Lignelsen til i dag, har sat mange folk grå hår i hovedet igennem tiden. Et er at den handler om en uduelige og korrupt forvalter – men noget andet er, at Jesus fremhæver forvalterens handling og siger, at vi kristne, lysets børn, kan lære af ham. Lære af et dårligt eksempel.
Selve lignelsen er lige til. Det er en simpel historie, om en mand, der ødsler sin herres penge bort, og derfor bliver fyret. Men inden han bliver smidt på porten, kalder han sin herres skyldnere sammen for at nedskrive deres gæld. Og det er de mere end interesseret i – de stiller ingen opklarende spørgsmål, ”hvorfor?” – ”må jeg ikke lige snakke med din herre, for det her lyder da for godt til at være sandt”. Og I ved godt, at det, der lyder for godt til at være sandt, ofte netop ikke er sandt. De skal skrive hurtigt under på aftalen. Det er kendetegnet på bedrager: ”Skynd dig, du skal skrive under dér og dér og dér”. Og uden de mindste skrumpler, skriver de under.  Og med deres underskrift følger et uudtalt løfte om at de så også skal hjælpe ham, når han snart står uden arbejde og indtægt. Og det er jo netop forvalterens plan – han viser generøsitet, og forventer at modtage generøsitet, når han har brug for det. Og det er her, vi som kristne, kan lære af forvalteren: At være generøs og købe venner ved hjælp af penge.

Og tænker du som mig, så vil du nok indvende: ”Ja, det er da meget nemt at være generøs med andre folks penge – pengene er jo ikke hans eget”.
Men er det ikke også tilfældet også med de penge, som vi anser for at være vores. Det er er en andens penge?
Vi har lige sunget:
Du gav mig, o Herre, en lod af din jord,
som jeg nu min egen må kalde.
Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.
… [og senere]
den mark, som blev min,
var altid dog din.

Alt, hvad vi har, er noget, vi har fået af Gud, vores Herre – vi er bare forvaltere af Guds gaver. ”Mit er sølvet, og mit er guldet” (Hag 2,8) – står der i Det gamle Testamente. Vi har ikke noget, der virkelig er vores. Pengene på vores konto, også selv om de først har fundet vej dertil efter hårdt slid og slæb: Det er Herrens. Alt vi har, er en forvaltning. Når vi bruger pengene på os selv – så bruger vi Guds penge på os selv. Og det er også okay. Jeg tænker, at Gud også ønsker at vi skal nyde de gaver, han giver os. Vores penge er Guds gave til os.
Vi må gerne bruge penge på os selv, til at forsøde vores liv, til at give os oplevelser, til at give os og vores børn muligheder. Vi skal bare hele tiden huske på, at pengene ikke er vores. Vi forvalter bare Guds penge. Vi skal huske på, at vi så bruger Guds penge på os selv – og takke Gud for den gode den gave. Vi skal huske, at det, vi bruger på os selv, har en sidste holdbarhedsdato.
Da den amerikanske mangemillionær John D. Rockerfeller døde, spurgte journalister den advokat, der stod for dødsboet: ”Hvor meget har han efterladt sig?”… ”Det hele” – svarede advokaten.
Han efterlod sig det hele – og på samme måde har vores ligklæder heller ingen lommer. Vi kan ikke tage noget som helst videre fra dette liv. Der er ikke noget, du kan sende op. Du kan ikke sende dit hus op. Du kan ikke sende din bil op. Din kunst eller det, du samler på. Uanset hvad dine små skatte er, bliver de her, og en anden skal så finde ud af, hvad de skal gøre med dem.
Vores penge kan kun sikre os på denne side af døden. Men der kan de også sikre os – der kan de gøre livet sødt for os. Der kan de skabe glæder. Men på et tidspunkt slipper pengene magt op. De hører til i denne verden.
Og så siger Jesus: At imens du er her i denne verden, så kan du tage den rigdom, som du skal efterlade dig, og skaffe dig venner, der vil tage imod dig i himmelen. Du kan faktisk sende noget videre. Og hvordan gør du det? Det er egentlig simpelt: Du investerer i Guds rigets arbejde her på jorden. Missionsselskaber, kirkeligt børnearbejde, præsteskoler, uddannelse af undervisere… Arbejde, der bringer frelsen til syndere. Invester i det, der forkynder evangeliet og bringer mennesker til frelse. Invester i dem, der forkynder evangeliet, dem, der lærer folk at forkynde evangeliet. Støt missionærer og dem, der sender missionærer. Invester i ethvert evangelisk foretagende og derved får mennesker evangeliet forkyndt og kan blive frelst.  Og vi får nye venner i evigheden.
I har sikkert set den fantastiske og hårde film, Schindlers liste, om hvordan forretningsmanden Oscar Schindler med sine penge havde ”købt” og dermed reddet en masse jøder fra at blive dræbt i koncentrationslejre. I sidste scene falder han grædende sammen: ”Jeg kunne have gjort mere”. Men omkring ham stod de 1100 mennesker, som han dog havde købt fri fra gaskamrene.

Tænk vi med vores penge kan være med til at købe folk fri for evig fortabelse – ved at de hører om Jesus og kommer til at tro på ham. Giver vi penge til mission, jamen, så er der folk, der bliver frelst rundt omkring i Danmark og i hele verden, fordi vi har givet. Folk, som vi måske aldrig nogensinde kommer til at møde her på jorden, vil høre Guds ord og komme til tro. Tænk, når du er på vej mod himmelen, så i udkanten af himmelen, så vil de stå og tage imod dig: Der kommer min ven. Når din tid her på jorden er slut, når du er skilt fra alt, du har her på jorden, så vil du finde ud af hvem der står i udkanten af himmelen og tager imod dig som sin ven. Ved siden af din ægtefælle, blandt kære familiemedlemmer, gamle venner… der står der folk, du ikke har set før, men som har hørt evangeliet, fordi du har givet. ”Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon”.

Så hvordan bruger vi vores penge?
Måske tænker du: “Jeg giver ikke meget, men det er fordi jeg ikke har ret meget. Hvis jeg havde mere, ville jeg give mere.” Nej, det ville du ikke. Nej, det ville du ikke. Nej, hvis du havde mere, ville du ikke give mere. Jesus kender os – i verset lige efter dagens tekst, siger Jesus: ”Den, der er tro i det små, er også tro i det store”. Det handler ikke om, hvor meget du har. Det handler om, hvem du er. Det handler om, hvad dine prioriteter er. Hvor er din skat – hvor er dit hjerte? Det handler om, hvorvidt himlen er, hvor dit hjerte er, ikke? Trofaste mennesker er trofaste mennesker, hvad enten de har lidt eller meget; og utro mennesker er utro, uanset om de har lidt eller meget. Det er aldrig et spørgsmål om hvor meget, vi har. Hvis vi er bekymrede for Guds riges fremgang, og ser os forpligtet til at andre hører evangeliet om deres synders forladelse, så vil vi gavmildt og med glæde give. Flere penge vil ikke ændre vores hjerte. Penge kan ikke ændre vores hjerter – det er kun Gud, der kan ændre vores hjerter. Ændre vores prioriteter.
Det her er ikke en trussel – ”hvis du spilder Guds penge på ting, der går til grunde, hvis du bruger penge kun på dig selv, så går det dig dårligt. Så straffes du”. Nej, det er det positive, der motiverer os: Ved at give, kan du veksle de timelige ting om til evige ting. Du kan transformere penge om til lovsang hjemme i himmelen. Er du velsignet med penge, så velsign andre med dem. Og modtag velsignelse tilbage – og vide, at du er med til forøge lovsangen i himmelen. At du er med i det arbejde, det er at redder flere op i Guds redningsbåd med kurs væk fra undergang og i retningen af Himmelen.

Tænk, det kan vi være med til. Pengenes magt – kan hvis de spændes for Guds vogn, trækker mennesker op af fortabelsen og ind i himmelen. Tænk: På en måde kan du være med til at frelse mennesker med din pengepung.

Så på den måde er der en god lektie fra et dårligt eksempel. Den utro forvalter vandt sig venner i tiden og på jorden – vi kan vinde venner for tid og evigheden hjemme i himmelen. Jeg ved ikke hvad Gud har givet dig – lidt eller meget. Giv af det, du har – og give gerne lidt mere end du tror, du har råd til. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen, der gik konkurs, fordi de brugte for mange penge på kirken – men jeg har hørt om mange, der gik konkurs, fordi de brugte for mange penge på dem selv.
Lad os bede Gud om at han vil vise os at vores rigdom og vores ejendome er hans rigdom og hans ejendom. Som vi skal synge om lidt:
”Byg eget hus på arvet grund,
så bor du dog til leje!”.
Det er ikke vores, men noget Gud har givet os til at forvalte på den bedste måde til Guds ære og til gavn også for vores medmennesker. Lad os bede ham om, at vores skat ikke må være på jorden, men i himlen i al evighed.