5. søndag efter trinitatis (2004)

Denne side er set 663 gange!

På torsdag har jeg været sognepræst her i Horne og Asdal i et år og det vil blandt andet sige, at det er snart er et år siden, at jeg stod her for første gang. Det er i hvert fald et kirkeår siden, eftersom jeg begyndte den 5. søndag efter trinitatis.

Hvad har så været min opgave det sidste år – sådan overordnet set uden at gå i detaljer? Der er nogle, der siger, at præstens arbejde også er at være kulturbærer – at vi står midt i et samfund med store kulturtab og traditionstab… ja, der skal præsten være kulturbærer og gemme og bevare en vigtig del af den danske kultur intakt: Folkekirken.

Jeg ser ikke min opgave som en bærer af nogen kultur – lad falde, hvad der ikke kan stå. Har Folkekirken spillet fallit – hvilket Grosbøllsagen for eksempel er et stærkt tegn på… jamen så farvel. Lad den falde – ”Kirken den er et gammel hus, står om end tårnene falde”. Det kan godt være, at Folkekirken falder, men kirken som Guds menighed den vil overleve… Vi hørte fra Peter fra alteret, at vi skal lade os bygge op som levende sten til et åndeligt hus. Så selv om Folekirken ryger sig en tur og sammen med den hele den fornemme tradition med sortklædte præster, jamen så vil menigheden bestå…. så vil kirken bestå.

Jeg har set det som min fornemste og samtidig gladeste pligt at være den, der er med til at pege hen til Jesus. Prædike om hvad det betyder at være en kristen og hvad frihed det giver, undervise konfirmander om hvem Jesus egentlig er og hvad han har gjort for dem og vil betyde for deres liv. Kort sagt: Mit arbejde er at gøre Jesus kendt. Mit arbejde er, at ingen her i Horne eller Asdal sogne må kunne svare forkert, hvis de bliver spurgt: ”Men hvem siger I, at jeg er?”.

I dag hører vi så om at Jesus spørger sine disciple om hvem folk siger, at Jesus er – de har nok været rundt og hørt sådan lidt anonymt hvad folk siger om Jesus på markedspladserne og i synagogerne. ”Jo”, svarede de ”der er nogle, der kalder dig for afdøde Johannes Døberen, og igen er der nogle, der siger, at du er profeten Jeremias, der så åbenbart også er opstået fra de døde. Der er andre, der kalder dig for profeten Elias, der fløj til himmelen i en karret ud af ild”.

Det er altså store navne, der bliver klæbet på Jesus – folk satte ham højt, men ingen satte ham så højt, hvor han virkelig hørte hjemme. Sådan er det vel også i dag – man kan finde mange forskellige beskrivelser af hvem Jesus er. Meningerne er delte.

Jesus var en profet….

nej, Jesus var bare et godt menneske, der lærte os at elske

ja, Jesus var et forbillede for os.

Han var en superstar,

en social-revolutionær,

et menneske sendt af Gud.

Eller var han en mislykket,

en outsider,

et naivt menneske,

en urostifter,

en tragisk helt…

Eller hvad med hvis Jesus var en morallærer.

C.S. Lewis, som jeg simpelthen aldrig kan blive træt af at citerer fra, han siger i sin bog ”Det er kristendom”:

”Én som blot var en mand og sagde de ord, som Jesus sagde, ville ikke være en stor moralsk lærer. Han ville enten være en galning – på samme måde som en mand, der siger, at han er et pocheret æg – eller han ville være djævelen. Du må vælge. Enten var han, og er, Søn af Gud, eller også en galning eller det, der er værre. Du kan lukke ham af som en tosse, eller du kan falde ned for hans fødder og kalde ham Herre og Gud. Men lad os ikke komme med nedladende nonsens om, at han var et stort menneske og en stor lærer. Det har han aldrig ladet være op til os”.

Der er naturligvis muligheden, at Jesus aldrig har eksisteret. Også selv om man skal være godt uintelligent, hvis man tror, at Jesus ikke har eksisteret… det er simpelthen ikke til at modbevise. Jesus har levet. Den humanistisk-marxistiske filosof Ernst Bloch, der døde i 1977 tvivlede ikke på at Jesus havde eksisteret – selv om han ikke selv var et troende menneske. Evangeliet var ikke et eventyr. Han sagde: ”Eventyret maler ikke et billede af nød og elendighed, da slet ikke af en nød og elendighed, der fortsætter et helt liv igennem. Stalden, tømmermandens søn, en sværmer blandt fattige, til slut galgen… det er lavet af historisk stof, ikke af det gyldne stof, som eventyret elsker”.

Det er uden for al diskussion, at Jesus har eksisteret, men diskussionen begynder i det øjeblik, hvor spørgsmålet ”hvem var Jesus så?” dukker op. Det er her vandene skilles og det er også på dette spørgsmål, at menneskeheden skilles – det er ikke bare et spørgsmål kastet ud i flokken som en anden Gallup-undersøgelse. Nej, spørgsmålet vender sig også til os: Hvem siger I, at jeg er? Hvordan vi svare på det spørgsmål… ja, det afgør hvor vi skal tilbringe vores evighed. Om der skal stå ”frelst” eller ”fortabt” med usynlig skrift på vores kiste. Om destinationen efter døden er himmelen eller helvedet. ”Hvem siger du at jeg er?”.

Peter aflagde en stærk, dyb og sand bekendelse den dag: ”Du er Kristus, den levende Guds søn”. Han er ikke den eneste, der kommer med så stærk en erklæring om hvem Jesus er. Slår vi op i slutningen af Matthæus-evangeliet, så læser vi ”Sandelig, han var Guds søn” (27,54). Og i begyndelsen af  Markus evangeliet: ”Jeg ved hvem du er: Guds hellige” (1,24). De to erklæringer kommer fra hver deres kilde – det kan være, at I kender dem.

Den første er officeren, der holdt vagt ved Jesus på langfredag. Det var ham, der havde ansvaret for Jesu henrettelse og da han så det utrolige, der skete da Jesus døde – om jorden, der skælvede, om gravene, der åbnede sig og lukkede deres døde ud… da officeren så alt det, så råbte han ”Sandelig, han var Guds søn”.

Den anden erklæring kommer fra en dæmon. Han var også i en tilstand af panik, nu da han pludselig stod overfor Guds søn… og for at afvæbne Jesus, så forsøgte han at afsløre ham overfor alle dem, der stod og kiggede på. ”Jeg ved hvem du er: Guds hellige”.

I hvert fald en af de her tilfælde kan vi med sikkerhed sige, at det ikke hjalp vedkommende noget at komme med den erklæring. Dæmonen blev med det samme drevet ud af personen – væk. Vi ved ikke hvad der skete med officeren senere hen. Vi ved ikke om hans erklæring også var en bekendelse og førte til at han lærte mere om ham, han havde korsfæstet.

Grunden til at jeg hiver de to frem er for at vise, at en korrekt bekendelse af hvem Jesus er kun gavner os, hvis den kommer fra troen. En person kan sige, at Jesus er en stor lærer, en berømt person og endda også Guds søn, men med mindre at det er en tros-bekendelse, der kommer fra hjertet, jamen så kan vi ikke have gavn af sådan en bekendelse… lige meget hvor mange gange og hvor højt vi siger det.

At kende Jesus og tro på hvem han er og hvad han har gjort for os ja – det er nøglen til en vores frelse. Guds accept eller afvisning af os afhænger af om at vi tror og hvad vi tror om Jesus.  Kan vi sige ligesom Peter gjorde: ”Du er Kristus, den levende Guds søn”?

Jesus kom med det samme med en respons på Peters bekendelse: ”Salig er du Simon, Jonas´ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min far i himlene”.

At Peter kendte sandheden om Jesus gjorde Peter til en salig mand. At være salig er at være glad – at være fyldt af en evig glæde. Peter havde ikke gennemtænkt det hele og så sat sin tro på Jesus. Nej, Gud havde åbenbaret det for ham – Gud havde åbenbaret sandheden om hans søn til Peter. 

Hvad du og jeg svarer på spørgsmålet er ikke bare op til os – vi kan heller ikke selv lige pludselig træde frem og komme med sådan en troens bekendelse… Kun Helligånden kan afsløre det rigtige svar for os. Han alene kan få dig til at kende og tro sandheden om Jesus – og fra et hjerte fyldt med tro, kan du sige med Peter ”Jesus er Kristus, den levende Guds søn”. Og responsen kommer også med det samme til os: du er salig… din bekendelse vil bære dig igennem døden – og dødsrigets porte skal aldrig nogensinde få magt over dig. ”Du er salig”.

” Men hvad så med det teksten siger om at tage sit kors op og følge Jesus er der meget salighed i det?”… ”Du er salig”.

”Men hvad så, når jeg møder fristelser til at gå i rette med Gud, ligesom Peter gjorde det, da han hørte, at Jesus skulle dø på et kors”. ”Du er salig”.

”Men hvad så, hvis….” Du er salig”

Det hele begyndte med et simpelt spørgsmål – og alt vil også slutte af med det spørgsmål: Hvem er Kristus? Alt afhænger af hvad du svarer på spørgsmålet: Hvem er Jesus? Besvar det spørgsmål med sandhed i dit hoved og troen i dit hjerte: ”Jesus er Kristus, den levende Guds søn”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *