Påskedag (2015)

Denne side er set 961 gange!

”Jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op af graven. Det bliver for overnaturligt for mig. Men det er en virkelig vigtig fortælling”
– sådan sagde en københavnsk præst sidste år.

Hallo – at Jesus opstod fra de døde er ikke noget at rafle om: Det er et historisk faktum – i hvert fald hvis vi bearbejder de kilder, vi har til vores rådighed, der taler om øjenvidneberetninger. Selvfølgelig ud fra en naturvidenskabelig tankegang, så kan det ikke lade sig gøre – død er død. Vi kan ikke gentage forsøget – altså er det ikke sket. Bliver død levende, så hedder det Frankenstein og science fiction.

MEN – tager man de historiske kilder for gode varer, og vi har ikke andet at holde os til, så er det så meget et historisk faktum, som det kan være. Og det faktum at der er noget, der hedder kirke og kristendom i dag er et stort bevis på at Jesus stod op fra de døde. Kirken fremkom nemlig ikke på baggrund af en ”vigtig fortælling” – men den opstod på baggrund af øjenvidne-beretninger.

Kirken opstod på  baggrund af en oplevelse
Hvis vi spoler tiden tilbage til kirkens begyndelse og spørger: Hvorfor opstod den kristne bevægelse? Så er svaret: Den kristne bevægelse, Vejen, er ikke sat i gang af en eller anden filosofiske idé, ikke af en eller anden vigtig fortælling, men den blev sat i bevægelse af mænd og kvinder, der var drevet ikke bare af hvad de troede, men også af hvad de havde set med deres egne øjne. Det gør kirken meget anderledes end nogen anden religiøs bevægelse i verdenshistorien – ”jeg har set det med mine egne øjne”.

De første kristne martyrer gik i døden, ikke fordi de bare troede noget, for de gik i døden for noget, som de havde set. Benægtede de deres tro, så benægtede de noget, der have set med deres egne øjne. Disciplen Peter blev korsfæstet i Rom – havde han gjort det, hvis det bare var en fortælling, han havde fundet på? Så kunne han have trukket i land – ”jeg mente det ikke. Det var bare en vigtig fortælling– den fortæller noget vigtigt om menneskelivet – men det er altså ikke noget, jeg vil lægge hovedet på blokken for. Bogstaveligt talt.”

Jesu bror som sandhedsvidne
Og en af de første kristne martyrer var Jakob, der har skrevet Jakobs Brev i Det nye Testamente. Bare lige for at ridse op, så var Jakob en af Jesu kødelige brødre, der blev en af de første kristne ledere i Jerusalem – og han blev henrettet omkring år 62. Jakob er nok det største bevis på Jesu guddommelighed og Jesu opstandelse. Prøv bare stil dig selv det spørgsmål: Hvad skulle der til for at din bror kunne overbevise dig om, at han i virkeligheden var Guds søn? Nu har jeg en fantastisk bror, men i det øjeblik, at han kommer til mig og siger, ”jeg er Guds søn”, så ville jeg nok køre en tur med ham ned på Afdeling P.

Men Jakob blev overbevist om at hans bror var Guds søn!! Jakob dukker ikke op som en troende, da Jesus gjorde sine mange mirakler og da Jesus kunne være blevet konge af Israel – det skulle man da ellers have troet, ikke? Om ikke andet: ”Nu har brormand vind i sejlene, så gælder det op at være med også, måske bliver jeg minister eller et eller andet”.
Nej, Jakob dukker først op i flokken af troende efter opstandelsen. Discipleflokken er rystet og væk, ingen tør nævne Jesu navn af frygt for at blive arresteret…. men der begynder Jakob at tro på at hans bror er Guds søn. Jeg har det sådan: Er Jakob med, så er jeg også!

“Vi tror, at der er sket noget”
Hvad han og de mange andre vidner havde set, må have været så overbevisende, at alt blev ændret i deres liv – for Gud havde gjort store ting i deres midte. Det centrale budskab i den første kristne bevægelse var ikke: ”Vi tror, at noget er sandt”. Nej, det centrale budskab i den første kristne menighed var: ”Vi tror, at der skete noget”. Alle religioner i verden har noget, som de siger, er sandt. ”Du har en sandhed – jeg har en sandhed – de har en sandhed – lad mig blive i min”. Det centrale i den første kristne menighed var: Vi tror, at der skete noget! Gud har gjort noget i vores midte. Gud oprejste et menneske fra de døde – og det skete, ikke for 100 år siden, ikke efter at de mundtlige overleveringer havde ændret på tingene og gjort det til en vigtig fortælling – nej, for ganske kort tid siden. Paulus fortæller, at efter Jesus blev set af disciplene, så ”blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live” (1 Kor 15,6). Det vil sige, at til de første gudstjenester i Jerusalem, da kunne lederen af gudstjenesten pege ned og sige: ”Det skete lige nøjagtig her midt i Jerusalem, gjorde det ikke Ben? Du var til stede, du så ham dø på korset og du så ham efter hans opstandelse – han talte til dig, ikke?”.

Den kristne bevægelse blev sat i gang af folk, der havde set, og som gik ud og fortalte hvad de havde set til alle, der ville høre det. Allerede 50 dage efter Jesu død blev den første menighed grundlagt i Jerusalem – på den første pinsedag blev der døbt næsten 3000 mennesker. Havde de gjort det, hvis de havde vidst at det med Jesu opstandelse bare var en ”vigtig fortælling”? Ville de have vedkendt sig en gudsbespotter, en der blev dræbt på et træ, når nu Bibelen helt klart siger: ”Forbandet er enhver, der hænger på et træ” (Gal3, 13; 5 Mos21,22-23)? Men de troede – noget overbeviste dem! Og som ringe i vandet – som dominobrikker gik det overbevisende budskab og små 300 år efter blev kristendommen statsreligion i Romerriget. Som en steppebrand bredte denne tro sig: Jesus er opstanden – ja, han er sandelig opstanden. Det begyndte med sølle 12 disciple i et lille uanseeligt land – og i dag er 32% af verdens befolkning kristne. Jesus er opstanden – ja, han er sandelig opstanden.
Det store spørgsmål er ikke: Opstod Jesus eller gjorde han ikke – for tror du ikke på det, så er det fordi du ikke vil tro på det – og det er en anden sag. Kirken, evangeliet om Jesu opstandelse, bygger på øjenvidneberetninger ikke på fabler, ikke på smuk poesi, ikke på filosofi. Så hvis du ikke tror på det, så er det fordi du ikke vil tro på det.

Hvad betyder det for dig?
Det store og vigtige spørgsmål er: Hvad betyder det for dig, at Jesus er opstået fra de døde? Betyder det noget for dig – eller er det blot en viden som naturvidenskab eller matematik, som vi godt ved er sådan, men som dybest set ikke betyder noget i vores hverdagsliv. Det er ikke noget, der ændre mit liv, min måde at tænke på, min måde at leve på. Kan en historisk begivenhed, der forgik for snart 2000 så betyder noget for mig? Kan det betyde noget for dig?
Ja – for konsekvenserne af om formlen på vand er H2O er ikke voldsom store, med mindre man tager fejl af det, og så drikker H2SO4 i stedet – som er svovlsyre. Ellers har det ikke de store konsekvenser, men konsekvenserne af den tomme grav i Jerusalem er gennemgribende. For Jesu opstandelse er den triumferende og strålende sejr for alle troende. Det evangelium – de gode nyheder, der spredte kristendommen som en steppebrand over hele verden, fortæller:

Jesus er opstået fra de døde – og du behøver ikke længere leve dit liv med skyld eller skam. Fordi Jesus betalte for din synd på korset – HAN blev naglet til korset, så din dårlige samvittighed er fri for at nagle dig selv til korset. Den tomme grav fortæller: Jesus er opstanden – og du er forløst fra skam, du behøver ikke lade den plage dig mere – og du er tilgivet for din synd ved Guds rige nåde.

Jesus er opstået fra de døde – og du behøver ikke længere frygte døden, for den er besejret. Jesus siger i Åbenbaringsbogen ”Jeg er den første og den sidste og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget” (Johs. 1,18) – og de nøgler vil han bruge på at befri dig. Du behøver ikke frygte døden – næste gang, du kører forbi kirkegården kan du råbe ud af vinduet i bilen: ”Du har tabt, kirkegård. Du får aldrig fat i mig”. Du behøver ikke frygte døden – og hvis du ikke behøver at frygte døden, hvad behøver du så ellers at frygte her i verden? Ved du hvad: Jesus er opstanden: Og du behøver ikke frygte døden!

Jesus er opstået fra de døde ­– og det betyder, at du er sat fri til at leve. Du kan leve et liv, hvor du ved, at du er fri, elsket og fyldt med Guds ånd. Og det er en af grundene til at kristendommen spredte sig så voldsomt: For det er ikke en frygtens budskab, det er ikke en vredens budskab, det er kærlighedens budskab. Korset er Guds kærlighedserklæring: For således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne. At han hengav sin søn. For at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.
Og det er den sidste ting, jeg vil tage frem:

Jesus er opstået fra de døde – og det er din garanti på at du er tilgivet, frelst og en himmelborger i det øjeblik, hvor du lukker dine øjne for sidste gang.

Hvis du dør i dag – hvad så?
Jeg vil gerne stille dig et privat spørgsmål: Hvis du dør i dag – er du så sikker på at når du åbner øjnene igen i himmelen, da er du frelst? Du kan være sikker – for din frelse skal ikke bygge på at du er ”god nok” eller ”næsten god nok” – for det bliver du aldrig. Din frelse skal ikke bygge på, at din tro er stor nok – Jesus siger, at hvis vores tro bare var som et sennepsfrø, så kunne vi gøre fantastiske ting. Din frelse skal bygge på at du netop ved, at du svigter på alle de punkter og flere til, men netop derfor har du indset, at du har brug for en frelser. Og den frelser finder du kun et sted, nemlig i lyset af den tomme grav. Jesus er opstået fra de døde – det er din stensikre garanti på din frelse. Din frelse skal ikke bygge på at du gør noget som helst – at du kan noget som helst – men på at han har gjort alt.

Så er der noget at sige til, at evangeliet spredte sig så hurtigt? – for budskabet lød:
– Du behøver ikke længere leve dit liv i skyld og skam.
– Du behøver ikke længere frygte døden
– du er befriet til at leve og vide, du er elsket betingelsesløst af Gud
– og du har i den tomme grav den største evighedsgaranti.

Og hvordan får jeg del i det? Paulus skriver i Romerbrevet
”… hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses” (Rom 10,9).

Så enkelt er det – og så stort er det. Bekend med min mund og tro med dit hjerte – derefter er Jesu opstandelse ikke bare en historisk begivenhed, men det er det, der sletter det grimme i din fortid, det, der bærer dig i din nutid og det, der skaber din fremtid, dit håb og dit evige liv.

”… hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses” og som Paulus fortsætter ”enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses” (Rom 10,9; 13).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *