18. søndag efter trinitatis (2021 – morgengudstjeneste)

Denne side er set 2 gange!

I dagens tekst er Jesus i samtale med farisæeren. En stærk samtale om de vigtigste bud i loven og om Jesu majestæt som herre. Men jeg tænker ikke, at jeg vil koncentrere mig om hvad Jesus talte om, det kan I høre om hvis I kommer til gudstjenesten i Hertug Hans klokken 10.00. Nej, jeg tænker at se på det at tale med Jesus. Tale med Gud.
Nu ved jeg godt, at der her er tale om en stridssamtale, men har vi ikke også nogle gange lyst til at have sådan en stridssamtale med Gud? Det er ikke altid at livet er ”Halleluja og tak Gud!” – somme tider er det også ”Ak og ve! Hvorfor sker det her mig og mine?!”
Så vil det være rigtig dejligt at kunne gå ind i en kirke og ligesom den italienske præst Don Camillo tale med Jesus på krucifikset – og at han så svarer tilbage. Ville det ikke være skønt at få en oplevelse som den, Charlotte Rørth havde, hvor hun i en kirke i Spanien talte med Jesus?
Jeg har ikke oplevet at høre Guds stemme sådan med mit øre. Jeg har heller ikke haft en fornemmelse af at noget udefra talte til mit indre, sådan som jeg nogle gange har på fornemmelsen at andre stærkt åndelige mennesker har det. Desværre ikke, men jeg har dog prøvet to andre ting.
Jeg har prøvet at læse en bibeltekst og pludselig åbnede den sig op for mig på en måde, som jeg aldrig før har oplevet. En måde, hvor jeg fik en klarhed over nogle ting, som jeg kæmpede med lige på det tidspunkt. Som kastede et nyt lys over mit liv. Bibelen er den eneste levende bog, der nogensinde er skrevet. Giver vi os til at læse i den, giver vi os ro til at læse i den, så vil vi opdage, at Gud taler igennem ordet lige nøjagtig til os. I Hebræerbrevet står der: ”Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger” (4,12). Når vi har et spørgsmål om et bestemt emne i vores liv eller et valg i vores liv, så er Bibelen det mest oplagte sted at begynde.

Eller hos en god kristen ven med indsigt. Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skrev: ”Den Kristus, som bor i din brors mund, er altid større end den Kristus, som bor i dit eget hjerte”. Det, han mener er, at det ord som du oplever, som du mærker i dig, den sandhed, som du har fået åbenbaret ved at læse, er mindre end den som du hører fra en medkristens mund. Det, der bliver sagt direkte til dig. I tilsigelsen fra en medkristen taler Kristus også til dig – og det langt stærkere end hvis det bare var noget, jeg læste.
For leden dag havde jeg besøg af en ældre mand, der sagde til mig: ”Du er Guds barn”. Og sjovt nok – det vidste jeg da godt. Det bygger jeg hele min teologi på… men det at får det tilsagt og få det tilsagt på et tidspunkt, hvor jeg synes mere at jeg var Guds tjener og medarbejder end et barn, det var stærkt.
Jeg tror vi vil have godt af at have et menneske, som vi har tillid til og som vi giver taleret ind i vores liv. ”Du må få lov til at irettesætte mig. Du må få lov til at fortælle, hvad du ser, når du ser mit liv udefra, for du kender mig og jeg har tillid til dig og din vurdering”. Man kunne kalde det en udvidet sjælesorg. Sjælesorg 2.0. Jeg har det ikke selv. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke har nogen der er så tæt på mig, at jeg kan have den tillid – eller det bare er fordi jeg er en fej bangebuks. Men derfor kan jeg jo godt mene, at det vil være givende og godt at have sådan en person. For ”den Kristus, som bor i din brors mund, er altid større end den Kristus, som bor i dit eget hjerte”.

Og hvad gør vi så, hvis jeg ikke bryder mig om det bibelord, som jeg læser. Forfatteren Mark Twain siger et sted ”Det er ikke de dele af Bibelen, som jeg ikke kan forstå, der generer mig, det er de dele, jeg forstår”. Hvis jeg kan se, at jeg er nødt til at ændre mit liv på nogle punkter eller hvis værdisættet, jeg har og måske bygger mit liv på, ikke stemmer overens med det, Jesus siger til mig i Bibelen, hvad så? Eller hvis Kristus i min brors mund siger noget, som jeg ikke bryder mig om?
Vi læser om hvordan farisæerne og saddukæerne blev irettesat af Jesus. Og så står der: ”fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget”. Må det aldrig være os. Lad os blive ved med at søge Jesus, spørge Jesus, læse i Bibelen, opsøge det kristne fællesskab og de råd og vejledning, som vi kan give hinanden dér. Også selv om vi ikke bryder os om det, vi hører. Jesus ønsker at få dig i tale, ønsker samtale – for kristendom er ikke en religion, men en relation. Han kan bruge Bibelens ord til at tale til dig – og han kan bruge din medkristens ord. Begge dele tjener et formål: Fællesskab med dig – nu og i al evighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *