8. søndag efter trinitatis (2017)

Denne side er set 1031 gange!

Lyt til prædikenen:

      8-sondag-i-trinitatis-2017

Læs prædikenen:
Min svigerfamilie har denne sommer været en tur i Japan og de mødte japanere på nærmeste hold. Japanere har en meget høj æreskodeks – ære og dygtighed betyder rigtig meget. Det betyder, at hvis der er noget, man ikke kan og ikke ved, så går det ud over ens ære. Man taber ansigt. Det kan man som turist synes er en spændende og eksotisk viden at have, når man sidder i flyet med ”Turen går til Japan” – men det bliver rigtig træls, når man så farer vild i Kyoto og spørger om vej. For hvis ham, du spørger om vej, ikke kender vejen, så vil han ikke sige: ”Desværre, jeg kan ikke hjælpe dig. Du må spørge en anden”. Nej, for så vil han tabe ansigt. Han vil tværtimod begynde på at forklare vejen et eller andet sted hen – også selv om han ikke aner vejen hen til det sted, hvor du skal hen.

Åndelige vejvisere
Det må virkelig bare være irriterende at opleve som turist at blive vildledt og måske endda komme længere væk fra det museum man skulle besøge. MEN sker det samme i den åndelige verden, så er det ikke bare irriterende – det kan være åndeligt dødbringende for os, hvis vi bliver ledt den forkerte vej. Lige før dagens tekst, så har Jesus talt om to de veje, der findes her i livet: ”Gå ind ad den snævre port, for vid er den port og bred er den vej, der fører til fortabelsen […]Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet” (Matt 7,13-14).

Der er to veje.
Der er en vej, der går fra jorden til himmelen og en vej, der går fra jorden til helvede. Den brede vej krydser den smalle vej et sted: På Golgatha. Ved Jesu kors, kan vi forlade den brede vej, tage imod Jesus som vores frelser og begynde vores rejse på den smalle vej – mod livet. Der er de to veje i livet. Enten er der Guds vej eller også er der menneskets vej. Enten er der den tro, som bygger på hvad Gud har gjort, hvor jeg anerkender min egen syndighed og tager imod det Jesus har gjort – eller også er det den tro, som bygger på hvad mennesket kan gøre, hvor du tror, at du er god nok. Der er ikke plads til meget på igennem den snævre port og den smalle vej – for at komme igennem, må jeg bekende min synd… for der kan jeg ikke selv bære min synd – og heller ikke mig selv eller min egen retfærdighed.

Derimod er der rigeligt plads igennem den vide port og den brede vej. Der er plads til vores lille hygge-nygge-synd, vores selvoptagethed, vores egen vilje, vores selvretfærdighed. Der er plads til ”jeg har min måde at være kristen på, og du har din måde at være kristen på”. Det er plads til okkultisme, clairvoyance, østens mystik eller hvad vi nu har lyst til. Der er rigeligt med plads på den brede vej til at vi kan indrette os lige som vi vil her i livet. Der er plads til alt – undtagen Guds vilje.

Der er derfor mange, der finder den vide port og den brede vej – og få, der finder den snævre port og den smalle vej.  En af grundene til at det er svært at finde den snævre port er, at foran de to porte på korsvejen, der står falske profeter, som gør hvad de kan for at skubbe os i den forkerte retning. De slører den snævre port til og vinker folk over til sig over på den brede vej som åndelige trafikbetjente.

”Tag jer i agt for de falske profeter” – siger Jesus. Bibelen advarer os om og om igen imod disse falske profeter, falske lærere, forkyndere, præster, meningsdannere, eksperter eller andre, der vildleder. De taler ikke på Guds vegne, men ud af deres eget hjerte. Fra alteret læste jeg en profeti fra Jeremias:

”Lyt ikke til profeternes ord. De profeterer for jer, men de forblinder jer; syner forkynder de ud af deres eget hjerte og ikke af Herrens mund. Til dem, der lader hånt om mig, siger de: Herren har sagt: Nu bliver der fred. Og til alle, der vandrer i hjertets forstokkethed, siger de: Ulykken rammer jer ikke” (Jeremias 23, 16-17).

De taler løgn – og der er altid publikum til løgne, for de falske prædikanter forkynder et budskab som er sødt i vores ører. Ingen bryder sig om at høre om ufred og ulykke – om dom og fortabelse. Vi vil hellere høre det andet – høre om det positive, høre opmuntring og om håb i stedet for at høre om synd. Og så vil han vinke os over til den brede port. Den falske profet taler ikke ud af Guds mund, men ud af sit eget hjerte, så derfor – som Jesus siger – ”Tag jer i i agt for de falske profeter”.

