Juleaften 2016 – juleskuffelsen

Denne side er set 1073 gange!

Lyt til prædikenen her:

      juleaften2016


Du kan læse prædikenen her:
Jeg har lige fire spørgsmål til alle jer børn:

Hvad er det, der gør at Lunte lunter lunt afsted?
Hvad er det, der gør, at selv hr. Mortensen går med?
Hvorfor gør Gemüse og Puk alt det, de kan?
Hvorfor skipper Skipper skibet for at bliv på land?

Det er risengrød
Der gør næsen rød.
Og kanel bliver strøed – det gør skorpen sprød
Grød skal være sprød og ikke tør
Det er risengrød
Der gør ganen blød
og kanel bliver strød
det gør grøden sød
men sæt ikke skeen i den før
end risengrøden den har fået en smørklat smør

Hvis I spørger mig, så er Nissebanden en af de den bedste julekalendere nogensinde. Der er nok ikke nogen af jer, der ikke kender historien, for den er blevet genudsendt 4 gange nu. Men vi følger Nissebanden blandt andet i deres søgen efter stjernestenene – hvis man slår dem sammen, så vækker man stenenes kraft, så kan man ønske lige hvad man vil, hvis man vil, for det kan let gå galt.

nissebAt det kan gå galt finder Fiffig-Jørgensen ud af, for folkene i hans hjemby, Holme Olstrup, kan bare ikke få nok af ting, de ønsker sig. ”Alt skulle være så godt – og alle skulle være så glade”. Så er det en kaffemaskine, så er det et større fjernsyn, et ”stort kølskav med frostboks”, en cykel til det ene postbud, en knallert til det anden postbud – og så vil første postbud have noget større: En motor-cykel. Sognerådsformanden ville have en sportsvogn – på gule plader. Ønskerne bliver større og større – og til sidst koger hele byen over og stakkels Fiffig-Jørgensen må erkende at de sten, der skulle bringe glæde, penge og julemanden til Holme Olstrup er ved at ødelægge byen for tid og evighed. Så han sidder omringet i sit lille hus sammen med sin lillemor og græder af skuffelse over stjernestenene, men nok mest over sig selv. Skuffelse.

Jeg vil denne formiddag gerne tale om juleskuffelser – har du nogensinde været skuffet i julen? Måske har du ønsket dig en eller anden gave, og så fik du det stikmodsatte. Det minder mig om en kvinde, der gav en seddel til sin mand kort før jul: ”Køb et eller andet til mig, som får mig til at se smuk og sexet ud”.
Hun havde nok forventet en fin kjole eller dyr makeup – men hun blev noget chokeret, da hendes mand havde købt en motionscykel til hende. Det var en kæmpe skuffelse – og det undlod hun nok ikke at lade ham mærke.

Julen kan være en fantastisk tid, en hyggelig tid – en vidunderlig tid. Men det kan også være en forfærdelig tid, en ensom tid, en tid, der ripper op i gamle sår eller ellers ripper op i glemte konflikter i familien. Ens finansielle problemer bliver ekstra tydelige i julen.
Alt skal være perfekt til julen – og netop derfor er risikoen for at det bliver en fiasko så overhængende stor. Og da især, hvis man forsøger at leve op til svigermors høje. Alt juleaften skal være et vidunderligt ”kodak-øjeblik, men det er juleaften sjældent.
Jeg er ked af at være den, der skal sige det til dig: Men verden er ikke perfekt. Mennesker er ikke perfekte – og det er julen heller ikke.
Jeg vil gerne sige til dig, at er din største ængstelse om din julegave falder i god jord – eller om anden nu bliver for saftig nok… så er du heldig. Der er nogle – måske sidder de herinde, der har fået at vide, at de eller en af deres kære måske fejrer deres sidste jul. Eller at de står uden arbejde, når rådhusklokkerne slår juleaften. Jeg kommer lige over fra arresthuset – mon de mennesker, der sidder dér, ikke også er skuffet over at skulle sidde spærret ind, når deres familie går om juletræet. Og vel har en af de ansatte igen i år bagt lækre brunkager til dem (han spiser dem ikke selv, da han har sukkersyge) – men det er bare ikke det samme.

Julen er ikke altid en glad tid – og det var den første jul heller ikke – den havde også sin andel af skuffelser, modgang og besvær. Maria og Josef skulle rejse fra den ene ende af landet og så 200 km til den anden ende af landet. Tænk at sende en kvinde, der er 9 måneder henne i graviditeten ud på en 200 km. lang rejse på æselryg over bjerge, floder og ujævne veje. Jeg har forsøgt at regne det ud og er kommet frem til at Josef har skulle holde 447 tissepauser på den lange vej. Og da de så endelig kom til Betlehem, så viste det sig, at Josef havde glemt at reserverer et hotelværelse – der var ikke plads til dem. Ikke andet end ude i en beskidt stald, hvor teenagepigen Maria, føder sit første barn. Hvis det var sket med os, så ville vi nok ikke have regnet det for en velsignelsen, men en fiasko. Hun føder sit første barn langt hjemme fra – og da de så tror, at NU skal de hjem og vise deres barn til forældre og familien, så er de nødt til at flygte til Egypten, fordi der er nogle, der ønsker at slå det lille barn ihjel.
Tror I ikke at Maria og Josef føler sig skuffet: Vi er blevet lovet, at vi skal være forældre til Guds søn – og så byder Gud os alt det her. Ikke andet end modgang og besvær. Det skete den første jul – og alligevel skinnede stjernen på himmelen og ledte de vise mænd hen til stalden. Alligevel kom Guds søn til jorden. Et barn blev født af en jomfru og lagt i en krybbe – og det skete det mest skuffende og usle sted, man kunne forestille sig. Jesus kom ind i en uperfekt verden, en verden med frustrationer, militær besættelse, undertrykkelse. Den første jul var en stor skuffelse – men det var solopgangen – det var begyndelsen på noget nyt. Jesus blev født, imens verden stadigvæk var i mørke. Jesu fødsel var solopgangen, Guds nye begyndelse, som han har lovet os. Guds lys skar igennem verdens mørke, han lyste ned til i dem, der sidder i dødens skygger.

Den mest populære julesalme, der nogensinde er skrevet er skrevet i panik. Orglet i Sankt Nicholas Kirke i Obendorf i Østrig var gået i stykker – det var julen 1818… præsten vidste, at kirken ville blive fyldt med forventningsfulde mennesker. Der skulle gøres noget – og det hurtigt.  Præsten tog pen og papir frem – og satte sig og skrev et digt ned – gik hen til sin organist, der efter et par minutter skrev en melodi, der kunne spilles på en guitar og sunget to-stemmigt. Den sang, der blev sunget denne nat, bliver stadigvæk sunget over hele verden her i julen – en undersøgelse har vist, at over 70% af os danskere vil synge den, når vi går rundt om juletræet senere derhjemme. Det er salmen ”Glade jul, dejlige jul”.
Den er blevet sunget af mennesker i skyttegrave, mennesker i koncentrationslejre, mennesker i flygtningelejre – og nu skal den snart synges af os, der måske sidder midt i vores juleskuffelse. Salmen, der taler om glæde og fred midt i mørket, taler om ”Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor”. Den taler om Guds komme for at hjælpe os i en desperat situation, for at give os fred midt i vores skuffelser.
Hvordan overvinder vi julens skuffelser? For det første erkender vi, at livet – og måske især julen – altid vil have sine fejl, mangler og skuffelser. Og at vi også bærer en del af skylden for det.
Derefter skal vi se hen til Jesus i midten af dette mørke. Hav tiltro til at Jesus vil rejse sig og vise sig som frelseren i din situation. Hvis du sidder i et eller andet mørke, så gør lige som hyrderne, rejs dig hurtigt og find Jesus. Han er håbets solopgang, lyset og begyndelsen på en bedre dag. Det kan godt være, at du er faldet, men du behøver ikke blive liggende.  I stedet for at koncentrere dig om dine problemer og så blive modløs, så fokuser på Gud og hans løfte til dig: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren!”. I barnet i krybben finder vi Guds største gave til os: Der kan du finde fred, der kan du finde tilgivelse, der kan du finde kærlighed, der kan du finde et evigt liv – der kan du finde den rigtige juleglæde, selv midt i din juleskuffelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *