Denne side er set 4 gange!

”Det brænder på havnen i Beirut”, sådan skrev den prisvindende arkitekt Jean Marc Bonfils på Facebook. Han lagde samtidig en video op, hvor man tydeligt ser røgen fra branden. Ganske kort tid efter eksploderer det hele og forvandler Libanons hovedstad til den borgerkrigszone, som den en gang har været før. Og arkitekten? ”Hvil i fred” er den første kommentar på Facebook– han var en af de 154, der indtil videre er registreret døde. Så hurtigt kan den komme, døden.
To dage efter markerer verden 75 året for bomben over Hiroshima, hvor 60000 døde øjeblikkeligt. Så hurtigt kan den komme, døden.
Og det behøver ikke være i så stor målestok – et uopmærksomt øjeblik på et forkert tidspunkt i bilen. En altan, der er rusten inde i murværket og derfor faldefærdig. Et ildebefindende på en svømmetur.

”Så sandt Herren lever, så sandt du lever: Der er kun et skridt mellem mig og døden!” (1 Sam 20,3). Sådan siger kong David i Det gamle Testamente og sætter ord på det, vi mennesker skyder foran os: Vort livs slutning. Hvor det er for sent at lave alle de ting, som vi hele vort liv har skubbet foran os, fordi ”det kan vi altid gøre”.
Året før Kim Larsens død udgav han CD-en ”Øst for Vesterled” med sangen ”Den lige vej”. Der beskriver hvor sjældent han i sit liv er gået den lige vej op til Gud, men at det for det meste går den anden vej.
”Når mit regnskab det ska’ gøres op
Så tror jeg nok Vor Herre får en prop
For jeg har syndet så det stod i stænger
Men det vil jeg ikke længere
Jeg er ikke en af de flinke
Det tør jeg sige uden at blinke
Der er sikkert flere minusser end plusser
Plus det løse, som ingen husker”.

Regnskabets time kan komme, hvornår det skal være – også den regnskabets time, som vi bekender i vores trosbekendelse, når vi om Jesus siger at han er ”siddende ved Gud Fader, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme for at dømme levende og døde”.
Vi skal en dag møde Jesus som vores Herre. Og regnskabets time handler ikke om hvor mange plusser og hvor mange minusser, vi har på kontoen – om vi har gjort flest gode gerninger eller flest dårlige. Det handler om hvor vi i vort liv har haft vort fokus. Bibelen taler ikke om fokus, men den taler om en skat. Hvor har vi vores skat? Har vi vores skat på jorden eller har vi vores skat i himlene?

Hver del af vores liv har sine højdepunkter: Barndommens leg, ungdommens uddannelse, venner og forelskelse. Voksentidens etablering og familieliv og arbejdsliv. Alderdommens børnebørn og whist med vennerne. Det er fantastiske ting og noget af det, der gør livet værd at leve, ting, vi ikke skal forsømme. Det er bare det, at har vi kun det som vores skat, hvis vi kun har vores glæde og vores håb i det, så er vi nødt til at bygge vores liv på vore egne resurser. De ting er forgængelige for det tilhøre en foranderlig og urolig verden, hvor forandringer sker hurtigere end nogen kan forudse eller kontrollere. Hvor møl ødelægger og hvor tyve stjæler og tager vores skat fra os.
Vi er ofte så beskæftiget, stresset, ængstelige og bekymret for det forgængelige liv her på jorden, at vi glemmer at søge efter skatten i det kommende liv – det som Jesus i dagens tekst kalder ” en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger”. Livets gøremål her kan få os til at glemme det sand forhold, som vi bør vedligeholde hver eneste dag, nemlig til Gud. Den Gud, der i sin store kærlighed har besluttet sig at give os sit rige, som Jesus starter med at sige i dagens tekst. I den nyeste oversættelse af Bibelen, Bibelen 2020, står der ”Jeres far har besluttet at give jer adgang til sit kongerige”. Dårlig oversættelse. Som om kristendommen handler om at komme i himmelen. Nej, kristendommen er ikke en evighedsforsikring for livsumættelige, hvor vi siger ja til Gud i livet og han så siger ja til os i døden – bytte, bytte købmand. Nej, kristendommen handler om at Gud siger ja til os hver eneste dag her i livet. Sådan at vi kan sige ja til ham og til livet hver eneste levet dag. Ja, Gud ønsker at vi skal leve et ”frygteløst liv” – hvor vi ikke har skatten i de ting, som kan stjæles eller ødelægges, men hvor vi har skatten ”i himlene, hvor ingen tyv kommer og intet møl ødelægger”.
Gud vil ikke bare give os adgang til himmelen. Han vil ikke bare give os noget fra hans rige, han vil ikke bare give os resurser fra himmelen. Nej, han vil give os hele riget. Det er Guds glæde at give os alt hvad vi har behov for, hver eneste resurse i himmelen står til vores rådighed. Gud ønsker at give os al sin hjælp, omsorg og styrke nu til at leve et liv uden frygt – og han ønsker at give os og hans evige velsignelse efter døden. Whats not to like? Det er da simpelthen for godt – der må være en betingelse ved det.

Og ja – Jesus siger: ”Sælg jeres ejendele og giv almisser”. Og nej, det betyder ikke at vi kan købe os til en plads i Guds rige ved at give almisser. Det handler om være så desperat efter at få riget, at få Guds hjælp, at få Guds styrke at vi satser på det og det alene. Vi kan ikke både have vores skat her på jorden OG i himlene. Vi kan ikke både stole på vores egne resurser OG på Guds resurser. Vi kan ikke både leve vores liv som den utro tjenere, der lever i sus og dus og forsømmer sine medtjenere og slår dem OG leve som den tro tjener, der gør hvad hans Herre ønsker og sørger godt for sine medtjenere. Gud ønsker ikke at være en både-og-Gud – han ønsker ikke at være en halv-tids-Gud – han ønsker at være alle tiders Gud. Gud for hele vort liv. Det handler ikke bare om en enkelt bøn til Jesus i ny og næ, en enkelt salme eller at gå i kirke – det handler om at overgive hele vort liv til ham.

Så teksten til i dag handler om hvor vores fokus er, vores hjerte, vores skat. Hvis vores fokus er på det i verden, så får vi også kun det her i verden. Men giver vi hele vores hjerte til Guds rige, hvis vi lader alt andet i verden få 2. prioritet, så det betyder mindre for os end Gud, så om vi mister det eller vinder det, er underordnet i forhold til at vi beholder Gud, så har vi stadigvæk Riget, rigets resurser, rigets glæder og rigets velsignelser. Også ting, personer og oplevelser som Gud ønsker at velsigne vores liv med her og nu.

Vi skal ikke bygge vores liv på det, der er i verden, der så let kan forsvinde og gå i opløsning, som vi så det i Beirut, Hiroshima eller som vi ser det, hvis vi besøger en ven på hospitalet. Eller når vi står og bekender Jesus med ordene at han er siddende ”ved Gud fader den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme og dømme levende og døde”.

Lad os bygge på den evige Guds rige – så den dommer, der vil tæller minusser og plusser og måske får sig en prop, når det er vores himmelske far. Så derfor som Jesus begyndte med at sige: ” Frygt ikke, du lille hjord, for det er jeres fars glæde at give jer riget” (Det græske ord for at beslutte, εὐδόκησεν, har også det glædelige i sig, has chosen gladly, King James: Father’s good pleasure to give).