22. søndag efter trinitatis (2018)
Lyt til prædikenen:
Default_20181028-102040
Læs prædikenen:
I begyndelsen var kirken en fantastisk og sikkert også rodet bevægelse, men med et meget fokuseret og klart budskab og en verdensomspændende mission. De første kristne ledere var ikke bare kristne ud fra en trosmæssig eller filosofisk tilgang – de var ren og skær øjenvidner: Vi har selv set – det de havde set forandrede dem og sætte dem i bevægelse. Der skete noget nyt i Jerusalem påskedag – og det sammen med pinsedag satte dem i bevægelse ud mod verden.
Den gennemgående bevægelse i kirkehistorien kan beskrives som en siksak-bevægelse mellem det, man kan kalde bevægelse med liv og så over til organisation og institution, hvor livet og begejstringen ofte dør. Og ud fra det vokser en ny bevægelse. Sådan er kirkehistorien et siksak mellem bevægelse og institution og organisation.
Jesusbevægelsen blev til Konstantin den Stores statsreligion,
- der blev producerede bevægelsen ørkenfædrene, der søgte ud i ørkenen, fordi de ikke kunne finde Gud i den etablerede kirke.
- Ørkenfædrene blev organiseret i klostervæsenet – en grundsten i den katolske kirke.
- Den katolske kirke blev et verdensimperium bygget på verdslig magt –
- og Luther trådte ind med en reformation en ny bevægelse –
- der med tiden igen blev stiv og kaldt den Lutherske ortodoksi,
- som igen blev afløst af bevægelsen, pietismen….