Denne side er set 824 gange!

Uden at tage munden alt for fuld, så tror jeg ikke, at jeg rammer helt ved siden af, når jeg siger, at vi alle ønsker at komme i himmelen. Det vil vi gerne, ikke bare os, der er samlet til gudstjeneste her søndag formiddag, men mit gæt vil være, at det ønsker alle. Hvis Sonar eller Gallup lavede en rask rundspørge blandt alle danskere om hvorvidt de ønskede at komme i himmelen eller i helvedet, så vil mit gær være, at alle dem, der tager spørgsmålet seriøst vil svare ja til at komme i himmelen.

Vi vil gerne i himmelen, for alternativet – helvedet – er ikke til at holde ud at tænke på. Billederne som Bibelen bruger ”ilden, der aldrig slukkes”, ”evig pinsel og tørst” og hvad Bibelen ellers fortæller og samler i ordet ”en evighed uden Gud”, ja, det alternativ er slet ikke til at holde ud at tænke på. Så derfor: Ja, vi vil gerne i himmelen!

Men det store spørgsmål må så være: Hvordan kommer vi ind i himmelen? Jesus giver os svaret i dagens tekst: Jeres retfærdighed skal være større end farisæerenes og de skriftkloges retfærdighed.

Puha… ikke andet… det skulle da være til at overkomme! Det er da virkelig minimunskrav, at vores retfærdighed skal være større end farisæernes og de skriftkloges. Farisæerne, hvis navne nærmest er gået hen og er blevet identisk med kristne hyklere, der ser så hellige ud, men langtfra er det … ja, dem skulle man da nemt kunne overgå. Eller de skriftkloge – dem, der stod bag justitsmordet på Jesus, Guds søn… ja, hvis man ikke kan overgå dem i retfærdighed, så fortjener man da bestemt ikke at komme i himmelen. Vi vil nok ikke sige, at vi er perfekte og lever op til alt det Jesus siger, men dem kan vi da godt overgå!

Der er efterhånden lavet en masse undersøgelser om danskernes tro, og på nettet fandt jeg en gammel undersøgelse lavet af Sonar i 1998, hvor de spurgte:

Mener De, at de i det store og hele efterlever det kristne budskab i Deres hverdag?”.

30% svarede nej, det mente de ikke, at de gjorde.

hele 50 % svarede ja til det. De efterlevede i det store og hele det kristne budskab. Selvfølgelig er det lidt svært, for hvad betyder det ”i det store og hele at efterleve det kristne budskab”?

Lige meget hvordan man tolker det, så tror jeg ikke at det lever op til Jesu minimumskrav for at komme ind i himmelen. For kun at efterleve det kristne budskab i det store og hele… det overgår på ingen måde de skriftkloge og farisæernes retfærdighed. For de opfyldt ikke bare skrifterne i det store og hele – de opfyldte dem ned i mindste detalje.

Der er garanteret gået et sug ned gennem dem, der hørte Jesu ord første gang. Et sug af overraskelse, måske endda også af forargelse. For på det tidspunkt, hvor Jesus sagde de ord, betød farisæerne og de skriftkloge ikke en bande hyklere og løgnere, men de var folkets bedste mænd, samfundets støtter, de retfærdigeste. Dem man burde se op til og agte og ære. Og når farisæerne og de skriftkloge stod sådan i folkets øjne, så var det ikke uden grund, for de havde en kongstanke: De ville leve op til Guds lov! De brugte deres ungdom på at studere skriften og blandt andet lære moselovens 613 bud udenad – og i stort og småt spurgte de: ”Hvad siger loven? Hvad er Guds vilje her?”.

Jesus siger altså ikke, at vores retfærdighed skal være større end den man finder hos de dårligste og foragteligste – ”når I bare er bedre end de værste, så kan I komme ind i himmerriget”. Det er ikke det Jesus siger – Jesus siger: Hvis I vil med derind, så må I være bedre end de bedste. I må være retfærdigere end de retfærdigeste. Hvis I ikke er det, jamen så kender I alternativet til himmelen og I vil lære det endnu bedre at kende, for det er dér I vil tilbringe jeres liv efter døden”.

Retfærdigere end de retfærdigste – retfærdigere end de skriftkloge og farisæerne… jamen, hvordan er det da muligt? Og hvad var der i det hele talt galt med deres retfærdighed siden det ikke var nok? Det der var galt med deres retfærdighed var, at de var syndere. De var ikke syndere, fordi de syndede… nej, det er omvendt: Hvis… eller når de syndedem så gjorde de det fordi de var syndere. Selv med deres bedste evner, deres største anstrengelser kunne de ikke bekæmpe deres identitet som syndere. At være synder kan sammenlignes med en livstruende sygdom, hvor vi måske kan bekæmpe symptomerne, men vi kan ikke stille noget op mod selve symptomerne – som er den livstruende sygdom.

Farisæerne kan godt lade være med at slå et andet menneske ihjel – men kan han lade være med at blive gal på sin bror, når broderen har gjort ondt mod ham? Egentlig er Jesus ligeglad med handlingen – han peger ind til det inderste i mennesket, det vi kalder hjertet. Det er dér handlingen fødes – det er dér i vreden hos mig selv at krigen, drabet, løgnen, utroskaben og al verdens ulykker begynder. Det er derfor at vi er uretfærdige – det der derfor at selv de mest retfærdige mennesker som farisæerne og de skriftkloge, at de er uretfærdige og derfor ikke kan komme ind i himmelen.

Derfor tror jeg der er gået et sug igennem flokken – for hvem kan da blive frelst? Og det bliver ikke bedre i resten af bjergprædikenen, som Jesus begynder med de vers her. Hvem kan da blive frelst?

”Hvem kan da blive frelst” Det er ikke kun mig, der siger det – Jesu disciple spurgte også om det på et tidspunkt, hvor Jesus havde sagt, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåløje end for en rig at komme ind i Guds rige.

Men hvem kan så blive frelst – spurgte hans disciple forfærdede og Jesus svarede: ”For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, for alting er muligt for Gud”.

For Gud er alting muligt – selv et under er muligt for Gud. Sidste søndag talte jeg om hvordan disciplen Peter på et ord af Jesus sejlede ud og kastede sine garn i vandet på et tidspunkt, hvor der slet ikke var nogen jordisk chance for at få bid. Peter tog Jesus på ordet – og fik et under: Han net blev fyldt, så bådene var ved at synke. Et stort under – synligt for alle. Det er ingen sag for Jesus at få fisk til at ryge i et fiskenet – det er et langt større under, når han får et menneske til at komme ind i himmelen. Det er et endnu større under, når Jesus forvandler syndere til retfærdige, når han giver os en retfærdighed, der langt overgår farisæernes og de skriftkloges, når han giver os sin retfærdighed – der virkelig opfylder loven ned i mindste detalje.

Det er et under – og det er et under, som vi alle kan få del o kvit og frit fra vores side. Vi skal bare tage imod – vi skal tage Jesus på ordet og tro – vi skal leve vores liv sammen med Jesus – tættere og tættere på ham og han vil forvandle os. Vi er ikke længere slaver under synden, men vi er børn af den almægtige, der vil lave os om, så vi mere og mere ligner ham. Og i den forvandling vil han støtte os – og han vil ikke slippe os, for vi er fuldkommen lige som han. I et par vers længere fremme i bjergprædikenen siger Jesus – ”så vær da fuldkommen, som jeres himmelske far er fuldkommen”.

Gud vil ikke være tilfreds med noget mindre end det fuldkomne. Han vil støtte os på vores vej og glæde sig over de fremskridt vi måtte gøre, men helt tilfreds er han ikke før vi er fuldkommen – før vi har nået målet. Det er lige som den far, som ser sit barns første spæde skridt. Han roser barnet, men ingen far vil være tilfreds, hvis barnet stoppede op dér. Ingen far vil være tilfreds med noget mindre end den faste, frie mandige gang hos sin voksne søn. Gud er let at glæde, men vanskelig fuldt ud at tilfredsstille.

Det er langt fra sikkert, at vi – selv med hans hjælp – når målet her på jorden, men han vil hjælpe os, så vi når så langt som muligt her. Resten når vi i himmelen frelst helt og aldeles af hans nåde.