Sidste søndag i kirkeåret – 2019

Denne side er set 153 gange!

Lyt til prædikenen:

      Sidste søndag i Kirkeåret - 2019 - 23rd November 2019


Læs prædikenen:
Vidste du, at du står omtalt i Bibelen? Det gør du faktisk – jeg har lige læst det ”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone” … og så kommer det ”Og alle folkeslagene skal komme til ham, og han skal skille dem”.

Det er dig – et eller andet sted i hele det store mylder af mennesker fra fortid, nutid og fremtid – et eller andet sted er du.. Du vil være her et eller andet sted – et eller andet sted er jeg. Et eller andet sted vil Dronning Margrethe stå – John F. Kennedy vil stå der, tarmrenseren her fra Hobro, Jodle Birge vil også stå der – ham den lille mand med overskæget nede i Nazistyskland, han vil også stå der – og det samme vil dine bedsteforældre, dine forældre, dine børn og dine børnebørn og oldebørn, hvis du får sådan nogen. Hele menneskeheden lige fra det allerførste menneske til det sidste. Og fokus vil ikke være: ”Nøj, jeg står lige ved siden af Napoleon” – nej, fokus vil være på dommeren, ham, der sidder på tronen. Fokus vil være på Jesus – og fokus vil være på hvad han siger og hvad han gør. For han deler folk op i to grupper – en, der tror og en, der ikke tror. En, der vil gå fortabt og en, der vil komme ind i den himmelske herlighed sammen med Jesus.

Hvad er forskellen mellem de to grupper? Det, der virker mest oplagt er, at det må være noget med, at den ene gruppe gjorde gode ting og den anden gruppe gjorde ikke gode ting. Nej – det er ikke det, teksten siger. Teksten siger, at den ene gruppe var får og den anden gruppe var bukke – at der er forskellen. Forskellen mellem de to gruppe er altså ikke først og fremmest hvad de har gjort eller ikke har gjort, men forskellen er hvad de er. Det, der adskilte dem var ikke deres gerninger eller mangel på samme, men det, der adskilte dem fra hinanden var deres væsen, deres indre – det de var. Og ud fra hvad de var, nemlig at de var kristne, at de troede på næstekærlighedens evangelium, ud fra det handlede de næstekærligt. Eller handlede de ikke næstekærligt.

Så dybest set handler den her tekst om tro – men tro aktiv i gerninger, for uden tro er det umuligt at behage Gud (Hebr 11,6). Troen skal være der – som udgangspunktet for gerningerne. Paulus skriver et sted til en menighed, der gik meget op i, at man fulgte de jødiske religiøse regler, han skrev: Det gør ”hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed” (Gal 5,6).
Tro virksom i kærlighed. Tro virksom i kærlighed. Det, Gud har lagt mig på sinde at forkynde i dag er ikke hvad der sker en gang ude i fremtiden – dommedag, om det så sker i morgen eller om flere år. Nej, det jeg skal forkynde i dag, det er det, der sker i dag.
For de fleste af os sidder nok her og ser os selv i flokken af får, altså dem, der bliver frelst. Vi er herover til højre er vi. De gode – Jesu små kæledægger. Der er nok ikke ret mange, der vil sige om dem selv, at de er herovre til venstre, at vi ikke er kristne og vi derfor går fortabt – de fleste er nok kristne i en eller anden grad.
Men så vil jeg gerne stille spørgsmålet: Hvordan kan det ses i dag, når du går ud af kirken, at du er en af dem, der bliver frelst? Hvad siger lakmusprøven i dag? Hvad forskel er der på dig, der er kristen, og så dem, der siger, at de ikke er kristne?
Og nej, det handler ikke om, at nu skal du ud og gøre en masse ting, for så at blive en kristen. Det er ikke sådan det foregår. Man bliver ikke en kristen af at gøre gode gerninger – det er slet ikke sådan det hænger sammen. Det er modsat: Man bliver ikke en kristen af at gøre gode gerninger – men en kristen gør gode gerninger.

Men dybest set gider vi ikke. Vi gider da ikke give nogen noget at spise, vi gider ikke give nogen noget at drikke, vi gider da ikke give nogen tøj, vi gider da ikke tage os af en fremmed, eller besøg en i sygehuset og da især ikke i fængslet.
Vi gider simpelthen ikke, for det må andre tage sig af. Det betaler vi os fra over skattebilletten. Det betaler vi os fra ved at give til Frelsens Hær, når de står og trutter ude på gågaden eller ved at give til hjælpeorganisationer. Der er altid nogen, der er dygtigere end os… der er altid professionelle kristne, der kan overtage opgaven. Og det er fint og godt alt sammen, men Jesus spørger ikke efter din selvangivelse og hvor mange småmønter, der er røget til gode formål, når du står foran tronen. Han spørg ikke efter om du har givet penge. Han ser til om du har en tro – en tro virksom i kærlighed. Han ser efter om du har tjent ham i de mindste – hvad du har gjort mod en af mine mindste brødre, det har du gjort mod mig.
Er du en kristen? Så vær en kristen. Gud har sat sine naturlove ud af spil og lade sig føde som et almindeligt menneske. Han gjorde det igen senere: Sprængte naturlovene og opstod fra de døde – og til slut sprænger han igen naturlovene ved at forlade jorden ikke som død, men som levende for at sætte sig ved Gud den almægtiges højre hånd. Og ved du hvorfor han har gjort det? Det har han gjort for at gør dig, en buk om til et får. Det har han gjort for at flytte dig fra den venstre side, dommens side, fortabelsens side, og så over til højre, til frikendelsens side, til frelsens side.
Og det har han ikke bare gjort for din skyld, men for at du må åbne øjnene og se alle de mennesker, der har brug for en kristen. Jesus har ikke frelst dig for at du skal blive siddende på kirkebænken og mumle med på salmerne og døse hen i bøn, men for at du skal gå ud af kirken og trodse mørket, trodse ondskaben, trodse lidelserne, trodse fattigdommen, trodse alt det, der gør ondt i livet. Jesus har ikke frelst dig for at du skal forbande mørket, men for at du må tænde et lys.
Som sangeren Hans-Inger Fagervik synger:

Lad os tænde lys – i stedet for at forbande mørket
Lad os tænde håb – for den, der synes at alt ser håbløst ud
Lad os giv lidt vand – til den, der lever i tørke
Lad os give varme – til den, der fryser

Der er så meget brug for dig – dine evner, dine kvaliteter, din varme, din næstekærlighed, din omsorg. Din kirke har brug for dig. Der er rigtig mange, der har brug for et besøg – folk, der har mistet, folk, der sidder ensomme derhjemme.
Så jeg vil gerne stille dig spørgsmålet igen: Hvordan kan det ses i dag, når du går ud af kirken, at du er en af dem, der bliver frelst? Det skal nok komme frem på dommedag om det så passer, men hvad siger lakmusprøven i dag? Hvad forskel er der på dig, der er kristen, og så dem, der siger, at de ikke er kristne?

Der var en, der blev spurgt: Er du kristen?” – og som svarede tilbage: ”Det ved jeg ikke – det må du spørge min nabo om”.
Er vi kristne? Ja, jeg tror det, men så lad vores tro være en tro virksom i kærlighed.

Lad os tænde lys – i stedet for at forbande mørket
Lad os tænde håb – for den, der synes at alt ser håbløst ud
Lad os giv lidt vand – til den, der lever i tørke
Lad os give varme – til den, der fryser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *