vi vil, eller har vi skubbet ansvaret over til politikerne og meningsdannerne? Lader vi bare medierne sætte dagsordenen og så er det?

Det er ikke frihed – det er dovenskab. Paulus skriver “I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet” – med andre ord: Brug ikke friheden til egoisme og dovenskab. Vores frihed skal ikke bare være en “frihed fra” men også en “frihed til”? Bruger vi vores frihed eller er vores frihed bare et andet ord for sovepude? Friheden skal bruges aktivt og ikke som en frihed til at være fri for at lave noget.

Forsamlingsfriheden er naturligvis også friheden til at blive hjemme.

Ytringsfriheden er også friheden til at tie stille.

Friheden til at selv at tænke er også friheden til at lade andre tænke for dig.

Hvor er det dumt ikke at gøre brug af vores frihed – for “Frihed er et gode, som vokser ved brug og svinder bort ved ikke-brug” som en gang har sagt.

Kære Guds barn – vi skal bruge vores frihed, for den er givet til os af Gud. For vel er friheden dyrekøbt – vel er den betalt dyrt med blod, sved og tårer, men den er også givet til os. Den er givet af Gud –

“Men du som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde.
Vor skæbne er i din stærke hånd”

Friheden er givet os af Gud – derfor skal vi sige tak til Gud.

Friheden er givet os af Gud – derfor skal vi bruge friheden – friheden er en gave, og vi vil blive draget til ansvar overfor Gud, hvis vi ikke også bruger den.

Kære Guds barn – som kristne kender vi til friheden – den sande frihed, som kan eksisterer på trods af fængsel, totur og overgreb. Den frihed blev ikke vundet af Montgomery eller af de allieredes tropper – den blev vundet ene mand af Jesus på verdenshistoriens største krigsskueplads: Golgata lidt uden for Jerusalem. Den frihed er ikke så skrøbelig, som den Montgomery vandt til os, for selv om den har holdt i 66 år nu, så ved vi ikke om den holder 66 år til. Den frihed Jesus giver os rækker ud i evigheden og giver os adgang til evigheden. Den er en frihed fra synden, frihed fra loven og frihed fra døden – men den er også et frihed til, nemlig til at leve sammen med Gud. Vores frihed er også frihed til at tjene vores næste. Frihed til at dele ud af vores overskud og af os selv – vi har også frihed til at dele friheden med andre – ingen kan blive helt frie før alle er frie.

Min påstand her i aften er, at den eneste måde vi kan holde på friheden er hvis vi følger Jesus fra Nazareth i hans prædiken om kærlighed og tilgivelse. Følger det ikke bare mellem stater og lande, men også mellem naboer, venner og familie… måske først og fremmest dér.

De største krige og umenneskeligheder udfolder sig, hvor kærligheden undertrykkes.

Det største had er holdt i live, hvor viljen til tilgivelse lå på et meget lille sted.

Hvor kærlighed og tilgivelse råder, der er der frihed fred – dér råder Herrens ånd… eller som Paulus skriver “Herren er Ånd og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed”.

Author: Kim Præst