5. søndag efter påske
   En præst og en taxichauffør døde og kom begge i Himlen. Skt. Peter stod ved perleporten og ventede på dem. ”Kom med mig” sagde han til taxichaufføren.
   Taxichaufføren gjorde, som han fik besked på, og Skt. Peter førte ham til et smukt beliggende landssted. Der var alt hvad hjertet kunne begære, lige fra svømmepøl, havudsigt og golfbane til engle, som serverede læskende drikke og delikate retter. ”Her skal du bo”
   ”Wauu – tusind tak” sagde taxichaufføren.
   Derefter vendte Skt. Peter tilbage til præsten, som havde set alt det, der overgik chaufføren.
   Kom med mig, sagde skt. Peter og førte præsten hen til en faldefærdig hytte med en smal træseng og et gammelt sort/hvid fjernsyn. ”Her skal du bo”

”Vent lidt” sagde præsten ”Jeg tror der er sket en fejl, var det ikke mig, der skulle have været på landstedet? Når alt komme ril alt er jeg præst og har uge efter uge prædiket Guds ord.

Sand nok – svarede Peter. Men når du prædikede faldt folk i søvn. Når taxichaufføren derimod kørte bil, så bad folk”.

I dagens tekst siger Jesus: ”Bed, og I skal få”…. Sikke en løfte. Jeg tror, at vi helt automatisk vil bede, når vi kommer ud i problemer, når vi sidder ved siden af en, der kører hasarderet. Eller når der er andet, der rammer ind i vores liv. Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu konstaterede en gang, at der ikke findes mange ateister i et fly med motorproblemer. I en sådan situation hører Gud stemmer, som han normalt ikke hører.
Og hvor er det synd for os, hvis vi kun beder, når livet gør ond. Når livet trues. Når smilene er erstattet af tårer. Det er selvfølgelig dér at vi virkelig oplever, at bønnen kan bære, og Gud kan bære, men det kan den også, når vi synes, at vi selv kan klare os. Egentlig er det mærkeligt, at det kan være svært at bede. For hvor svært kan det være? Det er jo ikke raketvidenskab at bede.
At bøn alligevel kan være svært, er ikke en ny erkendelse. En af de såkaldte ørkenfædre fra det 4. århundrede talte om bøn på denne måde:
”Jeg anser ikke noget andet arbejde så hårdt som det at bede. Når vi er klar til at bede, så forsøger vores åndelige fjender at forstyrre os. De forstår nemlig at det kun er ved at forstyrre os i vores bøn, at de kan skade os. Andre ting vil vi på et tidspunkt have succes med, hvis vi bare bliver ved, men at arbejde med bønnen er en krig, der vil fortsætte indtil vi dør”.
Altså: Fjenden sætter ind, hvor han kan gøre størst skade. For os kristne sker den største skade, hvis fjenden får taget bønnen fra os. Så derfor er det også rart, at læse Jesu ord også som en ordre: Bed! Det er ikke – du kan bede – eller du må bede – nej, det er bydeform, det er en kommando “bed!”. Og har jeg ikke anden grund til at bede end den at det er befalet mig, så burde det også være nok. Men det er ikke bare en kommando, det er også en invitation.

”Bed, og I skal få”– er en invitation.
Ja, det er først og fremmest en invitation – en invitation til at træde frem for Guds trone. Prøv forestil jer – vi må træde frem for Gud, der fastsætter planeternes bane. Ham, der har programmeret det mindste DNAs koder – som opretholder alt liv. Ham må vi tale til ikke som en fjern Gud, men som vores far. Vi må spadsere lige ind i det aller helligste med træsko på.

”Bed, og I skal få” – kræver en, der lytter.
Når Jesus siger, ”Bed, og I skal få”, så indbefatter det, at der er en, der lytter. Gud er en personlige Gud, der lytter til vores bønner og suk. Og han kan skelne din bøn mellem dem mange millioner af bønner, der stiger op til ham.
Jeg har læst om et spændende eksperiment i et kæmpe fuglereservat oppe i Nordnorge. Man tog et fugleæg fra en rede to dage før udklækningen. Egentlig noget modbydeligt at gøre… men det gjorden man. Moderen blev ringmærket, så man kunne holde øje med fuglen. Ægget blev derefter bragt ind til forsøgsstationen og udklægget. Efter en uge blev fugleungen taget med ud til fuglereservatet og man placerede ungen et helt andet sted – langt fra moderens rede.

Kort efter kommer moderen målbevidst og dykker ned midt i myldret af fugleunger og snupper netop sin unge og bringer den hen til de andre unger i den rigtige rede.

Lydmålinger har vist, at ungen allerede i ægget skaber sin egen lyd, anderledes end andre fugles skrig. Det menneskelige øre kan ikke skelne fuglenes lyde fra hinanden, men blandt hundrede tusinder skrig genkendte moderen den lyd, hun havde hørt i ægget fra sin egen ufødte unge.

Gud kan af det hav af bønner, der hver eneste sekund stiger op til ham gå ned og høre den bøn, der kommer lige netop fra dig. Han kan af det hav af stemmer og sukke skelne din stemme og dit suk.

”Bed, og I skal få”- kræver en, der handler.
Folk, der virkelig tror på astrologi vil aldrig give sig i kast med at bede – hvorfor skulle de det? Hvis alt er ordnet, tilrettelagt og styret af planeternes nøje fastsatte gang, så kan det ikke nytte noget at bede til nogen Gud, for så vil det bare ske. Alverdens bønner vil ikke rokke planeterne en millimeter fra deres herskende magt.
Heldigvis er vores Gud større end planeterne og heldigvis har hans søn, Jesus, lært os – ”Bed, og I skal få”.
Teksten til i dag emmer af kærlighed. Viser os en Gud, der elsker os så meget, at hvis vi bare spørger ham, så vil han svare vores bønner. For det er hvad kærlighed er: Det er at tømme sig selv, give sig selv. Give det bedste fra sig selv til den anden.
Det Jesus siger til disciplene er: I har ikke bedt mig om noget, bed mig om noget. Jeg elsker jer, jeg udgyder mig selv for jer. Bed – og hvad I beder om, vil I få.
Hvad har du behov for i dag? Jeg taler ikke om et ønske, et begær, eller et indfald eller om en ego-ting. Jeg taler om en inderlig trængsel. Et ægte behov, et ægte indre skrig.
Bed til Gud i Jesu navn. Jesus, der er Guds udgydelse af sin kærlighed ud over verden, for os, og Gud vil svare. Han vil altid svare ja, men han vil måske overraske os på den måde, som det ja manifestere sig på. Han vil altid hele, men han vil måske hele os på en uventet måde. På min Facebook-siden har jeg lige smidt to billeder med overskriften: Pas på hvad du beder om. Første billede beder kvinden: Velsign mig med tålmodighed. Næste billede med overskriften: Guds svar, ser man en motorvej stoppet til med biler. Det er på den måde Gud ville lære hende tålmodighed.
Gud vil altid svare et kærlighedens svar, muligvis på en uventet måde og ikke på den måde, som vi har forestillet os det. Det vil altid være et ja, der strækker os, der udfordrer os, der får os til at vokse og får os i dybden.
Bed, som et barn beder sin far eller mor – og barnet ved, at svaret altid er: Jeg elsker dig, mit barn. Jeg vil give dig alt, hvad jeg kan, og alt hvad du har godt af.
Alt er muligt, for den, der tror.
Alt er muligt med Gud.