18. søndag efter trinitatis (2021)

Denne side er set 2 gange!

  1. søndag efter trinitatis
    ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.
    Du skal elske din næste som dig selv.”.
    Vi kender nærmest ordene udenad, men måske er ordene blevet så kendte, at vi ikke længere rigtig hører dem. Jeg er bange for at disse store bud er blevet ligesom en gammel favoritsang, som vi har hørt til hudløshed. Vi kan stadigvæk godt lide melodien, men vi synger ikke længere med på teksten og den kalder os ikke længere op på dansegulvet.
    Lad os prøve se på buddene på en anden måde. Jeg vil gerne stille et spørgsmål: Hvad verden vil du gerne leve i? Hvad er dine bedste ønsker og forhåbninger for verden, vores land og vores by?
    Jeg ved ikke hvad du vil sige, men jeg ønsker en verden, hvor alle mennesker behandles med værdighed, og respekt. En verden, hvor vi ser mennesket og ikke system, politiske manifester, religion, ideologier og paragrafer. En verden med retfærdighed for alle – og ikke kun dem, der har råd til det, dem der har magt eller dem, der har den rigtige hudfarve. Hvor der er mad, sundhed, et trygt sted at bo, uddannelse, arbejde og frihed og fred for alle. En verden båret af tilgivelse.
    Sådan en verden er en verden, hvor vi opfylder de to bud, som Jesus fremhæver i dagens tekst som de to mest centrale: Kærlighed til Gud og kærlighed til andre. Ja, de to bud er drivkraften ikke bare for det gode liv her på jorden, der kan skabe den verden, som vi alle drømmer om, og de er samtidig drivkraften ind i det evige liv.
    Lad os se på de to bud.
    Det første: ”Elsk Gud”. Hvordan gør vi det? Et klogt menneske sagde en gang til mig, at vi elsker Gud først og mest ved at elske vores næste. Og det er det, kærlighedens apostel Johannes skriver: ”Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set” (1 John 4,20) – og det giver god mening. Paulus siger endda: ”hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.«”(Galaterbrevet 5,14).
    Så lad os se på kærlighed til vores næste. Hvordan elsker vi vores næste?
    Kærlighed ikke bare et ord eller en følelse – kærlighed er handling.

    Kaj Munk siger i en prædiken om denne tekst: ” Det at elske sin Næste — det er en vanskelig, en højst ubehagelig, ja, en uoverkommelig Sag. Vi Mennesker kan ikke fordrage hinanden. Og saa kommer Jesus og siger “Elske”. Ikke synes om, for hans Kærlighedsbud er uafhængigt af Sympati. Det er ikke dem, vi godt kan lide, vi skal elske. Nej, det er vor Næste. Og vor Næste har intet Forhold til Ordet om, at Lige Børn leger bedst” (Kaj Munk Mindeudgave, prædikener side 184).
    Ja, det er lige før jeg vil sige, at du godt kan hade din næste og så alligevel elske i bibelsk forstand, hvis du fortsætter med at handle til deres bedste, hvis du ikke fortæller løgne om dem og hvis du nægter at afbryde forbindelsen til dem. Hvis du bruger tid, penge og energi på dem og deres velær. Og hvorfor gør vi så ikke det?
    Fordi det kan vi ikke! Vi vil altid komme til kort, vi magter ikke at opfylde buddet om at elske de andre. Men derfor skal vi ikke opgive med at prøve. Vi skal ikke opgive af den grund, for midt i vores mangel på kærlighed, så er vi elsket af Gud. Og det er den kærlighed, som vi skal skinne videre. Jeg kan huske fra min studietid, at jeg læste en dialog med Katharina af Sienna fra 1300-tallet. Om det kristne liv sagde hun, at det vigtigste ikke er, hvad vi gør for at elske Gud, men det vigtigste er at vi opdager Guds kærlighed til os.
    Det er stærkt sagt. Guds kærlighed afhænger ikke af om vi fortjener den eller ej. Vi skal opdage den kærlighed og spejle den tilbage til Gud som små reflekser.
    John Caputo, en amerikansk filosof og professor i religion fører denne pointe op på et højere niveau. Han mener det provokerende, at det modsatte af en religiøs person er en kærlighedsløs person. Han begrunder det ud fra sin forståelse af Johannes første brev: ”enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.” (1 Johs 4,20). Johannes skriver i sit evangelium.”Bliv i min kærlighed” (Johs 15, 9).
    Lad os følge Jesu opfordring: Bliv i min kærlighed. Bliv i Jesu kærlighed, for det er netop den kærlighed der samler os op, når vi falder. Den kærlighed betyder, at vi ikke bliver opgivet, når vi ikke formår at elske, som vi burde elske. Den kærlighed heler de sår, som vores manglende kærlighed skaber. Og tilgiver vores kærlighedsløse handlinger, holdninger og følelser.
    Budene er ikke givet for at vi skal bruge dem som en smutvej til himmelen. De er heller ikke givet til os, for at vi skal bygge en utopisk god verden, ja, lave en himmel på jorden. Det er en dødssejler, for vi formår ikke at elske Gud af hele vores hjerte og de andre som os selv. Det kan lykkes glimtvist, men ikke som det er krævet, nemlig altid, allevegne og overfor alle. Kærlighed. Og derfor har vi brug for at blive i Jesu kærlighed, for det er kun dér, der er tilgivelse, når vi overtræder kravet om at elske. Bliv i Jesu kærlighed, for det er kun ham, der kan bygge den utopiske verden, som vi higer efter og skabe os om, så vi mere og mere må reflektere hans kærlighed til de andre.
    Jesus er den Herre, som David i ånden talte om helt tilbage i Det gamle Testamente: ”Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder”. Det er løftet til os: Han vil lægge alle hindringer, der er i vejen. De hindringer som vores medmennesker, os selv, vores omstændigheder og vi selv udgør, han vil lægge dem under vore fødder. Fjender som sygdom, synd, død og helvede, alt det, der forhindrer mine utopiske verdensdrømme i at blive opfyldt. Jesus har besejret dem alle ved som den eneste at opfylde buddet om at elske Gud og de andre. Og ved troen lægger han dem under vore fødder. Og troen løfter vores blik ud mod verden – afsted med jer.
    Kaj Munk slutter sin prædiken på en måde, som jeg vil gøre til min: ”Vi Kristne tør ikke mure os inde. Gud er saa god ved os, at vi maa ud til andre og have læsset noget af. Vi maa begynde med at elske vore Medmennesker; saa kan det maaske ende med, at vi ogsaa holder af dem”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *