18. søndag efter trinitatis (2022)

Jeg har haft en gammel fin faster i min barndom. Ja, i virkeligheden var hun ikke min faster, men min fars faster. En gammel ugift kvinde, der i sine arbejdsår havde arbejdet på Hårby Apotek, og havde hun ikke afvist det, så skulle hun have haft en medalje fra dronningen efter 40 års tjeneste. Men nej, det ville hun ikke, for hun havde bare passet sit.
Der var en aura omkring hende af perfektion. Når man besøgte hende, så var mine forældre meget obs på om mine negle nu også var rene, og pænt tøj og vaskede øre. For – som min far sagde i spøg – så skulle vi alle stå i en lang række og lade os inspicere af faster om vi nu også havde rene negle. Og det var sagt i spøg, men blev fulgt op med en ekstra gang med neglebørsten.
I dagens tekst er det ikke en gammel faster, der går og inspicerer os – ”er du nu ren?”, det er Jesus. Og vi kan bruge neglebørsten lige så tosset vi vil og flå vores fingre til blods, det han kigger efter ligger dybere end nogen neglebørste kan nå. Han kigger ikke bare på det, vi gør eller hvordan vi ser ud, nej, han kigger på det vi er. Og det han siger til disciplene – og derfor også til os er: ”I er allerede rene”.
Jeg har læst teksten her rigtig mange gange i den forløbne uge, og det er det her statement, der igen og igen har sprunget mig i øjnene: ”I er allerede rene”. Og så står der ikke en gang, at han krydser fingrene imens han siger det. Jesus mener det faktisk: ”I er allerede rene”.
Moralsk rene, religiøst rene, eller hvad mener Jesus… Der står ikke noget om hvilken form for renhed, der er tale om. Der står kun: ”I er allerede rene”.
Hvis Jesus sagde det til mig, så vil jeg nok trække lidt i land, for jeg ser mig da selv som en okay-fyr, jeg er vel ikke bedre end andre, men jeg føler vel egentlig heller ikke, at jeg er værre end andre. Sådan på en skala fra 1-10, hvor 10 er ren og 1 er uren, så vil jeg på en god dag nok placere mig sådan omkring 5…. måske 6, hvis jeg rigtig strammer mig an, men helt at jeg ”Jeg er allerede ren”, det er måske lige et skridt for langt. Jeg ved godt, at der vist er plads til forbedringer.
Og det vel også det, som jeg tænker Gud tænker om mig. Hvis man ikke ser Gud som en gammel næsten senil oldefar, der sidder og nikker henne i sofaen og smiler hver gang tipoldebørnene kommer med en tegning til ham. ”Alt er fint og godt”. Er det ikke ens gudsbillede, så tænker jeg lidt, at man har et billede af en meget streng Gud, hvis pegefinger er et par centimeter længere end alle vore andres, når han løfter den for at irettesætte os. Og så kan jeg bare bøje hovedet: ”jeg står for Gud som alting ved, og slår mit øje skamfuldt ned”.  Når jeg forestiller mig Gud – Gud i mine egne tanker, så vil han sige: ”Du er ikke allerede ren… du ser ikke engang ren ud i mørke”.

Men selv om jeg kan have mine mistanke om at jeg ikke er ren, så står det alligevel her, sort på hvidt: ”I er allerede rene”. Og fordi han er Guds søn, så må jeg også tro, at han ikke bare taler på egne vegne, men også har Gud i ryggen, når han siger det. ”I er allerede rene” – ”du, Kim, er allerede ren”.
Og det er jeg også, selv om jeg ikke føler mig ren – for vel har jeg måske lyst til at bøje hovedet for Gud som alting ved og slå mit øje skamfuldt ned, men den Gud som jeg kan synge sådan om, han svarer igen: ”I er allerede rene”. For heldigvis er den Gud, som vi forestiller os, ikke den samme, som rent faktisk er Gud. Det er gud med lille g – og ikke den Gud, som skaber alting nyt, også som skaber mig og dig ny, som fornyer os. Som ser på mig med en kærlig fars øjne, fordi han har skabt mig og vil mig – uanset om jeg ikke vil ham. Uanset om jeg ikke har rene negle eller ren samvittighed, så vil han mig. Og i hans øjne, så er vi rene.
Men hvorfor er vi rene? Det er da ikke noget, jeg har fortjent. Nej, læg mærke til at Jesus ikke siger: I er allerede rene, fordi I gør godt. Han siger ikke: ”I er allerede rene, fordi I har de rigtige meninger”. ”I er allerede rene, fordi I har strammet jer an”. Nej, der står ”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer”.

Det Jesus siger: I er rene fordi jeg gør jer rene.  Vi kan sige: ”Jeg er ren, fordi han tilsiger mig sin renhed. Jeg er ren fordi hans ord i mig skaber renheden i mig”.
Hans ord er i os – og gør os rene.

Hvad er det for et ord?
Det er ord, som handler om tro ikke om gerninger.
Det er ord, som handler om tillid til Gud.
Det er ord, som handler om kærlighed
Det er ord, som handler om at Jesus gjorde det, der skulle gøres, og som jeg ikke på nogen som helst måde kunne gøre, nemlig fjerne det beskidte og urene i os. Tilgive det onde vi har tænkt, sagt og gjort.
Det er ord som giver mig mulighed for at starte på en frisk, en ny begyndelse, fulgt af en ny begyndelse, fulgt af en ny begyndelse, fulgt af … ”Gud er Endnu en chances Gud”
Det er ord som giver mig kraft til at bære gode frugter – som teksten her også handler om – ikke nødvendigvis frugter i et samfund, der i præstationsjagt kigger på bundlinjen, eller frugter, som kan leve op til den handlingsplan, der ligger inde på kontoret med jeres underskrift under. Men det som Bibelen kalder for åndens frugt: Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.
Det er ord, som ikke siger: Det skal I skabe, men som skaber det i os, stille og roligt jo mere vi suger til os af det ord – jo mere vi lader det ord fylde i os.
I har måske hørt om historien om præsten, der fik en medalje fordi han var så beskeden og ydmyg. Det havde menighed ikke oplevet før hos nogen præst, så de gav ham en medalje. De tog den dog fra ham efter 2 uger, fordi han begyndte at gå med den.
Vi skal ikke have fokus på vores frugter – og heller ikke på at vi synes, at vi ikke bærer frugter.
Jeg tror faktisk, at der er noget rigtigt i det, som vi lige har sunget:
”Glæden er den, at vi ikke skal spørge
hvad der i grunden kom ud af vort liv”
For vi kan simpelthen hurtig komme til at have så meget fokus på vores gerninger og hvad vi opnår, at det pludselig er dem og ikke Gud, der er i centrum. At det er gerningerne, der er i fokus og ikke det, at vi hører sammen med Gud i et intimt livsfællesskab, der hedder troen. Jeg tror grenen er bedøvende ligeglad med hvor mange vindruer den bærer, den er bare tilfreds med at være en del af træet, leve af træet og hente kraft og næring fra træet.

Du er allerede ren – på grund af mit ord, ikke på grund af dig, når du er allerbedst… men på grund af det ord, Jesus har talt til dig, nemlig evangeliet, ordet om tilgivelsen.
Ordet – som jo sådan set er Jesus selv – Jesus er Guds ord til os. Guds endegyldige ord.

Det er ord, som sender mig ud i verden igen blandt dem, der måske ser mig som ”ikke en af Guds bedste børn” og så ved jeg: De tager fejl, for det er jeg faktisk, for Gud har selv sagt: Du er allerede ren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*