Her i morgen og på tirsdag er jeg blevet inviteret ned til Hadsund Bibelcamping for at holde to bibeltimer om de ti bud. Så jeg har hele den forgangne uge siddet og læst om de ti bud og gennemtænkt hvad det egentlig betyder for os i dag. Og jo mere jeg studerede dem desto mere kunne jeg se at det bredte sig ud i alle dele af vores liv – Guds bud er præcise og rammer på et hår – der er ingen smutveje. Det fortælles om at skuespilleren og ateisten W.C. Fields at han engang blev overrasket i at læse i Bibelen i sit omklædningsrum. Fields skyndte sig flovt at smække Bibelen i og kom så med forklaringen: ”Jeg ledte bare efter smuthuller”.
Der er ingen smuthuller i Guds lov – ”hvad hans bud de sigter til, det rammer på et hår”, som Grundtvig siger. Og for yderligere at understrege gyldigheden af Guds lov, så peger Jesus i dagens tekst ikke bare på en bestemt gerning og siger – ”det og det er synd. Det er synd at slå ihjel”. Nej, Jesus peger på hjertet, han peger på det inderste i os, derfra hvor hele vores liv styres og siger: Det er dér synden er. Synden er, at du i det hele taget tænker ondt om din næste, at du begære din næste eller det din næste har. Synd er langt dybere end det du gør, det er det du tænker, det er det du er: En synder.
Jeg tror ikke, at der er nogen af os herinde, der kan læse teksten til i dag og føle sig tilstrækkelig. Og det gælder også de ti bud, der ligger til grund for det, Jesus prædiker i dag i teksten.
Og det er det vi skal prøve se på i dag: Utilstrækkelighed – hvad skal vi stille op med den?
Hvis jeg skulle komme med en hurtig definition på hvad det vil sige at være utilstrækkelig, så er det at jeg ikke lever op til kravene, der stilles til mig. At jeg ikke lever op til det, der jeg står i. Det er en ret pinefuld følelse – og vi har nok alle på et eller andet tidspunkt følt det også i andre af livets forhold. Ja, faktisk tror jeg ikke, at der nogensinde vil komme et længere tidspunkt i dit liv, hvor du ikke vil føle dig utilstrækkelig på et eller andet område. Nogle gange er det ens arbejde. Nogle gange er det et forhold. Det kan være, at du føler dig utilstrækkelig som far eller mor, bedsteforældre. Jeg tror, hvis vi spøger det gennemsnitlige danske forældrepar om de føler sig tilstrækkelig som far eller mor, så vil de svare nej. ”Føler du dig tilstrækkelig som forældre overfor dine teenagerbørn?”, så vil de nok hive sig i håret og svare: ”Nej, det gør jeg ikke. Hvorfor tror du ellers vi sender dem på Horne Ungdomsskole her efter sommerferien”.
At være menneske er fra tid til anden at stå i en situation, hvor man føler sig utilstrækkelig. Om det er i mødet med de forventninger, som Jesus har til os i Bibelen, eller om det er de forventninger, som vores daglige liv stiller os overfor.
Der er to måder at se utilstrækkeligheden på. Det er enten en hindring, eller også er det en velsignelse. Lad os prøve se på det første:
Tilstrækkeligheden som en hindring
Følelsen af utilstrækkelighed kan være en hindring for os, så vi ikke kan leve vores liv frit, som Gud ønsker det, fordi vi har en sky over os, en byrde, der tynger os ned. Vi hørte sidste søndag om Peter, der tog Jesus på ordet: ”På dit ord vil jeg kaste garnene ud”, og fordi Peter gjorde det, så modtog ham en større fangst end han overhovedet kunne have drømt om. Jeg nævnte sidste søndag, at det der først skulle overvindes dér var Peters stolthed.. det kunne lige så godt have været Peters utilstrækkelighed. For den er også en hindring, en hindring, så vi ikke oplever Guds velsignelser og Guds tanker for os om et rigt liv. ”For det duer jeg ikke til”, ”Det kan jeg ikke…”.
Vi har lige læst fra Romerbrevet (6,3-11), hvordan vi kristne skal se på os selv: Nemlig døde for synden. Det gamle menneskeliv før dåben: Væk, dødt. Men i dåben fik vi et nyt liv, fik vi nye muligheder sammen med ham. Og det nye liv er ikke bare en virkelighed som vi kan få lov til at nyde, når vi engang dør, men det er en virkelighed, vi kan få lov til at erfare her og nu.
Også i forhold til vores følelse af utilstrækkelighed, så skal vi ikke se på al det gamle, alt det, der har skrevet vores navn og vores evner på, men over på ham. Nøglen ligger i at se ud over vores utilstrækkelighed og over på tilstrækkeligheden hos Jesus, der lever i os. Der lover os at udruste os. Der arbejder i os og vil gøre os i stand til at gøre det, som han kalder os til.
Utilstrækkeligheden som en velsignelse
Når vi står i følelsen af utilstrækkelighed, så skal vi ikke lade os stoppe af det. Vi skal ikke lade det få os til at sætte tempoet ned. Vi skal ikke lade det være en hindring, så vi ikke kommer frem til det, som Guds ønsker med os. Hans velsignelser. Hans bedste, hans fremtidsønsker for dit liv.
De ting, som ser ud til at være absolut umulige for os. Når Gud får greb om dit liv, og du kommer til at leve i lydighed mod hans vilje, så er der ingen begrænsninger på hvad Gud kan gøre i dit liv.
Men hvad så med vores følelse af utilstrækkelighed, som vi alle møder i mere eller mindre grad? Jo, vi kan enten se det som en hindring, eller vi kan se det som en velsignelse. En velsignelse? Ja – I hørte rigtigt: Vores utilstrækkelighed kan være en velsignelse.
1) Driver os til Gud
Jo, når en kristen føler sig ude af stand til at klare en eller anden situation, hvad gør han elle hun så? Vi beder mere, vi læser mere i hans ord, vi stoler mere på ham end ellers. Vi sørger ind til ham på en måde, som vi aldrig har gjort før. Altså kort sagt: Vores utilstrækkelighed driver os til Gud og jeg vil sige at alt – uden undtagelse – Alt det, der driver dig til Gud er godt. Derfor er utilstrækkelighed godt for os, når det driver os til Gud, til hans kraft og styrke.
2) Befrier os fra den byrde det er at forsøge at følge Guds vilje med vores egen kræfter
Da Gud skabte os, var det ikke med den tanke, at vi skulle leve vores liv adskilt fra ham. Det var ikke hans tanke med os, at vi skulle leve på vores egne kræfter og på vores egen styrke. For gør vi det, så vil vi hurtigt få en sort sky hængende over vores hoveder: Utilstrækkelighed.
Når vi siger: ”Jeg duer bare ikke til det her… ”, hvor er det så vi har vores fokus? Vi har vores fokus på os selv. Men det er ikke dér vi skal have vores fokus – vi skal have vores fokus på ham, der har givet os et nyt liv at leve. Og som også vil give os styrke til at leve det. Så grebet rigtig an, så kan en situation, hvor vi føler os utilstrækkelig, så kan den faktisk ende ud med at befri os fra den byrde det er at forsøge at følge Guds vilje med vores egne kræfter.
3) Giver Gud mulighed for at vise os hvad store ting han kan få ud af ingen ting
En tredje måde, at følelsen af utilstrækkelighed kan vendes til en velsignelse er, at her opstår en situation, hvor Gud kan vise, os hvad store ting han kan gøre ud af ingen ting. Bibelen er fyldt med historier med folk, der følte sig utilstrækkelig, men som alligevel blev brugt af Gud til store ting.
Moses nægtede i første omgang at lede folket: ”Hvem er jeg?” (2 Mos 3,11). Og han ledte hele folket ud fra Ægypten og hjem. Gideon fra Dommerbogen (6,11-18) sagde også: ”Hvem er jeg?”, da han blev kaldt til at være dommer i Israel. Og alligevel blev han brugt til store ting af Gud, og han omtales i Det nye Testamente som et eksempel på en troens mand (Hebræerbrevet 11,32). Gud valgte også den mindste og yngste i en prægtig familie, som Kongen i Israel, da han udpegede David. Eller da Jesus ønsker at give mad til 5000 mennesker hvem bruger han så? Den mindst sandsynlige: En lille dreng med tre brød og 5 fisk. ”Men hvad er det til så mange?” spurgte disciplene? Jo, når det kommer i Jesu hænder, så kan det mætte hele verden, hvis det var det han ville.
Sådan også i dag: Gud tager de mindst egnede og gør de største ting med os. Gud har en stor plan og en unik plan med dig. Så kom ikke med dine undskyldninger: ”Hvis jeg var mere uddannet, hvis jeg var klogere, hvis jeg var mere charmerende, hvis jeg var mere snaksalig…”. Du kan komme med hundredvis af undskyldninger for at Gud ikke lige skal bruge dig, men jeg vil komme med en begrundelse for at han kan dig: Gud kan bruge enhver, der er villig til at lade sig bruge.
4) Sender al æren op til Gud – og til ham alene
En anden god ting, der kommer ud af vores utilstrækkelighed er, at Gud må blive æret. For er det ikke længere mig, der lever, men ham der lever i mig. Ham, der gør mig i stand til det jeg står i. Ham, der giver mig styrke… jamen, så er det heller ikke mig, der skal have æren, men Gud, for det er ham der er trofast mod sine løfter, mod os. ”Soli Deo Gloria” – som det hedder mange steder på kirkelatin. ”Gud alene æren”.
Når vi læser sådan en tekst, som den vi har til i dag, fra bjergprædikenen. Så kan vi enten stoppe op og tænke ”det her går bare ikke”. ”Jeg kan ikke det her”. Vi kan gøre det, som nogen gør overfor Guds bud: De tager utilstrækkeligheden til sig som deres dyrebareste ejendom, og så går de igennem hele deres liv uden at reagere på hvad Gud ønsker af dem.
Vi kan altså enten stoppe og sige, at det her kan vi ikke – og så dreje af, fortsætte vores liv i en anden retning – eller også kan vi vende os til Gud og søge hans hjælp, hans styrke og hans kærlighed.
Vi vil alle på et eller andet tidspunkt enten overfor Bibelens krav eller livets krav stå med en følelse af utilstrækkelighed, spørgsmålet er om du vil bruge det som en undskyldning og altså en hindring. Eller om du vil bruge det til at skabe et øjeblik af vished og tillid og tro. Følelsen af utilstrækkelighed kan blive en velsignelse, hvis du tillader Gud at virke i dig.
Det kan blive en velsignelse, hvis den 1) driver dig til Gud, hvis den 2) befrier dig fra den byrde det er at forsøge at følge hans vilje med dine egne kræfter. Det er en velsignelse, når den 3) giver Gud mulighed for at vise os hvad store ting han kan få ud af ingen ting. Og det fører til velsignelse, når 4) vi sender al æren op til ham – og til ham alene.
Det er op til dig. Vil jeg lade følelsen af utilstrækkelighed afskrække mig fra Guds planer med mig og snyde mig for hans bedste i mit liv, f.eks. et liv i hellighed med ham. Eller vil jeg udnytte min utilstrækkelighed og se ham virke i mig? Når du er afhængig af Gud, så vil du se ham i funktion. Nøglen til det er at se ud over din egen utilstrækkelighed og over på Jesu tilstrækkelighed. Jesus, der lovede at være alt det har behov for i alle situationer i livet.
