7. søndag efter trinitatis (2007)

Jesus mødte mange mennesker – de fleste har vi ikke hørt om overhovedet, nogle af dem har fundet deres vej ind i Det nye Testamente. En af dem er Zakæus – og jeg tror ikke bare han har fundet vej ind i Det nye Testamente, nej, han har nok også fundet vej ind i manges hjerter. Jeg holder i hvert fald rigtig meget af denne lille mand, der opfører sig som en teenager, for at komme hen og se Jesus. Lille bitte Zakæus – som børn synger om: ” Zakæus var en lille mand, en lille bitte mand, han klatrede op i et morbærtræ, for han ville gerne Jesus se”. Og den fortsætter med hele hans omvendelse og alt hvad der sker bagefter. Det er en sang, som ikke bare børn her i Danmark synger, men jeg har fundet den på hjemmesider i England og USA. Zakæus er populær!

Det var han ellers ikke, da han levede og arbejdede som tolder – tværtimod. Han var en af de mænd, der skulle se sig godt for, når han var ude at gå tur, og ikke vende ryggen til alt for mange. For han var ikke bare upopulær, nej, han var hadet. Ikke nok med at han indkrævede told og skatter, og var nødt til at tage procenter af det for at få sin løn, nej, han var overtolder for romerne. Han var altså landsforræder. Zakæus var upopulær!

De gamle romere havde en vending, der hed ”Nomen est omen” – og oversat betyder det ”Navnet er et varsel”.  Det betyder at ens navn og det, ens navn betyder, er et varsel om hvordan man bliver. Det passer ikke i Zakæus tilfælde – eller det passede i hvert fald ikke før han mødte Jesus. Måske er der endda noget åndelig arrogance over navnet Zakæus – eller som det hedder på hebræisk Sakkai, for det betyder nemlig rent og uskyldigt. Og ikke bare med hensyn til dette barn tog hans forældre fejl, da de gav ham navnet Sakkai, men sådan ville alle andre forældre også tage fejl. For intet barn fødes og er rent, retfærdigt og uskyldigt. Nej, ikke andet end det barn, der blev født lidt over 30 km sydvest for Jeriko, nemlig Jesus. Han er rent, retfærdig og uskyldig – og vil som den eneste kunne hjælpe Zakæus til at leve op til sit navn.

Og den Jesus kom til Jeriko! Der var et eller andet, der vakte Zakæus´ interesse, for han ville ud og se denne rabbi, lærer, fra Nazareth. Måske har han hørt, at Jesus omgikkes toldere og syndere… altså sådan nogle som ham. Vi ved det ikke, men uanset hvad, så ville han gøre alt for at komme til bare at se denne Jesus. Men han var en bette mand, så han kunne ikke se Jesus for mængden, der var omkring ham. Og det med at møve sig gennem en menneskemængde, når man er et mål for frihedskæmpernes knive, det var nok heller ikke sagen – så han klatrede så op i det træ… og dér sad han, da han første gang mødte Jesus, et møde, der virkelig satte sine spor i den lille mands liv.  Zakæus fik ikke bare besøg den dag, han fik også en stor gave: Han fik muligheden for at starte på en frisk. Det som ingen ville have troet om ham, det som ingen overhovedet ville have givet ham plads til, det gav Jesus ham. En ny start.

Fejl og nederlag er noget af det værste at rode sig ud af – det klæber ved en. For det første klæber det ved ens omdømme. Når først man har trådt ved siden af, eller trådt nogen over tæerne, så klæber det sig til ens omdømme. Når folk har dannet sig en mening om en, så er det faktisk ikke til at ændre den. ”Sådan er han nu engang”… og selv den mindste antydning af en forandring kan hurtigt blive ramt af mistænksomhed, for ”han gør bare sådan og sådan fordi…..” ”Og hun er ikke til at stole på”.  Og han kunne heller ikke bare gå hen til de religiøse, for de ville ikke røre ham eller være sammen med ham – han var syndig og den urenhed ville smitte over på dem også. Bare se hvordan de reagerer, da Jesus besøger Zakæus – ”Han er gået ind som gæst hos en syndig mand”. Ved at Jesus besøger Zakæus blåstempler han i folks øjne også alt det Zakæus har gjort. Så set med folks øjne er Zakæus fuldstændig ude for pædagogisk rækkevidde.

Fejl og mangler klæber sig ved ens omdømme, men klæber sig også til ens egne handlinger. En fejl kan pludselig leve sit helt eget liv, så den hiver mere og mere med sig. Vi kender det også når vi omtaler løgn – for at dække over en løgn skal man sige en anden… og på den måde kan en enkelt løgn afstedkomme et helt netværk af løgne. Løgnen lever pludselig sit eget liv og det er ikke til at komme ud af det.

Og på samme måde nok med Zakæus – han er virkelig kommet til tops i en del af samfundet som overtolder. Han kan ikke bare lige stoppe nu – hvad med de folk han har snydt? Hvad med de folk han har bedraget? Lige nu er han beskyttet af romerne, men kvitter han jobbet og begynder på en frisk, så er der ingen til at beskytte ham. Så han er nødt til at blive ved… og blive ved og blive ved. Og det bliver værre for ham for hver eneste dag, der går. Men han har ikke mulighed for at stoppe op, selv om han ville. Og der er meget der tyder på, at han selv ønsker denne nye start – men der er ikke nogen mulighed for ham.

Og så kommer Jesus og giver ham en ny start – for ”i dag skal jeg være gæst i dit hus”. Slår vi op i den græske orginal-tekst til det her vers, så står der ikke bare ”skal jeg være  gæst”. Nej, der står et lille græsk ”dei”. Og det bliver i Det nye Testamente brugt om den gudommelige vilje. Hvad der sker er noget, der bør ske, fordi Gud ønsker at det skal ske. Kigger vi i begyndelsen af Lukas Evangeliet siger den 12 årige Jesus til sine forældre, der lige har fundet ham i templet: ”Vidste I ikke, at jeg bør – dei – være i min fars hus”. (Luk 2,49). Eller et andet sted: ”Menneskesønnen skal – dei – lide meget og forkastes” (Luk 9,22). Hvad der i første omgang ser ud til at være rent held, nemlig at Jesus ser Zakæus og inviterer sig selv på middag, det er Guds vilje, der sker. ”i dag skal jeg være gæst i dit hus”. Det er Guds vilje, at jeg er gæst i dit hus.

Vi kan planlægge meget, vi kan tilrettelægge meget, vi har en stærk vilje på mange områder… men når det gælder vort møde med Gud, vort liv med Gud, så er det helt uden for vores rækkevidde og planlægningsevne, så er det hans vilje alene, der sker. Jo, vi kan selvfølgelig sige nej til ham – på den måde er vi almægtige, for vi kan trodse den almægtige Guds vilje med vores liv, ved at sige nej til ham. Men skal der komme et møde i stand mellem os og ham, så er det hans vilje, der sker. ”i dag skal jeg være gæst i dit hus”. I dag skal du have en ny begyndelse.

Hvad andre hverken kunne eller ville give, det gav Jesus ham: En ny begyndelse. Paulus skriver i det vi hørte fra alteret om fortid/fremtid: ”Dengang I var syndens trælle… hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jeg over; de ender jo med død. Men nu, da I er blevet befriet fra synden… får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv” (Rom 6,19-23).

Zakæus får en ny start – han skal ikke længere lade sin fortid bestemme sin nutid og fremtid. Han skal ikke længere være begrænset af folks opfattelse af ham, og heller ikke længere være bundet af sine gamle fejl. ”Vi slår en streg i sandet – og når du krydser den, så glemmer vi alt det, der er bag dig. Ikke fordi det bare er glemt, men fordi det er tilgivet, fordi du er frelst”.

”I dag er der kommet frelse til dette hus”. Og nemlig i dag.  Det var ”i dag” at Jesus skulle være gæst i Zakæus – og det var ”i dag” at der er kommet frelse til dette hus. ”I dag” er et fantastisk vigtigt ord igennem hele Bibelen – det er i dag det foregår. Hvor vi tænkter meget i fortid – dens mange fejl og nederlag, succes og gyldne stunder i fortiden eller fremtiden. Hvad fremtiden måtte bringe – er det godt eller skidt? Jeg tror, at den almægtige Gud først og fremmest tænker på ”i dag”. Vel er han hævet over tid og sted, vel er hvert menneskes liv tegnet i hans hånd, men det er ”i dag” hans tanker kredser – hans tanker kredser om dig – i dag. Det er i dag, at tingene sker – og sådan skulle det vel også være for os: I dag. I går har vi ikke længere, vi kan ikke ændre noget på det, der er sket dér. I morgen har vi ikke endnu, og vi ved slet ikke om vi lever i morgen. Men vi har ”i dag”.

Vi hører om Zakæus´ dag. Den dag, da frelsen kom til ham. Den dag, hvor han trods alle odds fik en ny start. Du kan også få en ny start i dag. Lad ikke din fortid og din fortids valg og fejl hindre dig i at få en fantastisk fremtid. Lad ikke andre menneskers mening om hindre dig i at leve efter Guds mening med dig. Vær ligeglad med om du har nogle traditioner, som du bryder. Vær lige glad med at du har nogle hjemmelavede religiøse regler, som du bryder… vælg livet. Start på en frisk – vi har altergang her om lidt – vælg livet, vælg Jesus. Knæl ved alteret, fold dine hænder og find livet og tilgivelsen her hos din frelser. Ham, der netop er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Og han gør det… i dag.

Author: Kim Præst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *