Navnet Jesus – juleandagt ved Rotary, Haderslev

Matthæus 1,18-21
Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.  Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.  Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.  Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

” Du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder” – sådan sagde Herrens engel til Josef. ”Du skal give ham navnet Jesus”.
Et navn – hvad er et navn?
Jam sådan udbryder Julie i Shakespeares skuespil, ”Romeo og Julie. Hun er dybt frustreret over at hendes elskede Romeo tilhører en familie, der ligger i blodfejde med sin egen familie. ”Hvad er et navn? Er du ikke det samme menneske, som jeg elsker, uanset om du hedder Montague eller Capulet? Det, som vi kalder rose, vil dufte lige så sødt, hvad end det kaldes”.
Og hun har jo ret… ændrer man på rosens navn, vil man ikke ændre rosens dybeste karakter og duft.
Men navne er ikke ikke altid bare navne, der skal bruges for at skelne en ting fra en anden ting.  Navne har en betydning, fordi de er bærer af en historie. Jeg er stor elsker af Kaj Munk, så jeg blev virkelig ellevild, da min hustru faktisk selv spurgte: Skal vores datter ikke hedde Anemone? Vores ældste dreng havde en barsk start på livet – og kom igennem, og vi gav ham navnet, Josva. Herren hjælper. Et navn er en bærer af en historie.
Jeg har nogle venner, da de fik en dreng, kaldte de ham, Johan. Og da nummer to barn også var en dreng, så kaldte de ham naturligvis Sebastian. Behøver jeg fortælle mine to venner er organister, så derfor var det så naturligt, at deres to drenge hedder: Johan og Sebastian.
Det er nok ikke så voldsomt som f.eks. romerne, der havde et gammelt ordsprog “Nomen est omen” – og oversat betyder det “Navnet er et varsel”. Det betyder at ens navn og det, ens navn betyder, er et varsel om hvordan man bliver.
”Du kan hedde Svend og alligevel være en mester.
Du kan hedde Sten, men det hindrer ikke, at du kan være en blød mand eller en vatnisse!
Man kan hedde Frede og være en kværulant, som lever i ufred med naboer eller kollegaer.
Man kan godt hedde Palle og have en masse mennesker omkring sig.
Og selv en Solveig kan til tider have det nok så overskyet”.

Men i Jesu tilfælde, der havde romerne ret: Navnet var et varsel.  Navnet betyder ”Herren frelser”… eller ”Jahve frelser”. Det var det dette barn var – Herren selv – JHWH – Jahve selv, der frelser. Og hans formål med at komme til jorden var at frelse – frelse sit folk– frelse os – fra synd, død og djævel. Hans navn var derfor ikke noget tilfælde – det var valgt for at komme med en offentlig bekendtgørelse af hvad Gud havde i tankerne med dette barn. Det var en programerklæring – en målsætning for denne dreng. Himmelen havde et specifikt navn for verdens frelser: Jesus.
Det er det største, vi mennesker nogensinde har fået af Gud – det er selve vejen ind til Gud – det vil aldrig miste sin betydning eller sin glans.
At påkalde Jesu navn er at nævne det dyrebareste Gud har givet os, nemlig sin egen søn.
Ja, at nævne Jesu navn er at nævne Guds navn – navnet over alle navne.
At nævne Jesu navn er at nævne ham, som blev født for dig, prædikede og underviste for dig, døde for dig og opstod for dig.
Er du døbt, så er du døbt i hans navn. Hans kors er tegnet over dit ansigt og dit bryst, for at du tilhører ham med hjerte og med forstand, med hele mennesket.
Og derfor holder vi jul – fordi Jesus er Jesus – Jesus er sit navn, Jesus er ”Herren frelser”. ”Navnet Jesus er et fantastisk navn” – og det er dit navn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *