5. søndag efter påske (2006)
Hvad er meningen med livet?
Hvad er meningen med livet? Det er et ægte menneskeligt spørgsmål – et spørgsmål, som vi alle på et eller andet tidspunkt burde stille os selv. Det kan være et spørgsmål stillet i fortvivlelse eller håb, ud af ærlig nysgerighed og ud af en dyb længsel efter at have et mål og en ledetråd i livet. Når vi rejser spørgsmålet om livets mening så er det vores mest basale og fundamentale spørgsmål.
Så det kommer altså ikke som nogen overraskelse at Jesus behandler dette spørgsmål og besvarer det.
Svaret er ikke givet i en stridssamtale med de jødiske ledere eller i en diskussion med disciplene og det er heller ikke givet i Bjergprædikenen. Jesus behandler livets mening i en bøn.
Bønnen er Jesu såkaldte yppestepræstlige bøn. Jesus bad bønnen skærtorsdag-aften og disciplene har netop overstået påskemåltidet og Jesus tænker frem mod korsfæstelsen, som vil foregå indenfor de næste 24 timer. Han ved, at han er ved at efterlade sine disciple i verden – og derfor passer teksten også godt ind her inden Kristi Himmellfartsdag. Jesus går derfor frem for Gud som en præst ville gøre det, for at gå i forbøn for disciplene, for at bede for dem. Vi får her et indblik i Jesu personlige bønsliv og hans store omsorg for disciplene og… os.
Jesus siger: “Dette er det evige liv, at de kender dig den eneste sande Gud”. Jesus giver os meningen med det evige liv og i det væsentlige dermed også meningen med livet nu. Sagt kort, så siger Jesus: Meningen med livet er det: At du har et forhold til Gud og til mig, hans søn, Jesus Kristus. Det er det korte af det lange. Lad os prøve at se lidt nærmere på det.
Livets mening – livets højeste mål er at kende den eneste sande Gud og hans søn Jesus Kristus. – at kende.
Hvad betyder det at kende Gud? At kende Gud er ikke som at kende sin ABC eller sin trosbekendelse.
Man kan kende alt til Gud – man kan have læst tykke bøger om Gud og så alligevel ikke kende ham.
Jesus taler om at et menneske kan kende Gud i betydningen at få fællesskab med Gud, som et barn til sin far. Når ens kæreste eller ægtefælle siger, at hun gerne vil lære dig bedre at kende, så betyder det jo ikke, at hun vil have at vide hvilken skostørrelse du har – eller hvilken størrelse skjorte, du går med. Nej, så taler hun om fortrolighed – så ønsker hun at kende dig personligt. Det er det, Jesus beder Gud om at vi må få – ikke et udvendigt kendskab, som vi kan læse os til, men en kendskab som kommer af at leve sammen med ham
ved at læse hans hans ord,
ved at tale dagligt med ham i vores bønner
og ved at spise ved hans bord ved nadveren.
Den eneste sand Gud, er den eneste der kan give sand frihed, sand hellighed og sand glæde her i denne verden – og i den næste. Derfor er det livets højeste mening at kende ham –
det er vores stolthed at kende den eneste sande Gud. Ikke en selvretfærdig og hovmodig stolthed, som om vi selv havde noget at prale med i den forbindelse – Guds er æren! Gud er den, der har taget det kristne menneske ud af verden og overfor det menneske har Jesus givet Gud til kende som livet – som kærlighed. “Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker du gav mig fra verden” siger Jesus i sin bøn.
- Beskyttelse i verden