Har du blinde pletter i dit liv? (Fastelavnssøndag 2024)

AI-genereret billede af Jesus - på www.pixabay.com

Jeg var nok en lidt mærkelig dreng, da jeg var barn – imens andre børn så børnetime og Bamse & Kylling, så så jeg tysk børnefjernsyn hver eneste dag, Sesamstrasse eller hvad det nu hed. Og jeg er ikke engang sønderjyde. Jeg slugte samtlige James Bond Film i tysk synkronisering – når han skulle have sin ”Martini. Geschüttelt nicht gerührt!”. Jeg husker at jeg hele to muligvis tre gange så en synkroniseret film om den amerikanske forfatter Helen Kellers barndom og ungdom. Alene tanken får mig i dag til at gabe kæben af led… for det meste af filmen var samtaler mellem hende og hendes lærer. Helen Keller blev blind og døv som 2 årig på grund af skarlagensfeber, men alligevel lærte hun sig at skrive, så hun blev en kendt forfatter. Hun lærte at tale og rejste rundt i verden og hjalp krigsofre som var blevet blinde. Denne blinde kvinde formulerede en dyb sandhed, som jeg tænker, vi alle kan lære af: “Det er bedre at være blind og kunne se med hjertet, end at have to øjne, men alligevel ingenting se.”

Teksten til i dag handler om en mand, der blev helbredt af Jesus. Han var blind, men han havde alligevel set mere med sit hjerte end mange af de mennesker, der levede samtidig med Jesus. For ham var Jesus ikke bare en helbredelsesprædikant, en lærer – han var ikke bare ”Jesus fra Nazareth”, han var ”Jesus, Davids søn”, som den blinde mand råber. Når den blinde mand råber det, så viser han, at han ser Jesus som Messias, den salvede konge, der skulle komme og befri sit folk. Det havde de andre ikke set – det var kun den blinde, der havde set det. Selv uden et fysisk syn kunne manden se med hjertet, at Jesus var den lovede frelser.

Blinde pletter i vores liv
Teksten til i dag handler både om Jesu under – om at være fysisk blind, men den handler også om vores evne til at se med hjertet eller ikke at se med hjertet.
Der er desværre mange mennesker, der har blinde pletter overfor skønheden og de små glæder i livet, ja overfor alt smukt og godt. De ser det med øjnene, men hjertet følger ikke med. De kan sige smukke og store ting, men det har ikke været omkring hjertet først – det er bare smukke tomme ord. Vi siger ikke, at de mennesker er blinde, vi siger, at de har en depression. De er måske stressede og nedbrændte – de er presset af andres forventninger og krav, så de får tunnelsyn og kun ser det mest nødvendige for at klare sig – og de ser ikke erantis og vintergækkerne pibler op under den bladløse hæk. De ser ikke ”de små børns smil” – eller også ser de dem, og hvis det forventes at de siger noget om det, så gør det det… men det er smukke tomme ord.
Måske er det dig, der har den slags blinde plet. Hvad vil du svare, hvis Jesus spurgte dig: ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?”? Du vil nok svare, som den blinde mand, ”Herre, at jeg må kunne se”. Der findes ingen lette løsninger. Jeg kan ikke love dig noget mirakel – men jeg kan love dig, at Jesus hører dig og vil lede dig i den rigtige retning, måske, hvor han må kunne udfolde sin styrke i din magtesløshed.
Vi kan have to fungerende øjne, men alligevel være blinde for andres smerte og elendighed. Jeg har hørt en af dem, der sælger ” Hus forbi” ved supermarkederne. De har ikke noget imod, at folk ikke køber en avis, men det gør ondt, når folk går forbi dem som om de er luft. Vi vil ikke sige dav, vi vil ikke ha´ øjenkontakt, for så skal vi til at forholde os til dem, for vi vil altså ikke købe nogen avis. Så er det bedre at kigge stift ind på tilbuddene lige indenfor døren, chips og shampoo. Væk er Hus-forbi-sælgeren.

Eller hvad med din gode veninde, der lige har mistet sin ægtefælle, eller som har mistet for så længe siden. Det er svært at forholde sig til – og ”er der ikke et godt tilbud på smykker i butikken over på den anden side af gaden?”. Og så går du over på den anden side at gaden og stirre stift ind i butiksvinduet, indtil din veninde er gået forbi. Du ”så” hende ikke.

Jesus vil gerne helbrede os for vores selvvalgte blindhed – men det kan han ikke, når vi kniber vore øjne sammen. For det er meget nemmere ikke at se, end det er at se den fattige, den forpinte og den sørgende. Men Jesus vil åbne vores øjne, så vi må se med kærlighedens øjne. Og uden kærligheden er vi intet – uden kærligheds blik kan vi have alt, vi kan pege på, men det gavner os ikke. Eller som Paulus skriver i Kærlighedens højsang, som vi fik læst op fra trappen ”om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. […] gavner det mig intet”.

Vi kan også være blinde for vores egen sårbarhed, blinde for behovet for nåde og tilgivelse, blinde for den guddommelige tilstedeværelse i vores liv. Ja, blinde overfor hvem Jesus egentlig er. Det kan godt være, at vi kan sige trosbekendelsen, at vi siger at ”Jesus er Guds søn, og at han opstod fra de døde”, men det er ligesom med den depressives syn på erantisserne og de små børns smil: Vi siger det, men det er ikke hjerte-ord. Det er smukke tomme ord. For hvis vi virkelig så med vores hjerter, at Jesus er Guds søn og han blev født, døde og opstod for mig, så tænker jeg at det vil forandre vores liv så fuldstændigt.

Jesus vil helbrede os
”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” – ”Herre, at jeg må kunne se”. Hvis der er noget, Jesus vil, så er det at åbne vores øjne, så vi virkelig må kunne se hvem Jesus er. Ikke bare med teoriens blik, men med hjertets øjne. Troens øjne.
Måske er kirken et sted, du sjældent besøger, eller måske aldrig har sat dine fødder. Måske ser du dig selv som ikke-religiøs eller endda anti-religiøs. Men tro handler ikke om at følge livsregler, ja, vi er mange der mener, at kristendommen slet ikke er nogen religion, men at det er en relation. Relation til vores medmennesker, der bygger på vores til Jesus. Tro handler om at se med hjertet. Det handler om at være åben over for det, der går ud over vores fysiske sanser, og at se verden med et åbent sind og hjerte. At vide sig i trygge hænder, uanset hvad man så oplever.
”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” – ”Herre, at jeg må kunne se”.
Herren hører vores bønner, selv når de synes at forblive ubesvarede. I sidste ende har de alle sammen fået deres “ja” i Jesu død og opstandelse. Han åbnede vore øjne, da vi blev døbt ud af mørket og ud i lyset. Han åbner troens øjne igen og igen og igen, når vi høre Bibelens ord.

Vi skal ikke bare blive siddende ved vejkanten som en blind tigger, nej, han har givet os muligheden for at se verden på en ny måde, med kærlighed, medfølelse og håb.

Lad os undersøge vores egne “blinde pletter” og spørge os selv, om vi virkelig ser med vores hjerter. Lad os åbne os for muligheden for at se verden og hinanden med øjnene af tro, med øjnene af kærlighed. Ja, ser vi Jesus som han er?

Må vi alle være som den blinde mand, der råbte til Jesus med tillid og forventning om helbredelse, nåde og frelse. Må vi se med vores hjerter og finde lys og håb midt i verden, der ser mørk og håbløs ud.

Author: Kim Præst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *