Denne side er set 1197 gange!

Hør prædikenen:

      Default_20171008-091330

Læs prædikenen:
Vil du vide, hvordan du kommer i himmelen?

Vil du vide, hvordan du bliver frelst?
Det er sådan set det dagens tekst handler om. Det kan godt være at man i første omgang ser teksten som at den handler om forskellen mellem ydmyghed og hovmodighed, men graver vi lige et spadestik dybere, så viser teksten at der er to måder at komme i himmelen på:
– Religionens vej, som i mit univers er det samme som gerningernes vej
– eller kristendommens vej, som i mit univers er det samme som troens vej.

Enten at vi selv i hovmod går ind i himmelen, og bliver afvist eller at vi ydmyger os selv og bliver båret ind: Ven sæt dig højere op.

Jesus bliver i dagens tekst inviteret til middag blandt folk i toppen af samfundet:
En af de ledende farisærer. Hvis der er noget de mennesker er, så er det religiøse.
– De er på toppen af samfundet i et religiøst båret samfund
– de beundres af alle,
– folk ser op til dem.
– Farisæerne er folkets ledere, men i stedet for at lede folk til Gud, så lægger de så mange forhindringer i vejen, så mange regler, at ingen overhovedet er i stand til at komme til Gud.
De selv har det hele i deres image som hellige og i deres mund. “I læsser byrder på mennesker, som ikke er til at bære, men selv rører I dem ikke med en lillefinger“ siger Jesus kort tid før middagen her (Lukas 11, 46).

Hvis der er noget religion er god til, så er det at gøre andre til et middel
– for vores egen frelse,
– vores egen præstationer
– og ikke som et mål.
Sat på spidsen siger religionen: Vi er jo nødt til at gøre godt for at komme i himmelen, så derfor er vi nødt til at have et andet menneske, der kan blive “udsat” for vores godhed. Man ser regler og bud, der skal overholdes, og ikke et medmenneske i nød.

Farisæerne er blinde overfor de andre. De har kun et mål med at invitere Jesus på middag: De skal have ham udstillet som bedrager. Og til det formål skal de bruge en syg mand. De er fuldstændig ligeglad med den syge mand, han er bare et middel, et lokkemidel i deres fælde. De vil slå ned på Jesus, når han har helbredt manden:
“Du må ikke helbrede på en sabbat. Du må ikke arbejde på en sabbat. Der har I beviset: Jesus overholder ikke loven, han er en bedrager”.

Men Jesus fanger dem på det forkerte ben, for han spørger dem: “Er det tilladt at helbrede på en sabbat eller ej? Er det tilladt at hjælpe en, der er i nød
Og da farisæerne ikke kan svare uden at give Jesus ret, det er tilladt at gøre godt på en sabbat, så vender Jesus sig mod den syge mand og helbreder ham. Farisæerne har garanteret bare ærgret sig over, at Jesus igen, igen har sat dem skakmat!

Religionen havde gjort dem blind overfor andre mennesker. Og så det næste Jesus viser dem: Religion har gjort dem hovmodige. For Jesus stopper ikke med at vise inkonsekvensen af deres religsøse regler, han peger på det, der virkelig er deres problem: De er hovmodige.

Og det er det religion også er god til: At gøre os hovmodige
– se mig,
– se hvad jeg kan.
– Se hvad jeg kan udholde.
– Se hvor from jeg er.

Farisæerne og vi, der fremhæver vores egen religiøsitet og godhed, vi advares: Hør her: Hovmod står for fald.

For det er ikke kun farisæerne, der holder øje med Jesus. Jesus holder også øje med farisæerne. Han ser hvordan de udvælger sig de fornemste og bedste pladser så langt oppe af bordet, så tæt på værten som muligt. Men tænk, hvis man har valgt den fineste plads og derefter bliver henvist til en ringere plads, fordi der kommer en, der er finere end en selv. Det vil virkelig være pinligt!!

Nej, siger Jesus, vælg hellere en ydmyg plads, helt nederest, længst væk fra hovedpersonerne, for så kan det være, at værten kommer og henter dig op til de øverste pladser: Ven sæt dig højere.

Og så kommer hele pointen med lignelsen: “For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes”.

Den religiøse ophøjer sig selv “ for det er det religionen gør: Den giver nogle retningslinjer, som du skal følge, og når du har fulgt dem, så er du frelst. Eller du skal i hvert fald gøre dit og derefter så gør Gud resten.

Religion er at hive sig selv op med hårene, men det er kun Münchhhausen, der kan hive sig selv op med hårene.

Religion frelser ikke.
Regler frelser ikke.
Loven frelser ikke.
Ja, det har aldrig været meningen at budene skal skaffe os helt eller delvist ind i himmelen. De mange bud i loven skal vise os: Her er Guds standard og dem kan du ikke leve op til. Budene skal vise os, at overfor Gud er vi en ting: Syndere, der har brug for tilgivelse og nåde.

Den store omvendte farisæer Paulus, der virkelig kender idéen bag farisæismen, og om lovoverholdelse, han siger i Romerbrevet
“af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt overfor [Gud]; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse” (Rom 3,20).

Et menneske, der møder lovens krav, kan enten
– ryge i religionens fælde i hovmodighed
– eller også kan det menneske blive ydmyget: Jeg kan ikke leve op til Guds standard. Jeg overtræder loven; jeg er en synder.

Mødet med lovens krav kan to ting:
– Enten få os til at ophøje os selv eller at ydmyge os selv.

Og som Jesus siger: “enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes”.

Hvem er det, der ophøjer og hvem er det, der ydmyger? Det er naturligvis Gud. “Enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges af Gud, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes af Gud”
det er et åndeligt aksiom, et åndeligt princip igennem hele Bibelen.

Kan I huske Marias lovsang: Gud har “splittet dem, der er hovmodige i deres hjerters tanker… han har ophøjet de ringe, sultende har han mættet med god gaver” (Lukas 1,51-53).

Gud giver ikke til dem, der har hænderne fulde af deres eget, Gud giver til dem, der har tomme hænder.

Teksten til i dag handler dybest set ikke om at vi skal lære at være ydmyge og ikke være hovmodige overfor hinanden. Teksten handler dybeste set om hvordan vi bliver frelst.
Jesu lignelse handler ikke bare om et tilældigt måltid, men om et bryllup: “Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet”.

Når Jesus taler om bryllupper, så er det det største bryllup af dem alle: Det himmelske, hvor vi hans kirke skal forenes med Kristus. “når du bliver indbudt til himmelen, så sæt dig ikke øverst ved bordet sæt dig nederst.

Frelsen har altid været til den ydmyge, den nedbrudte, den der angre og den, som kommer og tigger efter barmhjertighed og nåde. Ære og velsignelse og Guds rige kommer til dem, som ved, at de ikke har æren, at de ikke kan gøre sig fortjent til velsignelsen og at de ikke fortjener Guds rige og de kommer ydmygt til Gud og slår sig på brystet: Gud vær mig synder nådig.

Så er du religiøs?
Er du blind overfor dine medmennesker og ser dem som et middel og ikke som et mål? Er du religiøs og vil forsøge at løfte dig selv op i himmelen?

Eller er du troende og ved, at du ikke kan gøre noget, men bare tro, at det allerede er gjort for dig. Ved du, at du ikke har noget at komme til Gud med? Ser du dine tomme hænder? Ser du, at du ikke magter at leve op til Guds bud, ser du at uanset hvor meget du anstrenger dig, så vil du alligevel altid ramme ved siden af målet? Så vil du alligevel altid være en synder?

Har du det på den måde, så har jeg et godt budskab til dig direkte fra Jesus:”enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes”