Denne side er set 1211 gange!

Dåbstalen holdt før prædikenen søndag den 16. oktober 2016

      daabstale

Lyt til prædikenen

      21-sondag-i-trinitatis-2016

Læs prædikenen
Jeg ser ikke så meget fjernsyn – men en gang midt i sommerferien kom jeg tilfældigvis til at se et lille klip fra en udsendelse på Danmarks Radio (DR1). I ved en af de dér sommerudsendelser, der bliver optaget live ude i det danske sommerland. Jeg så et interview med en kvinde, der for 10 år siden havde haft modermærkekræft. Hun sagde:

”Alle, der har været i nærheden af den diagnose ved, at det minder en om hvad man sådan ellers springer lidt for let hen over”.

Og så regnede jeg med, at nu kom der noget med det åndelige – noget med Gud. Men hun fortsatte i en helt anden retning:

”…  det minder en om hvad man sådan ellers springer lidt for let hen over, nemlig at leve sundt, ordentligt, tag sig af sig selv. […] Det (sygdommen) har betydet, at jeg er blevet bedre til at tage mig af mig selv. Jeg tænker meget mere over hvordan jeg spiser, hvordan jeg lever, at jeg får min søvn. Det er i virkeligheden hovedlæren af det, jeg har været igennem”.

Som præst, så fik jeg ondt af denne kvinde, hvis det virkelig var rigtigt, at det eneste hun havde fået ud af at overleve sådan en dødsdom, det var, at hun skulle spise ordentligt og få sin søvn. At hun skulle have de tre r-er ind i sit liv igen: ”Ro, regelmæssighed og renlighed”.

Men det slog mig også, at der er rigtig mange måder at tro på, når livet går godt, men i det øjeblik, at livet gør ondt, så er der ikke mange måder at tro på, så er det, det samme. Når vi kommer ud på det, man kan kalde ”livets kant”, så er det de samme spørgsmål, der rejser sig: ”Hvad er meningen med det her?” og ”hvad har vi gjort siden, vi skal rammes så hårdt?”.
Og denne kvinde hun repræsenterer en meget udbredt tanke – som samtidig er en skrækkelige tanke, nemlig, at når noget ondt rammer mig, så må det på en eller anden måde være min egen skyld. Der må være en grund til det – har jeg levet usundt? – har jeg arbejdet i sundhedsfarlige omgivelser? – eller er det fordi min læge ikke har passet sit arbejde ordentligt?
Hun har lavet en fejl – overset et eller andet. Det er nogens skyld, at jeg nu ligger her i sygesengen. Det er nogens skyld – og fordi vi hele tiden får at vide, at ”du er din egen lykkes smed”, så er det først og fremmest din egen skyld. Sikke en belastning at lægge ned over os selv og hinanden. Det er din egen skyld.

Og helt modbydeligt bliver det, når man iklæder det religiøse klædning og siger: ”Du bliver ramt af Guds vrede”. I sidste uge blev Haiti ramt af en orkan – endda med det bibelske navn Matthew, Matthæus. Flere tusinde er døde og igen er nabolandet Den dominikanske Republik ikke blevet ramt. Sidst det skete trådte en amerikansk prædikant frem med den teori, at det var Guds straf fordi Haiti havde solgt deres sjæl til Djævelen i form af voodoo og folkeovertro – bare se, det havde nabolandet ikke! Det er deres egen skyld – det er Guds straf.

”Hvad er meningen med det her?” og ”hvad har vi gjort siden, vi skal rammes så hårdt?”

De spørgsmål ligger så dybt i os, at dem har mennesker til alle tider stillet – jeg tror nemlig, at de grundlæggende ting i livet ikke ændrer sig. Og det er derfor, at vi kan bruge en gammel bog, som Bibelen, der indeholder tekster, der er flere tusind år gammel – fordi den er skrevet til mennesker om mennesker. Den er skrevet om tro og til tro. Og i dag læser vi om hvordan den romerske besættelsesmagt havde ladet en masse mennesker myrde, imens de var oppe i templet for at bede – og hvordan et tårn var væltet og dræbt atten mennesker. Og de samme spørgsmål ramte dem den gang, som rammer os i dag: ”Hvad er meningen med det her?” og ”hvad har de gjort siden, de skal rammes så hårdt?”

Jesus formulerer det på denne måde her: ”Mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem?” Og Jesus giver selv svaret med det samme: Nej.

Sådan er det ikke! Sådan er det hverken, når der er tale om en menneskeskabt katastrofe eller en naturkatastrofer. De mennesker, der døde på den måde, var ikke mere skyldige og syndige end andre, siger Jesus. Men han stopper så ikke og snakker lidt løst og fast om uheld og tilfældigheder, men hæver samtalen op på et helt andet plan. Nej, de er ikke mere syndige og skyldige end andre mennesker – men de er lige så skyldige som vi er. I stedet for at snakke lidt løst og fast om skæbne og uheld, så peger Jesus direkte ind på at vi alle lever på sådan en måde, at vi fortjener sådan en straf. At vi egentlig fortjente den samme skæbne. ”Hvis I ikke omvender jer, så skal I alle omkomme ligesom de”.

Jesus peger på grunden til at der er sygdom og ulykke og naturkatastrofer – det er synden. Vi må ikke tage for let på synden – den er overalt og i alt. Læg lige mærke til: Synden er ikke en handling, men synden er en tilstand, synden er et rige, som vi blev født ind i. Synden er det, der skiller os fra Gud – og skiller os fra vore medmennesker. Synd er det, der ødelægger og som er så dybt inde i al ting – ind i de mindste molekyler, så selv naturen er domineret af det. Bibelen siger, at naturen sukker efter at blive befriet fra synden (Romerbrevet 8, 18-23). Selv vores kroppe er ødelagt af synd – det er sygdom og død et stort tegn på. Det var ikke Guds vilje, at det skal være sådan – men sådan er det,
ikke bare fordi mennesket synder, men fordi mennesket er en synder!
Ikke bare fordi du synder, men fordi du er en synder.
Og når vi nu er i gang med at pege fingre: Ikke bare fordi jeg synder, men fordi jeg er en synder.
Så når der sker katastrofer omkring os – når vores nærmeste bliver ramt af sygdom og vi måske selv går og kæmper med vores, så er det et tegn på vores forfald og tegn på den retning hele menneskeheden er på vej hen mod: Ødelæggelse, fordi menneskeheden har vendt Gud ryggen.
Men hvorfor rammer ulykken så ikke ned over os alle? Hvorfor lader Gud ikke sin retfærdige vrede ramme os, når vi nu er så langt borte fra hans vilje med os? Hvorfor lukker Gud ikke bare det hele ned en gang for alle.

Det svarer Jesus på i den mærkelige lignelse, som dagens tekst slutter med. Den handler om en mand, der har et figentræ, som bare ikke giver nogen frugt. Så han siger til sin gartner, ”nu har jeg haft det figentræ i mange år, og det har aldrig givet mig nogen figner – så jeg synes bare du skal hugge det om”. Men det vil gartneren ikke – han vil give det en chance mere. ”Lad mig passe og pleje det – og så se om det ikke om et år giver frugt. Så giv det lige en chance mere – hvis det ikke giver frugt næste år, så kan du hugge det om”.
Jeg tror gartneren er et billede på Jesus. Jesus går i forbøn for verden – Jesus går i forbøn for dig og mig: ”Giv ham endnu en chance – giv hende endnu en chance – det skal nok blive bedre næste år. Jeg skal nok gøre mit bedste for at det må blive bedre med hende…”.
Jesus går i forbøn for os, for at vi skal have endnu en chance for at omvende os – for at vi skal have endnu en chance for at blive en kristen. For at vi skal have endnu en chance for at leve et liv i tro og i kærlighed – leve et liv i overensstemmelse med Guds vilje.

Når du læser om en ulykke i avisen, når en af dine nærmeste bliver ramt af sygdom – ja, hvad der nu ellers lige kan ske, som ryster din verden, så er det ikke fordi Gud vil komme med et eller andet specifikt budskab til dig… for det finder vi ikke i verden omkring os, men i et sted, nemlig i Bibelen, Guds ord. Her kan du læse om Guds specifikke budskab til dig…

Sygdommen og ulykken er en advarsel om, at alt det, som vi ellers kan bygge vores liv på, at det forsvinder. Familien, helbredet, økonomien, jobbet… ja, hele verden vil en gang forsvinde — og hvad står så tilbage: Det gør Gud! Det gælder derfor om at være vendt mod ham, at være frelst af ham, inden det hele er slut. Så derfor siger Jesus i dagens tekst: Omvend jer! Vend jer i retningen af Gud – og lev livet sammen med ham.
Og tror du allerede på Jesus – jamen så er budskabet: Hold den forbindelse ved lige. Hold fokus på korset. Og hold ud i den lidelse og den sorg, som du er midt i nu – hold dig fast til ham, for
I dag er nådens tid,
i dag er Gud at vinde,
nu kan alvorlig flid
hans milde hjerte finde.
Op! op! til bedrings gråd,
og efter Jesus jag,
men snart! det er mit råd.
Nu hedder det: i dag!