Vær på vagt overfor falske profeter – udsæt aldrig dit sind for indflydelse fra en falsk profet. Giv ikke opmærksomhed til dem, følg dem ikke, ignorer dem, hengiv dig ikke til dem – udsæt ikke engang dig selv for hans eller hendes nærhed. De er farlige, de forvrider sindet, de forgifter sjælen. De falske profeter, præster og forkyndere er den værste fare man kan udsætte sig selv for. En prædikant har sagt det på denne måde: ”Gå heller hen og give en kobra et knus. Kravl heller i seng sammen med en sulten løve. Drik hellere en flaske gift – i stedet for at komme i nærheden af en falsk profet. De andre ting rør kroppen – den falske profet krænker og perverterer sjælen” – citat slut.

En lysets engel
Og du kan ikke se det – for den falske profet ligner den rigtige vare. Vedkommende taler om Jesus, taler om korset, taler om Helligånden – det lyder som om de forkynder evangeliet. De kommer til os forklædte som lysets engel – og vi tager imod det, for det lyder så godt og så rigtigt det hele – de siger det rigtige. Men ved I hvad jeg har lært? Jeg har lært, at det drejer sig ikke så meget om det, de siger, det drejer sig om det, de ikke siger. De taler om Jesus, om korset, om himmelen og kristendommen – men de taler ikke om synd, om helvede og om sønderbrudthed. Intet om hellighed, lydighed eller dom. Den falske profets forkyndelse er nærmest helt fraværende af dogmatik altså troslære. De er meget vage, tågede og luftige. Der er ikke meget snævert i deres forkyndelse – den er bred, Gud er bred og stor og kan rumme alt og alle. Også alle slags tro. De taler om hvordan man skal blive glad, hvordan man skal leve og tænke positivt, hvordan vi skal være det eller det være det. Der er ikke noget kald til omvendelse. Deres budskab er fyldt med huller, og ud gennem de huller smutter den sandhed, der frelser.

Jesus siger: Tag jer i agt. Lyt ikke så meget til hvad de siger, men lyt mere til hvad de ikke siger.

Se efter frugterne
Og så se på deres liv – hvordan lever de deres hverdag? Reflekterer deres liv det, de prædiker – eller er der milevidt fra hvad de siger og hvordan de lever?

”En kristen kan kendes ved sin fremtoning.
– Den person, dervirkelig lever i Guds hellighed, og som kender sin egen syndighed og mørket i sit eget hjerte,
– det mennesker, der tror på Guds dom og risikoen for helvede og pinsler,
d- et mennesker, som virkelig tror at han i sig selv er hjælpeløs, så intet andet end Guds søns komme fra himmel til jorden og korsets bitre skam og smerte og ondskab kan frelse ham og forlige ham med Gud.
– Det menneske vil vise alt det i sin personlighed” (Citat: Martyn Lloyd-Jones).

Han eller hun vil være et ydmygt menneske, som ser sig selv som en synder, der før var bundet til helvede, men nu er frelst alene af Guds nåde. Det skaber et ydmygt menneske. Så se efter ydmyghed!

Gud og hans nådes ord
Jesus siger: ”Tag jer i agt for de falske profeter” – det er ikke hos dem, I finder vejen til frelsen. Så vi skal tage os i agt – og så skal vi finde vores frelse, finde livet, ikke i en profet, ikke i en præst, ikke i en forkynder, men i Kristus Jesus, hos Gud og hans nådes ord.
Paulus holder en afskedstale til lederne af menigheden i Efesos og advarer dem, at der vil komme falske forkyndere og profeter, når han er rejst. ”ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt” (ApG 20,30). Og efter denne advarsel, så slutter Paulus: ”Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord” (ApG 20,32).
Gud og hans nådes ord – det er det eneste vi har til beskyttelse mod de falske profeter. Guds ord er det eneste, vi kan bygge vort liv på, det eneste, som kan bestå, når alt, der er falskt og dårligt hvirvles bort.

Så lad vores bøn være den salme, vi skal synge om lidt:

Gud, lad dit ord i nåde lykkes
og vokse både dag og nat,
men kvæles og med rod oprykkes
hver plantning, du ej selv har sat!
Al Satans løgn og lærdom knus,
med ånd og sandhed fyld dit hus (DDS 390,1)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *