Påskedag (2005)

Denne side er set 765 gange!

Den første kristne påskeprædiken overhovedet var ret kort. Det var ikke en præst, der holdt den prædiken, men en engel. Tidspunktet var påskemorgen år 33 lige efter solopgang og stedet var den tomme grav.

Det var en kort prædiken – og hovedordene var ”Han er opstået”. Han, Jesus den korsfæstede, er opstået. De tre ord – ”han er opstået” forandrede verden for altid. Ja, jeg vil sige, at de tre ord ”Han er opstået” er de tre største ord i hele Bibelen. Her er hele forskellen mellem kristendommen og alle andre religioner i verden – vi har en opstanden levende frelser. Vi følger ikke nogen, som har været, men vi følger en, som har været og som er og som skal være.

Det er der ingen anden religiøs leder om så vedkommende er levende eller død, der kan påstå. Og det gælder for den sags skyld også leder eller kendt personlighed indenfor politik, videnskab eller kunst. De bliver i deres grav – og deres grav bliver æret som en national eller religiøs stolthed.

Men vi kristne – hvad er vores stolthed?
Vi praler ikke af en flot pyntet grav, men vi praler af en tom grav, for den person, som vi elsker, den person, som vi følger, den person vi tjener er ikke længere i den.

Graven er tom – vi kan tage ned og rode samtlige grave igennem i hele Jerusalem og omegn og vi vil ALDRIG nogensinde finde de jordiske rester af Jesus. For det passer – det, som englene prædikede tidligt påskemorgen i år 33: ”han er opstået”.

Hvad betyder den korte prædiken?
Jeg vil gerne hive fire ting frem.

For det første betyder den, at Jesus lever i dag. Vi har en levende frelser, der lever. Men hvad laver han så nu? Bibelen fortæller os præcist hvor han er, for han sidder ved Guds højre hånd. Bibelen fortæller os præcist hvad han laver deroppe.

Han beder for os – det vil sige, han har omsorg for ethvert af sine børn. Han er interesseret i vores smerte og vores sorger. Han svare vore bønner – han er bekymret over de ting, der bekymrer os. Han har et lyttende øre til alle sine børn. Da han var på jorden kaldte han sig selv for den gode hyrde – og det er han stadigvæk – ham, der tager sig af sine får.

Johannes skriver i sit andet brev:

”Dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige”.

Det betyder, at ikke alene er han den, der lytter til vore bønner, men han er også vores talsmand overfor Gud. Når vi synder imod Gud, så har vi Jesus som vores  talsmand – vi har Jesus som vores helt egen advokat siddende lige ved siden af den store dommer, Gud den almægtige.

For da Guds søn frelste dig og mig, så vidste han, at vi ikke ville leve perfekte liv. Han vidste, at der ville være tider, hvor vi ville synde imod ham. Så han står mellem os og Gud for at føre vores sag. Og hans forsvar beror ikke så meget på vores bekendelse og anger, som det hviler på det faktum at Jesus selv gav sit liv og betalte alt det, vi skylder. Han døde på vegne af os – så vi kan være helt og aldeles sikker på, at vores synder er totalt tilgivet.

Frelse har ikke noget at gøre med vores opførelse, men det har noget at gøre med

Guds nåde,

Guds kærlighed,

Guds godhed,

Guds barmhjertighed

og det har noget at gøre med den tomme grav, hvor han ikke er længere, for han er opstået. Ja, han er sandelig opstanden.

En tredje ting han gør i himmelen – han venter. Han venter på at Gud skal give ham lov til at komme tilbage til jorden og henter alle dem til sig, som er hans. Han kommer for at frelse os – for at gøre en ende på ALT det onde, som plager os nu. Han kommer for at etablere sit rige her på jorden i herlighed. Da den døende Napoleon sad som krigsfange ude på St. Helena sagde han: ”Jeg har grundlagt et rige på magt og det er gået til grunde, men Jesus har grundlagt et rige på kærlighed, derfor skal det bestå for altid”.

”Han er opstået” – og derfor har vi kristne en fordel frem for alle andre religioner, for vi har en levende frelser, så vi kan takke den levende Gud. For vores profet, vores Messias, vores Kristus, vores Gud er levende. Levende i enhver eneste troende uanset hvem du er eller hvor du er i verden.

En anden ting den tomme grav fortæller os er, at vi er tilgivet. Da han døde på korset langfredag gjorde han det, som ingen andre kunne gøre – han udslettede alle vore synder. Der var intet vi kunne gøre for at opnå det for os selv. I en salme i det gamle testamente står der

”Ingen kan… købe en broder fri eller betale Gud løsepenge for ham

– løsesummen for deres liv er så høj, at man må opgive det for altid.

Ellers kunne han leve evigt uden at se graven” (Sl 49,8).

Kun det skyldfrie menneske kan betale – og det skyldfrie menneske betalte, Jesus betalte langfredag, da han døde på korset – det hele er slettet ud. Så kunne han godt være forsvundet, men der skulle prædikes – vi skulle se hvad der var sket, så derfor blev Jesus levende i sin grav. For at vi skal se den tomme grav – for at vi skal høre englenes ord ”Han er opstået” og for at vi skal forstå: Vores synd er tilgivet. Hvis der ikke havde været nogen opstandelse, så havde vi aldrig hørt det ”du er tilgivet” og så havde vi aldrig kunne tro det, og så havde vi stadigvæk levet i vore synder.

En tredje ting den tomme grav fortæller os er, at vi skal leve for altid. Jo vel skal vi dø engang – vores kroppe går lige så langsom til grunde, vi kan rammes af sygdomme, vi kan rammes af katastrofer. Påsken fjerner ikke al gråd og smerte, men giver os håb – håb om et evigt liv sammen med den levende frelser.

Kommunister af den gamle sovjetskole vil naturligvis råbe ”opium for folket” – men, nej, det er ”frelse for folket”. ”Liv for folket” – som også giver mening her og nu.

For den tomme grav giver som den fjerde ting, jeg vil tage fat i nu, den giver livet retning og mening.

De fleste mennesker lever livet sådan

fra dag til dag,

fra uge til uge,

fra måned til måned,

fra år til år.

Og en af disse dag, da er livet slut og så er det bare slut. Men livet er ikke helt slut, når livet er slut – Gud vil have at der skal være mere i livet nu og en højere mening med livet end os selv og vores egen navle.

Gud har givet os livet – og hvad er meningen med livet? Hvad vil du sige, hvis du blev krævet et svar på det store spørgsmål: ”Hvad er meningen med livet?”. Vi er først og fremmest skabt for en ting – nemlig at lovprise Gud og ære Gud. Vi er skabt til at tjene Gud. Vi er ikke her bare for at eksistere.

Hvis Jesus Kristus er død, så er det hele forbi, så kan vi lige så godt leve, som man siger: ”Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø, dø, dø og dø”. Hvad er det dog for et tåbeligt og tomt liv. Men hvis Jesus Kristus er levende – hvis han døde for mine og dine synder, som han gjorde, hvis han blev oprejst fra de døde, som han gjorde, så har livet her og nu en anden mening.

Så kan vi bruge hvert minut på at tjene andre mennesker, for vel er hvert minut værdifuldt, for det kommer ikke tilbage igen, men det minut jeg bruger nu bliver aldrig det sidste, for jeg ved der ligger en evighed foran mig. Så derfor kan vi bruge tid på dem, der har brug for det. Derfor kan vi bruge vores liv på at tjene andre – for det er aldrig spild af tid, for der er et ocean af tid foran os.

Så det fantastiske i englenes prædiken påskedag er, at Jesus er levende og går i forbøn for alle sine som vores advokat. Den tomme grav fortæller os, at vi er tilgivet, den tomme grav fortæller os at vi skal leve for altid og den tomme grav giver os en mening med livet. Alt det kan en tom grav fortælle os – når den person, der har ligget i den hedder den opstandne Jesus Kristus.

Men jeg har lige en krølle på alt det vidunderlige her og det er spørgsmålet: Tror du på Jesus? Hvis du ikke gør det, hvis du ikke tror på Jesus som din personlige frelser, så kan du lige så godt glemme alt det jeg har sagt det sidste kvarters tid, for ved du hvad – det gælder ikke dig! Det gælder ikke dig! Du har ikke noget håb, hvis du ikke tror på Jesus. Vær ærlig, hvis du ikke tror, at Jesus Kristus døde for dine synder, hvis du ikke tror at Jesus Kristus opstod fra de døde. Så giv mig en eneste grund til at du er tilgivet, at du er syndfri i Guds øjne. Giv mig en eneste bibelsk grund til at der er et liv efter døden og at det kommer til at blive godt for dig, når du dør. For det har du ingen grund til at tro.

Jesus siger det på den måde: Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til faderen uden ved mig”. ”Hvis et menneske ikke bliver født igen, kan han ikke se Guds rige”. Hvis du er villig til at bekende dine synder til Kristus og hvis du er villig til at tro, at Jesus døde for dine synder og hvis du er villig til at modtage ham som din personlige frelser ved tro, så er alt det, jeg lige har fortalt om den tomme grav, jamen det er dit!

Men vi skal tage imod det. Vi skal tro det – vi skal tage imod Jesus som vores frelser – har du ikke gjort det endnu, jamen hvorfor så ikke gøre det i dag. Tænk hvis du kunne sige: I påsken år 2005 blev jeg frelst. Og jeg ved, at hjemme i himmelen vil der lyde et brag af jubelsang lige så snart du af hjertet siger –

”Ja, jeg tror på korsets gåde.
gør det frelser af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden.
Ræk mig hånd, når øjet brister.
Sig: Vi går til Paradis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *