Skærtorsdag (2015)

Denne side er set 923 gange!

Nadveren – en fantastisk ordning. Luther beskriver i sin lille katekismus, at i nadveren”bliver givet os syndernes forladelse, liv og salighed. For hvor syndernes forladelse er, dér er også liv og salighed”. I nadveren er Jesu legeme og blod sandt til stede (som CA 10 udtrykker det).

I sig selv er nadveren derfor fantastisk stor – jeg vil gerne dele nogle tanker med jer, der i hvert fald har hjulet mig til at se dybden og værdien af nadveren endnu mere. Og jeg vil være meget praktisk – hvad kan vi gøre rent praktisk, sådan at vi virkelig kommer i dybden med nadveren? Jeg har fem forskellige punkter, som har hjulpet mig til at få en dybere forståelse af nadveren – og hvem ved, måske kan det også hjælpe en af jer?
Det første punkt er:

1) Se tilbage. Under indstiftelsen af nadveren hører vi det to gange: ”Gør dette til ihukommelse af mig” – ”gør det så ofte som I drikker det til ihukommelse af mig”. Det første man kan gøre, når man nærmer sig alteret – er at se tilbage. Tænk på Jesu offer – tænk på hvad han har gjort for dig – på korset. Vi har to ting, der kan holde vores tanker fast: Brødet og vinen.
Brødet taler om Kristi legeme – Kristi krop – med den levede han det perfekte menneskelige liv. Jesus levede det liv, som du og jeg aldrig kan leve.  Jesu krop taler om hans perfekte liv. Og den krop, der havde levet det perfekte liv blev givet til os – for at vi kan finde det i ham, som vi ikke har i os selv.
Hvis jeg lige må være personlig et øjeblik, så har jeg det sådan, at når jeg kommer til alteret, så føler jeg mig så uværdig. Mit kristenliv er uværdigt. Og selv om jeg er præst, så mærker jeg at min tro mangler så utrolig meget – den er fattig. Tror jeg nok? Angrer jeg nok?  Men Gud taler til mig i brødet – han taler til hver eneste af os, og han minder os om, at din frelse afhænger ikke af dig. Din frelse afhænger ikke af hvor langt du er nået i din kristendom, men det hviler på det, Jesus har gjort for dig. Ingen af os vil nogensinde leve et lydigt liv overfor Gud – men når jeg tager imod brødet, så bliver jeg mindet om at hans lydighed er min. At det perfekte liv – at opfyldelsen af loven og profeterne blev gjort for mig.
Og derefter blodet. Der er faktisk en pointe i at tale om legeme og blod som delt – først får vi brød og så får vi vin. Først Jesu legeme og så hans blod – som to adskilte ting. Blod i kroppen er et tegn på energi og liv – blod udenfor kroppen, blodet adskilt fra kroppen taler om død. Legemet taler om Jesu perfekte liv – blodet taler om den det perfekte offer i hans død. Efter det perfekte liv ville han som Guds søn kunne være gået direkte ind og sat sig på sin himmelske trone – men vinen minder os om, at i stedet gik han ned i dødsriget, ned i helvede. For vores synd. For vores ulydighed – han byttede plads med os – hans perfekte lydighed i et og alt blev tilregnet os – og han bar din og min ulydighed som om det var hans egen. Dér på korset sugede han Guds dom til sig – og i hans blod strømte tilgivelsen ud – tilgivelsen for din synd og for min synd. Alt det, kan du læse om i Bibelen – der ikke handler om andet end korset og den tomme grav – men Gud ved, at vi er så sløve til at forstå og skal have skåret det ud i pap: Nadveren. Ordet, der gennemsyer tegnet og skaber et sakramente: Jesu legeme og blod. Tag os spis det – det perfekte liv er levet for dig. Tag og drik det – det perfekte offer er bragt for dig.
Så det er det første, du kan gøre, når du modtager nadveren: Se tilbage på hvad han har gjort for dig – og hør hvad Gud siger til dig i brødet og vinen.

