Min kære bedemor, kalder jeg hende – Ingrid Stegelmann. Hun har bedt for mig så mange gange – lagt sin hånd på mig og bedt for mig. Vist mig en overstrømmende kærlighed. Forkyndt Jesus på en jævn og aldrig stille måde – Jesus var stor for hende, og derfor blev han forkyndt højt.
Kaj var en fantastisk rar mand – og en stor forkynder også.
Jesus skal have dine synder
Det var vigtigt for begge at Jesus blev ophøjet og at forkynde tilgivelsen af vores synder. Også at det var noget, man skulle tage til sig og leve i og med. Hun havde et billed, som hun ofte brugte, hvor hun kom med en pude som illustration på ens synder. Hun kom og lagde dem ned ved korset, og takkede for tilgivelsen af synderne, og så tog hun dem så med sig igen ud i livet. Sådan skulle det ikke være - de skulle blive hos Jesus på korset.
Kirken i Faaborg
Hun samlede folk fra forskellige kirkelige sammenhænge - og vi var meget forskellige. Centrum var "det lille røde hus", som hun kaldte det ude på Rugårsvej 100 (huset er i dag gråt). En gang om ugen var der bedemøde med bibeludlægning, sang og ikke mindst det lækreste kaffebord. Sikke herlige aftner.
Ingrid og Kaj fik det kald at de ville åbne det fællesskab for flere - og da en frikirke blev sat til salg i Faaborg, så købte de den. Møderne blev holdt søndag-aften, for ikke at forhindre folk i at komme i deres egne kirker. Det skulle være et sted, hvor alle var velkomne - ingen bestemt retning skulle sætte dagsordenen.... ja, selv sangbogen var Hjemlandstoner (jeg har en stor portion af dem liggende hjemme). Indvielsesdagene var fantastiske - der kom endda en stor evangelist fra Sverige, Sigvard Wallenberg (læs mere her).
Jeg ved ikke hvad der skete - jeg ved ikke engang hvor længe det varede i Faaborg. Jeg husker noget med at der var folk fra bestemte kirker, der ville sætte dagsordenen og at nogle andre ikke brød sig om det (det var en tid med en meget afgrænsende kristendom). En dag stoppede det - kirken blev solgt... og måske var det bare meningen at det skulle være et kortvarigt åndehul for økumenisk kristendom.
Her er lidt om bygningen: Vor Frelsers Kirke, Faaborg. Og linket til en lille film, som jeg har lavet om kirken: Tryk her
Min bedemor
Begge to har betydet så meget for mig i barndom, ungdom og de første år af mit liv som præst. Hun nåede aldrig at være med til gudstjeneste, hvor jeg var præst, men jeg fik lov til at begrave hendes 3. mand, dyrlægen Elmar Melchiorsen (hun havde den smerte at blive enke hele tre gange).
Her er et par billeder fra en af de to gange, jeg besøgte hende, da hun boede i Middelfart.
Og ja - det var også mig, der var præst i min barndomskirke, da hun selv skulle begraves.
Links
Her er forskellige ting, som jeg har gemt om disse to.
Ingrid og Kaj fortæller om deres kirke
Kaj prædiker i Ansgar IM – det er min mor, der spiller klaver
Ingrid taler til min konfirmation
Endnu en artikel om indvielsen