Der var tre sønner, der rejste ud i verden og var blevet meget rige. Nu ville de gerne give deres gamle mor den bedste julegave.
Den første siger: – Jeg vil bygge et stort hus til vores mor.
Den anden siger: – Jeg køber hende en Mercedes med chauffør.
Den tredje siger: – Kan I huske hvor glad mor var for at læse i Biblen? Nu ser hun ikke så godt mere. Så jeg vil sende hende en fantastisk papegøje, der kan hele Biblen udenad. Det tog 12 år at lære den hele Biblen – det er en dyr fugl. Mor skal blot sige hvilket kapitel og vers hun vil høre, så siger papegøjen det straks.

I ugen efter jul fik hver af sønnerne et brev fra deres mor
– John, skriver hun, huset du har bygget er så stort. Jeg bor kun i et værelse og alligevel skal jeg gøre hele huset rent.
– Claus, skriver hun, jeg er for gammel til at tage ud. Jeg bliver hjemme det meste af tiden, så jeg bruger sjældent Mercedes´en. Og chaufføren er så fræk!
Og sidste brev lød:
– Min kære Henrik, skriver hun i det sidste brev, kyllingen var lækker! Tak skal du ha´ den smagte godt.
Ups…. Hun er virkelig gået glip af selve idéen med den julegave. Uanset hvor lækkert den papegøje smagte, så må man sige, at hun gik glip af den egentlige gave.
Der er rigtig meget lækkert i denne søde juletid: Mad til overfyldte maver, gaver og ting vi ikke kan leve uden. Fraværet af alt det gode, som andre vælter sig i, det kan også fylde i julen. Det er så nemt at give sig til at spise papegøjen, det er så nemt at overse den egentlig gave i julen: Jesu fødsel. Jo, vi overser det nok ikke, for vi ved jo alle, hvorfor vi fejrer jul, nemlig på grund af Jesu fødsel – men det er så nemt at overse, hvad den gave betyder for os.

Gud kom til verden – det er den største og dybeste begivenhed, der nogensinde er sket i menneskets historie – og så skal Jesus på en eller anden måde kæmpe om vores opmærksomhed med en overvægtig fantasifigur, der flyver rundt på en kane med Rudolfs røde tud som et fyr. Ho ho ho! Altså. Julemanden, der kommer krybende ned i skorstenen med gaver, men kun til dem, der er artige. De andre får kul eller smæk i stedet for en julegave.
Det jo slet ikke med juleevangeliet, der handler om at Jesus, Guds gave, er til alle uanset om vi har fortjent det eller ej. Jesus er givet til os kvit og frit, ikke på grund af fortjeneste og gode gerninger, men på grund af kærlighed. Ikke vores kærlighed, men Guds kærlighed. Som der står i ”Den lille Bibel”, Johannes 3,16: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv”.
Se ned i krybben: Så meget elsker Gud dig – du er Guds søn værd. Så meget betyder du for Gud. Se at du er elsket.
Uanset hvad vi ellers siger om os selv eller hvad andre siger om os, så er vi først og fremmest elsket, ønsket og villet af Gud. Lige meget hvor håbløst det ser ud for dig. Uanset om du ser ned på dig selv eller andre ser ned på dig, så elsker Gud dig. Barnet i krybben er tegnet på, at Guds nåde er større end noget som helst – her er ingen julemands liste, hvor du først skal gøre dig fortjent, du skal først opføre dig ordentligt. Den største forskel mellem kristendommen og alverdens religioner kan sammenfattes i ordet ”Nåde”.  Du kan godt finde noget om at en gud træder frem som et menneske i andre religioner. Du kan finde en etik, der ligner kristen etik i filosofier og religioner. Kristendommen er heller ikke ene om at fortælle om et menneske, der vender tilbage fra de døde. Men ingen andre steder finder du nåden – ingen andre steder vover man at gøre Guds kærlighed uforbeholden – vover man at fortælle, at Guds kærlighed kommer til os uden omkostninger, uden forpligtelser. Kommer til os i det mest skrøbelige, der findes, et lille nyfødt barn. Dér er der ikke noget karma, hvor du får hvad du gør, der er der ikke nogen bebrejdelse, der er der ikke nogen vej, der skal følges for til sidste at blive det menneske, der fortjener Guds kærlighed og nåde. Der er Guds kærlighed og nåde – netop til os, der har brug for den og aldrig kan gøre os gode nok. Jesus er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Han er kommet for at knuse hovedet på den onde slange – han kalder os sammen: Alt er tilgivet – du er mit elskede barn.
Bibelen fortæller, at Jesus er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Forfatteren Ernest Hemingway har skrevet den lille novelle ”Verdens hovedstad”, der handler om en spansk familie, hvor sønnen Paco efter uoverensstemmelse med sin far stikker af til Madrid. Efter nogle år angrer faderen og beslutter sig for at forsone sig med sin søn, der er stukket af til Madrid. Faderen sætter en annonce i den største af alle aviserne: ”Paco, mød mig på Hotel Montana tirsdag kl. 12. Alt er tilgivet. Papa.” Det skal lige fortælles, at Paco er et almindeligt navn i Spanien, og da faderen kommer hen på hotellet har politiet svært ved at holde styr på de 800 unge mænd, der alle hedder Paco og der alle venter på deres far. Der alle har brug for tilgivelse. Paco er ikke den eneste, der hungrer efter tilgivelse – den eneste, der bare gerne elskes. Julen fortæller: Du er elsket.
Julen fortæller også om at Jesus er kongen, der ikke lægger byrder på mennesker, men tværtimod fjerner byrderne. Som jeg læste fra alteret: ”det tyngende åg, stangen over deres skulder, og slavefogedens kæp brækker du”.
Jeg ved godt, at der er hvert år er forventninger om en perfekt jul, julen skal være perfekt, unik og ligne julen i gamle dage. Men ikke alle jul er lige glædelig. Det kan være, at din jul i år er en bedrøvelig jul, en skuffende jul eller en jul fyldt med frygt, ensomhed og kulde. En jul, du måske ikke orker, fordi du bare har brug for et åndehul midt i hverdagen. Jeg ved ikke hvad byrde du har slæbt med ind i kirken i dag, men du skal vide, at du har en omsorgsfuld Gud, der denne aften inviterer dig til at kaste dine byrde på ham. Som disciplen Peter skriver: ” kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer”. Gud skal nemlig ikke bæres af dig, det er Gud, der vil bære dig og dine byrder.
Hvis du sidder i et eller andet mørke, så gør lige som hyrderne, rejs dig hurtigt og find Jesus. Han er håbets solopgang, lyset og begyndelsen på en bedre dag. Det kan godt være, at du er faldet, men du behøver ikke blive liggende.  I stedet for at koncentrere dig om dine problemer og så blive modløs, så fokuser på Gud og hans løfte til dig: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren!”. I barnet i krybben finder vi Guds største gave til os: Der kan du finde fred, der kan du finde tilgivelse, der kan du finde kærlighed, der kan du finde et evigt liv. Så lad vær med at spis papegøjen – men tag julens gave til dig, der nynner: Du er elsket – jeg er kommet for at opsøge dig, frelse dig, slæbe dine bekymringer. Det er da en gave, der giver en glædelig jul.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *