3. søndag efter Helligtrekonger (2019)
Lyt til prædikenen:
ne ser jeg solopgangen, men ved hjælp af den ser jeg alt andet” – det er et citat fra C.S. Lewis.
Igennem kristendommen kan vi komme til at se verden sådan som den egentlig er, og vi kan finde vores egen plads i verden. Lige så langsomt som solen står op, lige så langsomt bliver landskabet foran os mere og mere synligt – flere og flere detaljer dukker op, og vi kan se længere og længere. Lige så langsomt som kristendommen får lov til at lyse ind over vores liv og ud over verden omkring os, lige så langsomt ser vi verden sådan som den virkelig er. Sådan som Gud ser den – og vi ser vores plads i den store helhed.
Jeg elsker det citat – der er noget storslået over det, og jeg vil også gå så vidt som at sige at jeg godt kan genkende mig selv i de tanker. Ja, kristendommen oplyser og får os til at se verden anderledes end ikke kristne. Det kan være det grænseoverskridende som vi hørte Kaj læse for os fra Romerbrevet: ” hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise”. Wau – hvem har lige lyst til det, med mindre at kristendommens sollys skinner ned på det menneske og siger: Jeg elsker også din fjende. Din fjende kan blive din søster – din fjende kan blive din bror.
”Jeg tror på kristendommen, ligesom jeg tror på at solen er stået op”. Men nogle gange føler jeg også at solen går ned igen. Ting, som var tydelig før, bliver uklare. Mørke breder sig – sygdom og død presser os ned i dødsskyggens dal, hvor skyggerne er lange og solopgangens lys ikke når ned.
Nu har jeg lige læst om to mænd, der bad til Gud og fik hvad de bad om: Jesus helbredte. Har du ikke også stået ved en syg og bedt for vedkommende – og så endte det alligevel med en begravelse? Hvorfor sker noget ondt for gode mennesker? Hvorfor er der nogen, der skal lide så meget? Det føles som om solen går ned – måske før den overhovedet er nået op over horisonten, men det, der sker, er at spørgsmålene vokser sig så store, at de skygger for lyset. Spørgsmålene vokser:
3-søndag-efter-h3k
Læs prædikenen:
”Jeg tror på kristendommen, ligesom jeg tror på at solen er stået op. Ikke ale
- Tror jeg nok?
- Er min tro stærk nok?
- Læser jeg ikke nok i min Bibel?
- Gør jeg ikke nok kristne gerninger?
- Er jeg udenfor Guds kærlighed?
- Ja, er der i det hele taget nogen Gud, når sådan noget sker?