1. søndag efter påske (2013)

Hvis nogen skulle være i tvivl, så fejrede vi påske i sidste uge. Over hele verden samledes folk i kirkerne for at høre det fantastiske evangelium om hvordan Jesus døde for os og blev levende for os. Det vi var sammen om i kirkerne var verdenshistorie – intet mindre. Den morgen – i det år, år ca. 33 er verdenshistoriens centrum. Menneskets historie får en helt ny kurs ud fra denne morgen – kursen hedder fra det år, fra den morgen – himmelen – og bort fra fortabelsen.

Det vi lige har læst tager sin begyndelse om aftenen – Jesus har været levende i omtrent 15 timer – han har vist sig for kvinderne, men det virker ikke til, at der rigtig er nogen, der tror på kvinderne. Om aftenen sidder de i hvert fald og har låst deres døre og de er bange for at der vil ske dem noget. Men så kommer det første møde mellem Jesus og sine disciple efter hans korsfæstelse og hans opstandelse. Sidste gang disciplene havde set Jesus, da var han død. Ingen tvivl om det.

MEN selv om de havde set det modsatte, så var han levende… ja, og han er levende – i dag. Han handlede – og han handler. Lige så levende Jesus var den gang, da han gik ud af graven, lige så levende som han var, da Maria mødte ham ude ved graven om formiddagen, lige så levende han var, da han viste sig for sine disciple om aftenen – lige så levende er han i dag.
Jeg vil i dag ikke kigge på hvad disciplene gjorde – jeg vil ikke se på hvad Thomas gjorde og smække hans tvivl op på en storskærm, så vi kan fryde os over hans manglende tro. Nej, det er ikke hvad disciplene gjorde. Jeg vil hive frem i dag – det er hvad Jesus gjorde. Skal man give min prædiken en overskrift, så er det ”Hvad gjorde Jesus?” Og grunden til at jeg vil have jer til at se efter, hvad det er Jesus gjorde – det er fordi jeg tror, at det er nøjagtig det samme Jesus gør i dag.

Vi har lige læst teksten, så den er i frisk erindring – men hvad gør Jesus i dagens tekst? Jeg vil gerne hive Der er fem ting frem:
1) Jesus kommer igennem lukkede døre
2) Jesus viser sig for bange og tvivlende disciple
3) Jesus står pludselige lige midt iblandt dem
4) Jesus skænker dem freden
5) Jesus viser dem sine sår

Lad os se på det første:
1) Jesus kommer igennem lukkede døre.
I fredags var jeg i arresthuset her i Hobro – og betjentene skulle lige høre om jeg var ude på at få lidt inspiration til prædikenen her i huset. ”Nej” svarede jeg ”jeg er ikke kommet for at blive inspireret, jeg er her for at inspirere dem, der sidder her. For på søndag skal jeg prædike over en tekst, hvor Jesus går igennem låste døre”.
Men Jesus gik igennem dørene – han behøvede ikke at banke på eller åbne døren – han er dér lige pludselig, og han hjælper dem.
Ved du hvad – det samme gør Jesus i dag. Jesus kan komme ind, hvor ellers ingen andre kan komme ind.
Jesus kan komme ind, hvor ingen psykolog, terapeut eller sjælesørger kan komme ind.
Jesus kan komme ind, hvor ingen læge kan komme ind.
Jesus kan komme ind, hvor ingen af vore elskede kan komme ind.
Han kan nå dig – og nå ind til dig når som helst og hvor som helst.
Der er intet sted, hvor du er – og der er ingen dybde i din personlighed, som Jesus ikke kan nå ind til.
Der er ingen som ham i hele universet – han er levende – han er Gud og menneske – og han i stand til at gøre ting, som du ikke kan forestille dig. Det er fantastisk at tænke på, at vi mennesker, der kan være så komplekse, der kan være så fyldt af mysterier og forskellige lag, som vi nogle gange ikke selv kan overskue – at der kan den genopstandne Jesus gennembryde det hele og være i det hele – og han forstår dig og han elsker dig – uanset hvad det er vi gemmer derinde!

2) Jesus viser sig for bange og tvivlende disciple
Disciplene var hunderæd – hvad kunne romerne finde på at gøre ved dem – hvad kunne jøderne finde på? De er i stor fare – og de er bange og det er fuldstændig forståelig, at de er bange. Og det er ind i den frygt, at Jesus pludselig kommer!
Du kender sikkert til frygt – jeg gør i hvert fald. Frygt kan komme til udtryk på et hav af måder – en frygt for en konkret ydre fjende og fare – men også en frygt for ikke at slå til, og for ikke at gøre sit bedste. Frygt for afvisning. Frygt for sygdom. Frygt for at miste sine kære. Frygt for at ens børn ikke må kunne klare sig. Frygt, frygt, frygt.
Ved du hvad – det er her, Jesus træder i aktion, for Jesus træder i aktion, når hans egne er bange. Han venter ikke på at vi tager os sammen. Han venter ikke på, at vi at vi har en så stor tro, at vi kan overvinde vores frygt – nej, han kommer, når vi er bange … og han kommer for at hjælpe os. Det er ikke sådan, at Jesus står udenfor døren med armene over kors og står og råber ind: ”Bibelen har sagt over hundrede gange: Frygt ikke. Jeg skal nok komme, når I har vist, at I har tro nok…”

Jeg har ikke tal på alle de gange, hvor jeg har råbt ”Hjælp mig” – når jeg har stået og været bange i en eller anden situation. Jeg gør det faktisk hver eneste gang, hvor jeg banker på ind til en celle herover i arresthuset, ”hjælp mig”. For jeg er dybest set bange – bange for at blive afvist, bange for ikke at slå til, bange for ikke at kunne være den arresthuspræst, som jeg gerne vil være, bange for ikke at se mennesket i cellen, men bare se en forbryder. ”Hjælp mig”. Eller, når jeg løber op af trappen over på sygehuset, og ved, at der venter et dødende menneske på mig, ”der har brug for sjælefred”, som sygeplejersken sagde det. Og vedkommende har ikke fået smertestillende, fordi han ønsker at være klar i hovedet, når præsten kommer”. Og jeg lytter til det – og jeg har mest lyst til 100 andre ting end at gå ind i det værelse – jeg vil endda frivilligt ringe og inviterer svigermor på aftensmad, hvis jeg kunne blive fri for det her… ”Hjælp mig”.
Og jeg banker alligevel på døren – og bliver hjulpet.” Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast” (Es 41,10).
Jesus viser sig for bange og tvivlende disciple. Jesus opsøger tvivlende mennesker. For Jesus er ikke bare Gud og frelser for dem, der tror, dem, der har frelsesvished, dem, vi andre ser op til, men han er også Gud og frelser for os, der også tvivler. Os, der kender til tvivl, os, der kæmper med vores tvivl. Os, der er ved at miste kampgejsten for vores tro. Os, der har mistet den.
Jesus ønsker at stå lige ved siden af os, der er bange, – og, der tvivler. Og det er den tredje ting:

3) Jesus kommer og står i deres midte.
Ved du hvad det fortæller mig om Jesus? Det fortæller mig, at han ikke er en fjern Gud – han taler ikke igennem en engel – han taler ikke igennem væggene eller en stemme fra oven ”JEG ER LEVENDE – så fat det dog”. Nej, som der står Jesus kom ”og stod midt iblandt dem”. Han ville ikke prøve deres tro, han ville ikke udfordre dem – han ville bare, at de skulle se ham. Han ville, at de skulle tro ham. Han ville hjælpe dem
Og det er hvad jeg ønsker for dig – at du må få Jesus så tæt på, at du må se ham. Jeg ved godt, at du ikke fysisk kan se ham – men han har andre metoder i dag til at nå ind til det… og det er derfor, at du er her i dag – det kan godt være, at du har andre planer, men Jesus ønsker at komme så tæt på dig, at du i dag ser ham med hjertets øjne – troens øjne. Jesus ønsker at give dig den samme ting, han gav disciplene – og det er blandt andet fred.

4) Jesus skænker dem freden.
Jesus står pludselig iblandt dem og siger ”fred være med jer”. Fred…det kan man holde en hel prædikenrække over hvad fred er. Jesus ønsker at give os fred mellem os og ham, fred mellem os og Gud, fred mellem os og andre kristne, fred mellem os og andre mennesker og fred med dig selv. Troen skænker en evig og urokkelig fred. Hvor er det ærgerligt at man så bliver ved med krapagtigt at holde fast på Thomas´ modargumenter “Jeg vil se, måle og veje” – for dér findes troen ikke, og dér findes den sande fred heller ikke – den findes i det, der netop ikke kan ses, måles og vejes… den findes i vores tro. Den gives os i vores tro. Troen på den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus.
Det onde kan gøre det værste og slemmeste ved os – men vi ejer stadigvæk den fred, som vores tro giver os. Og det er derfor, at Jesus gør det 5. og sidste jeg vil tage frem i dag:

5) Jesus viser dem sine sår i hænder, fødder og side.
Jesus kunne let have helbredt sine grimme og ulækre sår – hvorfor gjorde han ikke det? I stedet står han faktisk dér og viser dem sine sår lige efter at han har sagt “fred være med jer”. Hvorfor gjorde han det? Hvorfor er det så vigtigt med de sår? Jeg tror, at han gjorde det for at vise disciplene at han var Jesus – deres mester, ham som var blevet korsfæstet. Men han gjorde det også for at vise dem, at fredens fjender havde gjort deres værste mod ham. De havde gjort hans venner til fornægtere og endda en til en forræder, de havde vanæret hans lære, de havde pint ham, de havde ydmyget ham i Jerusalems gader og til sidst havde de dræbt ham, men Jesus havde alligevel vundet – han levede på trods af det værste, der kunne ske et menneske.

Og derfor kan den fred, som han skænker og som han er garant for, også holde på trods af selv det værste, der kan ske os. Derfor kan vi bygge vores liv på den fred i tillid til, at hvad der end sker os, så har vi liv i hans navn.

Og derfor er Kristendommen livets religion, fordi det giver os styrke til at leve livet fuldt ud uanset om vi lever i medvind eller modvind. Uanset om vi sørger eller jubler. Uanset om vi er uhelbredelig syge eller friske uden at fejle noget. Vi kan opleve og tage imod alle livets tilskikkelser og stadigvæk have en indre fred – en fred, der overgår al forstand.

Afslutning
Disciplenes liv blev forandret, da de mødte Jesus – kirkens tilbud i dag lyder: Kom og mød den opstandne Jesus. Vi kan ikke som disciplene synligt møde Jesus, men vi kan møde ham her i kirken ved at høre hans ord, ved at gå til alters. Kirken er ikke bare de frommes holdeplads, men er stedet, hvor Jesus møder os, der kan være bange for fremtiden. Os, der kender til tvivl og han møder os ikke med bebrejdelser men med et “Fred være med jer”. Som Jesus gjorde den gang, sådan gør han i dag. Jesus kender dig, han ved hvorfor du er i kirke i dag – han kender dig – han ved hvad du trænger til – og han ønsker at give dig det kvit og frit.

Author: Kim Præst