Denne side er set 52 gange!

Denne tekst handler om Djævelens “navn” – Lucifer – ønsker du at læse mere generelt om Djævelen, har jeg lavet denne bibeltime: Hvem er Djævelen?

På nettet florerer denne video blandt vakte kristne, der ser Den katolske Kirke og paven som Satans værk. Og her kan man jo høre det med sine egne øre, at man i en messe påkalder Lucifer – og man skal ikke have gået til mange bibelforedrag for at vide, at Lucifer er Djævelens egentlige navn….. ja, og en oversættelse viser faktisk, at man inde i Peters Kirken kalder Jesus for Lucifer. Du kan prøve se den her:

Eller også er den atter fjernet, fordi kanalen er blevet lukket. Enten frivilligt eller af Youtube.
Men den er blevet set af millioner – og det de ser er at en fyldt Peterskirken og paven, præster og en hob kardinaler proklamerer Lucifer som Guds søn, den opstandne. Wau! Det viser det tydeligt, som vi har ment altid, nemlig at paven og hele den katolske kirke er satanister.

Og så alligevel! Er det ikke for tykt, hvis paven og hele pibetøjet stiller sig op hver eneste år og siger ”hil Satan” og der er ingen, der lægger mærke til det – ikke andre end et par anonyme Youtubere? Og der er heller ikke nogen inde i Vatikanet, der tænker: ”Åh nej, det her afslører vores superhemmelige sataniske plan”? Ingen ikke-kristne laver forsiden: ”Paven tilbeder Satan”… ville det ikke være en nyhed? Og det her sker HVERT år.

Nu anser jeg mig selv som en god lutheraner, der forsøger at mene om folk, at de gør tingene i bedste mening. Og en sådan teori, som den med paven og satanisk messe, går ikke ud fra at ”folk” gør tingene i bedste mening. Ja, den katolske kirke kan man sige meget træls om, men det kan man også om vores egen tradition – men klandre man den, så skal det være på et ordentlig grundlag.

Men hvad er det for en tekst, der messes?
Det er åbenbart en del af en bøn , der hedder Exsultet, der bliver bedt hver eneste år til påske for at fejre Jesu opstandelse. Imens man tænder lysene bliver der bedt:

Flammas eius lúcifer matutínus invéniat:
 ille, inquam, lúcifer, qui nescit occásum.
 Christus Fílius tuus,
 qui, regréssus ab ínferis, humáno géneri serénus illúxit,
 et vivit et regnat in sæcula sæculórum.

Teksten, der synges kan oversættes sådan (undskyld, mit latin er lidt rustent):

Må denne flamme blive fundet stadigt brændende
af Lucifer.
Den Lucifer, der aldrig går ned, Kristus din søn,
som, da han kom fra dødens land, har spredt sit fredfyldte lys på menneskeheden og liver og regerer i evighedernes evigheder.

Lucifer – lysbringer
Selve navnet er latinsk og man kan dele det op på denne måde: Lux er lys – og ferre er bringe. Så det er en ”lysbringer”. På latin bruger man ordet oprindeligt om planeten Venus – morgenstjernen. Når Venus kommer på himmelen, så varer det ikke længe før solen også kommer. Man har samme ord på græsk: Ἑωσφόρος, en, der bringer morgenstund.
Vi bringer det i forbindelse med Satan i den gamle profeti om den babylonske konge:

”Tænk, at du faldt fra himlen,
du strålende morgenstjerne!
Du er slynget til jorden,
du som besejrede folkene.
Du sagde ved dig selv:
»Jeg vil stige op til himlen,
højt over Guds stjerner
rejser jeg min trone;
jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles,
i det yderste nord.
Jeg stiger op over skybankerne,
gør mig lige med den Højeste.«
Men du er blevet styrtet i dødsriget,
ned i afgrundens dyb.”
Profetien er dobbelt – den handler både om den konkrete konge, og så kan vi lære noget om Satans oprindelse og fald. Det slår Jesus også en streg under i Lukasevangeliet 10,18: ” Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn”.
Morgenstjerne hedder på hebræisk הֵילֵל  (udtales “hejlel”) og betyder “Den, der skinner” eller “den, der bærer lys”. Og da Det gamle Testamente skulle oversættes til latin, den såkaldte Vulgata, så blev det oversat med lucifer, morgenstjernen, den, der bringer lys. Men ikke som et navn, men som et ord – en betegnelse som alle de andre navne, som Satan har. I senere litteratur, f.eks. Den gudommelige kommedie af Dante (1321) og John Milton i Det fortabte paradis (1667) blev ordet associeret til Satan selv, ja hans egentlige navn.  

Jesus som Lucifer?
Ingen steder – heller ikke i den latinske udgave af Bibelen – omtales Jesus som lucifer. Men selv om Jesus ikke omtales som Luficer, så gør han det alligevel i betydningen, morgenstjerne, lysbringer. I Johannes Åbenbaring 22, 16: ”Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.” Vulgata bruger ikke Luficer her – men ”stella splendida et matutina”, men betydningen er den samme, lysende morgenstjerne. Både Jesus og Satan omtales som lysbringer, morgenstjerne.
Det er ikke unikt at bruge samme ord både om Satan og Jesus – begge bliver f.eks. sammenlignet med løver (1. Peter 5,8 og Åb 5,5).
”Navnet” Lucifer giver rigtig god mening på Satan før faldet. Jesus er lyset (Johs 1,4-9) – han er solopgangen fra det høje (Luke 1,47). Som en engel har Satan før båret vidne om det lys, før han faldt ned i mørket. Jesus er den eneste, der blev ved med at være lysbringer, Luficer, for Satan vendte sig netop fra lyset. Han skulle genskinne lyset fra Gud, men hans diamanttøj blev mørke, da det vendte sig fra lyset.
Så selv om man ser ordet luficer som Djævelens navn før faldet – så er det sandeligt ikke et navn, han kan bære i dag, eftersom der ikke er noget lys i ham. Han er mørke. Lidt ala i Star Wars at man hele tiden fik at vide at Anakin Skywalker var død – men man finder så ud af, at han sådan set ikke er død, men blot er blevet til Darth Vader og dermed er den gode mand død og blevet det onde menneske/halvt maskine.

Så vender vi tilbage til teksten, så synger de netop ikke om Satan, men om Jesus som Lucifer. Han, der med rettet kan kaldes Guds søn. Han, der som den eneste er stået op fra de døde og hvis fredfyldte lys spredes ud over hele jorden.

Dumt ord
Når det så er skrevet, så kan man spørge: Er det så smart af den katolske kirke at bruge et ord, der i den grad leder folks tanker hen på Djævelen? Var det ikke bedre helt at droppe det og bruge det lantiske ord, der bruges i Vulgata, stella splendida et matutina? Bare for at være sikker. Når man bruger ordet lucifer, så er det virkelig at åbne en ladeport for konspirations teoretikere/terrorister – og folk hører ikke andet end Lucifer, og tænker: Satan.
I Den danske salmebog har vi nummer 3,”Lovsynger Herren”. Jeg har meget svært ved at bruge den til en gudstjeneste med mange ikke-kirkevante folk, for hvad tænker de ikke, når de i første vers synger:” Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn!”? For den forkerte oversættelse af JHVH, Guds navn, bringer hurtigt folks tanker hen på Jehovas Vidner. Det er måske ikke smart i en folkekirke. Så hvorfor ikke ændre det? Det kan ikke bare ændres – det var, hvad Grundtvig mente var Guds navn, navnet Jahve passer ikke ind i versefødderne og betegnelsen ”Vor Herres højhellige navn”, passer muligvis ind i verset, men lyder øv for mig. Der er alt for meget ”vorherre” i daglig tale, så hvorfor skal vi også have det i sang?!

Så måske er det derfor: Lovsangen er så værdsat og så sunget ind, at skal man ændre det og bøje det af, bare fordi nogle konspirationsteoretikere galper op? De vil alligevel bide sig fast i, at det lød ”luficer” før og nu forsøger de at skjule det med et andet ord  – men de mener alligevel det samme. Når man først har indset, at Den katolske Kirke er satanisk, så er alt, der taler positivt om den kirke, satanisk. Prædikeren siger i Prædikerens Bog 1,15: ”Det krumme kan ikke gøres lige”. Eller vi vil måske sige: ”Der er nogen, der er udenfor pædagogisk rækkevidde”.
Og de andre, som måske bare hører navnet Lucifer – vil de ikke spørge ind til betydningen? Eller vil de løbe væk, ”just in case”? Tjah – hvad tænker du?