1. søndag efter trinitatis (2005)

Denne side er set 703 gange!

Niels Bohr – den store videnskabsmand og fornuftsmenneske – havde på et tidspunkt besøg på sit kontor af en, der ikke kunne dy sig for at spørge til en mærkelig ting på Bohrs kontor: Der hang en hestesko på den rigtige måde, så alt heldet og lykken blev samlet i den, så det ikke gik til spilde. ”De tror vil ikke, at hesteskoen vil bringe Dem held, gør De, Professor Bohr”. Han var jo en videnskabsmand. ”Nej, min gode ven, jeg tror ikke på sådan noget. Jeg tror overhovedet ikke sådan noget tåbeligt nonsens. Men på den anden side, så har jeg fået at vide, at hesteskoen bringer held lige meget om jeg tror på den eller ej”.

Selv om vi kan grine lidt af Niels Bohr… man kan jo næsten se ham sidde der og pege med sin pibe op på væggen, hvor hesteskoen hænger. Selv om vi kan grine af det, så er det mit indtryk… og det er kun et indtryk, for jeg kan ikke se ind i hvad der helt konkret gemmer sig i folk. Men så er det mit indtryk, at der er mange, der har det på den måde overfor kristendommen herhjemme. Det er i hvert fald sådan de handler. Det er rigeligt at de er døbt, det er rigeligt at de er medlem af folkekirken, det er rigeligt at bo i et gammelt kristent land, det er rigeligt at de måske har Bibelen eller konfirmationssalmebogen stående på boghylden derhjemme. Gå i kirke, læse i Bibelen eller i salmebogen og mediterer på det, der står dér… hvor mange gør det? ”Jeg tror ikke at det hjælper, men jeg har også hørt at det bringer held selv om man ikke tror på det”.

Der skal tro til
Om det er sådan med hestesko ved jeg ikke, men sådan er det ikke med kristendommen. Der skal bevidst tro til – ”hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses”.

Det er troen på frelseren Jesus, der skal til – og jo før vi opdager det desto bedre. Den rige mand i Jesu lignelse opdagede det for sent – han opdagede det, da ”han slog øjnene på i dødsriget, hvor han pintes”, som Jesus fortæller.

Jeg får en klump i halsen bare ved tanken: Tænk hvis det er mig, der sidder dér og opdager for sent, at jeg tog fejl. At jeg kun troede, at jeg troede på Jesus, men ikke gjorde det. At jeg var lidt som Niels Bohr, der bare havde en hestesko oppe uden at tro på dens virkning.

Vi lever i en verden, hvor vi let kan blive bedraget. ”Et menneske kan vise stor flid i sit arbejde, være trofast i ord og gerninger. Han kan kende hele Bibelen og være enige i alt det, som står der, tappert erkende den sande lære, ja besegle den med sit blod. Om tilstanden i menigheden fordrer det og Gud vil dette, kan han gøre mirakler i Jesu navn. Men alligevel kan han mangle Guds barns rette kendetegn, den retfærdiggørende og saliggørende tro, og med alle sine dyder går han evigt fortabt” (Pontoppidan i ”Troens spejl”)

Den rige mands tanker går naturligvis straks til hans kære på den anden side af døden: ”Hvad med mine fem brødre – send Lazarus af sted for at advare dem, så de ikke skal ende samme sted som mig”. Jeg kan godt følge ham – det er en rigtig nobel og kærlig tanke.  Men den går ikke – Abraham svarer: ”de har Moses og profeterne, dem kan de høre”.

På den måde er vi på samme sted som den rige mands brødre: Hvad har vi, der kan advare os om Helvedets realitet? Hvad har vi, der kan hjælpe os, så vores liv har den rette kurs? Vi har også Moses og profeterne… ja, vi har Bibelen – som vores livskompas – det er den vej, vi skal gå. I sidste ende bliver vi altså henvist til en bog. En bog mange sætter spørgsmålstegn ved – endda i en spændende roman-form, der er nok ikke mange, der ikke har hørt om ”Da Vinci-mysteriet”. En fabelagtig god bog – jeg har aldrig læst noget mere spændende, men tager man dens teorier om Jesus for gode varer, så er man virkelig ude på tynd is. Men det er til den bog, vi henvises.

Så jeg tror nok, at de fleste af os vil sige ligesom den rige mand: ”Kommer en fra de døde, så vil de omvende sig”. Den rige mand er altså ret moderne i sin tilgang til tingene: Giv et håndfast bevis på at det der siges er er rigtigt, så vil jeg tro det. Lad mig kunne veje det, måle det, føle på det, så vil jeg tro det. At det så ikke er tro, men viden er så noget helt andet. For som Bibelen siger ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om ting, der ikke ses”. Men der skal beviser på bordet – håndfaste og urokkelige beviser, så vil jeg tror det.

Det svarer Abraham – og altså Jesus nej til: ”Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde”.

Arhhh, Jesus sagde en masse rigtige ting, men… arhh… tog han ikke fejl her? Vil vi ikke tro, hvis vi mødte en, der beviseligt var stået op fra de døde? Bare se lignelsen her – hvis Lazarus var kommet op fra de døde, ville brødrene så ikke havde troet? Nu er det faktisk sådan, at Jesus senere opvakte en Lazarus fra de døde og rygtet spredtes om at Jesus havde opvakt et menneske fra de døde – så måtte præsterne og de skriftkloge, der indrømme, at Jesus var Guds søn. Og de kalder også sammen til et topmøde med ypperstepræsten og resultatet af mødet er den hemmelige plan: Jesus skulle dø! Så det førte ikke til tro, men til had og at de jødiske præster forhærdede sig.

Og hånd på hjertet – hvis du ikke i forvejen havde troet på Jesus, så ville det første du blev ramt af vel ikke tro, men skepsis: Der må være en anden grund! Der må være en anden forklaring. Som den skeptiske præst i Kaj Munks skuespil ”Ordet”, da den døde vågner op: Hun må have været skindød.

Nej, det er ikke altid, at det at se også fører til tro, ja, måske er det omvendt, at vi faktisk først skal tro, før vi kan se. Og så vil en dødeopvækkelse, en helbredelse, et under, et vidnesbyrd være til styrkelse af den tro man i forvejen har.

Men troen er så ufattelig vigtig – den rige mand i lignelsen er jo et skræmmende  eksempel på at det er vigtigt at tro. Der er et voldsomt enten eller efter døden: Enten tror man og frelses eller også tror man ikke og frelses heller ikke. Men hvad er så troen for noget og hvordan kommer man til tro?

Troen er egentlig noget mærkelig noget – for hvad betyder det helt nede på jorden, uden at bruge floskler, uden at bruge ord som billeder, som på den ene side siger det hele – og på den anden side ikke siger en dyt. F.eks. at tro er at bøje sit hjerte for den himmelske far…. og hvordan bøjer man sit hjerte? Helt konkret hvordan bøjer man sit hjerte? ”At tro på Jesus er at lukke ham ind i sit hjerte”… det siger meget, hvis man allerede kender symbolerne og er inde i den kristne tro, men rent konkret igen: Hvad betyder de flotte ord? Hvad betyder det at lukke Jesus ind i sit hjerte? Min far fik på et tidspunkt en kikkertundersøgelse af sit hjerte og min lille nevø Peter spurgte ham så bagefter ”Så lægerne så Jesus derinde?”. Ja, hvad skal man svare dér?

Men måske er det med troen så svær at få hold på, fordi det netop er en hemmelighed. Paulus kalder evangeliet for Guds hemmelighed (f.eks. 1 Kor 2,1) – og en hemmelighed skal afsløres for os, hvis vi skal kende hemmeligheden. Troen kommer ikke af sig selv. Den kommer ikke ved at vi ønsker og så venter på Helligånden – og den kommer heller ikke ved at arbejde med os selv for at få os til at tro. Nej, Bibelen peger et sted hen: Troen kommer af det, der høres. Ved at vi læser i Bibelen, ved at lytte til Guds ord, når det bliver forkyndt – for troen kommer skabes af ordet. det kan være det lyder mærkeligt og uvedkommende i starten som en dunkel hemmelighed, men Helligånden vil komme og afsløre Guds hemmeligheden dig – for hver eneste af os. Vantro og manglende tro skyldes ikke manglende beviser, men et oprørsk hjerte – et oprørsk menneske, der vil selv og kan det hele selv og som selv vil bestemme.

Ordet skaber troen, ordet peget væk fra ”mig selv” og over på Jesus, som ham, der kan frelse os. Ham alene. Troen er at skubbe hele ansvaret over på Jesus. Lad ham om at klare det onde, jeg har gjort og som jeg ikke kan se en udvej fra. Lad ham klare de opgaver, jeg står i nu, ved at udruste mig. Lad ham klare min fremtid, så jeg ikke skal bekymre mig…. og lad ham være den, der i sidste ende efter døden skal være den, der siger til mig: ”Vågn op du døde – din tro har frelst dig – gå ind til din Herres glæde”.

Ordet skaber troen – og ordet driver hen til Jesus, som Luther siger. Det er det væsentlige i Bibelen – det, der driver hen til Jesus og væk fra os selv. Det kan være at den måde du drives hen til Jesus på er ved kærlighed, ved at han tilbyder dig den fred, som du ikke kan finde andre steder. Det kan være, at den måde du drives hen til Jesus på er ved strenge formaninger, hvor du bliver stillet op over for nogle af de mørke fordømmende steder i Bibelen. Vi mennesker er mangfoldige, men Bibelen er endnu mere mangfoldig og har et svar til dig i din situation. Har en retning for dit liv: Hen mod Kristus.

Og det er også det, der være målestenen for vores tro i dag: Hvor peger den hen? Stoler jeg på min egen hellighed? Stoler jeg på mine egne gerninger? Stoler jeg på at jeg er god nok, og så må Gud klare resten? Eller stoler jeg på, at Jesus er min frelser helt igennem og at der ikke er en eneste ting, som jeg kan gøre fra eller til andet end at leve i tillid til ham, jamen så gror troen i dig.

Et spørgsmål, der så kan melde sig er ”Kan jeg være sikker på at jeg er frelst?”. Men selv om det er et vigtigt spørgsmål, så vil jeg hellere stille nogle andre spørgsmål til dig: Er Gud sikker? Kan du stole på Gud? Er Gud almægtig og står han ved sine løfter?

Hvad svarer du på de spørgsmål? ”Det er Gud… han er til at stole på. Ham er jeg sikker på, men hvad med min del? Hvad med min tro?” – men der er ingen del til dig. Der er ingen plads i Guds frelsesplan, hvor dit navn står som bidragsyder, som sponsor eller som medhjælper der er kun plads til Jesus på korset. Og ser din frelsesplan anderledes ud end Guds, så frelser den ikke. Den frelsende tro er ikke en tro på mig selv, den er heller ikke en tro på troen, men den er en tro på Gud og på hans eneste søn og vores frelser, Jesus Kristus. ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed – det vil sige: Det at han gør os retfærdige…. søg den retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”.

Men hvad så med frelsesvisheden? Hvad så med de gode og hellige gerninger? Hvad så med næstekærligheden? Hvad så med et liv i efterfølgelse? Hvad så med…. ”Roligt… ” siger Jesus og fortsætter ”søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i ti

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *