Denne side er set 791 gange!

”Jesus ser på os”

Sætningen ”jeg holder øje med dig” – er det en trussel eller er det et løfte? Ja, det kommer helt an på hvem det er, der siger det og hvordan det bliver sagt.

Hvis det er en mor, der tilskynder sit barn til at gå ud for at lege, men barnet ikke tør… der er nogle store drenge på legepladsen eller et eller andet, som gør barnet utrygt… men så siger moderen: ”Jeg holder øje med dig”

… trussel eller løfte? Ja, det er jo helt klart et løfte.

Men hvis far sagde det samme: ”Jeg holder øje med dig….”

så var det vist ikke altid ment som et løfte. Det er vel på samme plan som når skattefar siger det samme efter et torskegilde inde i Hjørring, ”Jeg holder øje med dig”… så er det er nok langt fra de fleste, der vil se det som andet end en trussel.

Eller hver eneste gang, der tales om at få flere overvågningskameraer op i Jomfru Anegade eller andre steder, så er der straks nogle, der råber op: Vi skal ikke have noget overvågningssamfund – vi skal ikke have et samfund, hvor ”storebror” holder øje hele tiden. I kender nok Georg Orwells roman 1984 med “Big Brother is watching you” – “Storebror holder øje med dig”.

Men når storebror Jesus siger, at han vil holde øje med os, eller se på os, så er vi over i den positive boldgade. Og det gør han faktisk i vores tekst til i dag – han lover os, at han vil se på os.  Disciplene fatter ikke hvad Jesus siger med at se ham en kort stund og så igen se ham en kort stund. Vi forstår jo nok hvad Jesus mente – nemlig at nu ville Jesus snart blive henrettet på et kors og en kort tid ville disciplene ikke se ham, fordi han var død… men så en kort tid, så ville han blive levende og de ville så igen se ham. Og så ville deres sorg blive vendt til glæden – lige som den fødende kvinde har det svært midt i den smerte hun er i under den grimme fødsel, men lige så snart barnet er født, så er det grimme erstattet af glæde. Sådan vil det også være for disciplene: ”Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer”.

Jesus ser på os – et evangelium og en trøst
Lad os prøve lige stoppe op et øjeblik. For lod I mærke til hvordan det lige vendte her? Fra at tale om at disciplene skulle se ham, så vender Jesus lige rundt og siger: ”jeg skal se jer igen”. Og er man en ørn til græsk grammatik, så kan man se, at det ikke bare er jeg skal se jer igen i den lille periode, som der er mellem påsken og Kristi Himmelfartsdag, men at det er en nutidsform, som fortsætter ud over en enkelt episode. ”Jeg skal se jer, og jeg skal blive ved med at se jer”. Og i modsætning til overvågningssamfundets Big Brother, der holder øje med os, så er det, at storebror Jesus holder øje med os det er fantastisk og vidunderligt… ja, så fantastisk og vidunderligt, at det kan tage sorgen og det svære fra os, så det inderste i os må glæde sig.
Jeg har læst om en lille bitte 6 årig dreng, der havde et stort idol i en af de amerikanske baseball-spillere. Det er jo nogle kæmpe store mennesker, nærmest ren muskel, når de kommer traskende dér på vej til eller fra en kamp. Og de er så fokuseret på kampen, at de knap nok bemærker flokken af fans, der gerne vil have en autograf. Den lille dreng rakte sin egen baseball-bold frem til manden: ”Må jeg få din autograf?”. Denne spiller stoppede op: ”Ja, jeg vil gerne give dig min autograf – hvis du vil skrive din autograf på mit bat. For på den måde, så har jeg jo allerede din autograf, hvis du en dag bliver en rigtig stor baseball-spiller!”.
Drengen var paf – gad vide hvad der løb igennem ham af tanker. Han nærmede sig denne store og vigtige mand – og denne store og vigtige mand ønskede hans autograf? Spilleren ikke bare anerkendte drengen, han satte pris på ham. Han så drengen som en, der var vigtig.

Hvordan ser Jesus på os? Bemærker han os overhovedet? Anerkender han os overhovedet? Og hvis han ser os, vender han så sit ansigt væk med væmmelse? Nej, han ser på os… og den måde han ser på os kan blæse os omkuld, sådan som den lille dreng blev overvældet over hvordan baseball-spilleren kiggede på ham.

Jesus ser på os.
Det er der faktisk et stort evangelium i, at han ser på os, for han ser på os med kærlighed – han ser på os med tilgivelse. Og han gør det selv om han kender os helt igennem… helt ind, hvor intet andet menneske har adgang… ikke engang det menneske, der står os nærmest kommer ikke derind…. Jesus ser derind og Jesus ser vores livs hemmelighed og elsker os alligevel.
C.S. Lewis skriver i et essay, at han et sted har læst, at det er en fundamental ting, hvordan vi ser på Gud – og til det skriver C.S. Lewis:  Nej, det er ikke bare mere vigtigt hvordan Gud ser på os, det er uendelig meget mere vigtigt, hvordan Gud ser på os, end hvordan vi ser på Gud. Det er kun vigtigt, hvordan vi ser på Gud, hvis det er nøje forbundet med hvordan han ser på os. Og Gud ser på os med ægte kærlighed – han ser ikke bare på os med medlidenhed eller modvillig accept, glad som en kunstner, der står foran sit fuldendte mesterværk eller som en far glæder sig over sit barn.
I Hebræerbrevet (2,11-12) tegnes Jesus som stående midt i menigheden og han skammer sig ikke ved at kalde dem i menigheden for sine brødre og søstre. Vi kan forestille os Jesus stå lige midt i vores midte og gå rundt og overfor sin far pege på hver eneste af os: Ham her, han er min bror. Hende her, hun er min søster.
Gud ser på os, som en kunstner, der ser glad og tilfreds på sit mesterværk – og hvis Gud er tilfreds med sit arbejde, så må arbejdet også være tilfreds med sig selv.

Lad os prøve at gå tilbage til teksten igen: ”Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer”.
Det her er ikke bare sagt til disciplene for snart 2000 år siden… det er også sagt til os. Vores smerte og sorg hedder ikke sorgen over, at Jesus er korsfæstet og død… vi ved hvordan det endte og lever i glæden over det. Men derfor kan vi jo nok have vores smerte og vores sorg – vores svære perioder i livet. Også perioder, hvor vi slet ikke kan se Jesus, hvor vi måske endda ikke har kræfter til at kigge efter ham – men også dér ser han på os. Initiativet og ansvaret ligger ikke hos os om vi magter at se op på ham – initiativet ligger hos ham.
Jesus ser på os – det er der faktisk en rigtig stor trøst i, at vide, at det nok kan blive så mørkt, at vi ikke kan se Jesus, men at det aldrig kan blive så mørkt, at Jesus ikke kan se os. Jesus ser på os, og de øjne, der hviler på os, tilhører ham, der har al magt i himmelen og på jorden. Ham, der kender alle gåder og ham, der har kontrol over alt. At tro det kan skabe en glæde i os, som selv ikke ufred eller vor eller vore kæres sygdom eller død kan tage fra os. At blive set af Jesus skænker os midt i den midlertidige sorg en evig glæde.
Jesus ser på os – det er der faktisk en rigtig stor trøst i at vide, at selv om vi er så udpint af sygdom og sorg, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved Gud og begynder at flytte vores blik fra ham, at selv dér ser han på os. At Jesus ikke kræver at et menneske, der knap nok kan holde sammen på sig selv, at han eller hun har overskud til det overmenneskelige, der hedder troens blik på Jesus.

Elefantmanden bliver til Romeo
Har I set filmen ”Elefantmanden” – fantastisk film, der bygger på den sandfærdige historie om John Merrick, der led af en frygtelig sygdom! Den gjorde, at hans ansigt var en stor klump kød. I en scene kommer han med ind i et teater og ser for første gang Romeo og Julie og han får endda lov til at snakke med den smukke skuespillerinde bagefter. Som en gave rækker hun ham en udgave af Romeo og Julie og inviterer ham til at læse Romeos replikker, imens hun siger Julies. Han læser stille med en dirrende lidenskab. Da de kommer til scenen, hvor Julie kysser Romeo rejser skuespillerinden sig op fra sin stol og går over og kysser John Merrick forsigtigt på hans kind: Mr. Merrick, du er ikke nogen elefantmand, du er Romeo.” Merricks øjne fyldes med tårer ved tanken.
Vi kan være frygteligt vansirret på grund af synd, men Jesus rejser sig, så at sige, fra sin stol, går over til os og kysser os ømt på vores kind og kalder os elsket. Han er ikke det mindste forskrækket over vores grimhed – ja, rent faktisk kysser han det væk. Når han ser på os, så ser han ikke en ”elefantmand” – han ser en Romeo.
Hvor ville jeg gerne bare for et øjeblik se mig selv, sådan som Jesus ser på mig. Hvilket selvbillede ville jeg så ikke få – og ville det ikke smitte af på, hvordan jeg så ser på andre? Gud ser på mig og på dig, som en kunstner, der ser glad og tilfreds på sit mesterværk – og hvis Gud er tilfreds med sit arbejde, så må arbejdet også være tilfreds med sig selv. Jesus ser på os – og han ser igennem det, som vi selv hader os for – han ser igennem det, som alle andre ville kassere os for – og han ser det elskede menneske, som han blev født for at frelse, pint for at frelse, døde for at frelse, opstod for at frelse og som han for til himmels for at være sammen med for evigt. At vide det, må virkelig give os en glæde dybt i os, når vi ved, at han ser på os.
”Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer”.