2. Se ind. Når Paulus fortæller om nadveren, så siger han: ”Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret” (1 Kor 11,28). At knæle ved alteret er virkelig et tidspunkt til selvransagelse – stil dig selv nogle ærlige spørgsmål. Det første spørgsmål kunne være: ”Tror jeg?”. Nu har vi lige kigget tilbage, set på korset, kigget på hvad legemet og blodet betyder – stil dig selv spørgsmålet: Tror jeg på den Jesus, der elsker mig og gav sig selv for mig? Er svaret på det spørgsmål ja, så skal du rejse dig og tage imod legemet og blodet. Er svaret på det spørgsmål ”Nej, jeg tror ikke”. ”Nej, jeg er ved at miste troen”. ”Nej, jeg er ved at miste tilliden til Jesus” – eller: ”Nej, jeg har flere spørgsmål end svar”, så skal du stille dig selv et andet spørgsmål: ”Er jeg villig til at tro på Jesus— nu?”. Alterbordet er et afgørelsens tidspunkt. Det kan være, at dit liv lige nu er fyldt med en masse kampe, en masse spekulationer frem og tilbage – men lige nu ved alteret rækker Jesus ud efter dig og inviterer dig til at tro – i dag! Han inviterer dig til at tage alle dine kampe og frustrationer og så give ham dem – i dag. Og du kan komme i dag med al din tvivl, med al din frygt, med alle dine uløste konflikter – og du kan sige: ”Herre, jeg har brug for din nåde. Jeg har brug for din hjælp. Jeg har brug for din kærlighed. Jeg vil bare gerne stole på dig – tro på dig”.
Men VIL du ikke tro, så skal du ikke tage imod brødet og vinen. For hvis du ikke er VILLIG til at stole på Kristus og hvis du ikke er VILLIG til at lægge dit liv over i hans hænder, så har du adskilt dig selv fra hans nåde. Så er nadveren ikke dit.
Derfor kig ind og dig selv spørgsmålet: Tror jeg i dag på trods af alverdens tvivl og mistro, tror jeg i dag og er jeg villig til at tro.
Det næste spørgsmål, du skal stille dig selv, er: ”Fortryder jeg, angrer jeg det, jeg har gjort af forkert?” Hvis du svarer ja til det spørgsmål, så gå til alterets. For nadveren er for den synder, der mærker behovet for Jesus Kristus. Der er nogle, der siger, at ”jeg er ikke from nok til at gå til alters”. ”Jeg er ikke troende nok”. ”Jeg er ikke god nok”. ”Jeg vil ikke udstille min selv-fede-fromhed”. Det er nonsens – når vi går til alters så udstiller vi i virkeligheden, at vi er det modsatte af fromme. Når vi går til alters udstiller vi åbent, at vi ikke har nogen godhed, retfærdighed eller værdighed i os selv og alt vort håb er i Kristus. Vi udstiller, at vi er skyldige og korrupte og egentlig fortjener Guds fordømmelse. Der er ikke plads til et selvretfærdigt menneske ved alterbordet. De eneste, der ikke burde gå til alters er dem, der tror, at de er gode nok allerede – for hvordan ville de kunne identificere sig med ordene: ”Jeg er en synder, der har brug for nåde”? Mener du om dig selv, at du har levet et værdigt, et retfærdigt liv, et skyldfrit liv, så bliv væk fra alteret.  Hvis ikke – så er vejen åben op til alteret for dig.
Alteret er et sted for selvransagelse, hvor jeg kigger indad: Er der noget, som du, Gud, vil have at jeg får gjort noget ved? Er der det, så opgiv det – lad ikke noget stå i vejen for fællesskab mellem dig og så din Gud.

3. Se op – se op på din Gud, der har indstiftet et så fantastisk måltid, hvor vi når ind til det mest centrale af vores tro – og bed ham: Giv mig hvad du tilbyder. Giv mig del i din enbårne søns legeme og blod – vis mig den nåde, som jeg ikke har fortjent, men som jeg har desperat brug for. Sig til ham, at du har brug for at se mere af hans herlighed, sig til ham, at du har brug for at blive styrket i din tro, håb og kærlighed – bed om at alt det, han har lovet må blive dit. Kig opad.

4. Se rundt omkring dig. Man kan ikke fejre nadver alene – det er et fællesskabsmåltid. ”Tag dette og spis det, det er mit legeme, som gives for jer”. ”Gør dette så ofte som I drikker det”. Kig rundt omkring dig og se din åndelige familie – se den familie, du er en del af: Guds familie samlet rundt om det himmelske spisebord. Der forsvinder alle mure, som vi ellers bygger op omkring os – der er der ingen gamle, ingen unge, ingen kvinder, ingen mænd, ingen rige, ingen fattige, ingen lærde teologer og bibelkyndige, ingen nybegyndere i troen, men der er kun den flok mennesker, der modtager alt af Kristus. Den flok, der har fået den samme invitation til at modtage det samme, nemlig Jesu legeme og blod. Så se dig omkring – og tak for Guds familie, som du er en del af. Bed for en, der står dig nær i menigheden – for Guds velsignelse for dem. Se rundt omkring dig… og

5. Se fremad. Paulus skriver om nadveren: ”… hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I herrens død, indtil han kommer” (1 Kor 11,26).  Se frem på det tidspunkt, hvor Jesus kommer. Når Jesus kommer enten på himmelens skyer for os alle, eller når du møder ham på den anden side af døden. For vi mødes til nadveren, indtil han kommer. Indtil vi når det tidspunkt, hvor ”at tro” bliver erstattet af ”at se”, hvor vi skal stå ansigt til ansigt med vores frelser Jesus Kristus, og da vil dette glimt af det himmelske måltid blive erstattet af det fulde himmelsk festmåltid. Du vil træde ind i alt det han her har åbnet for dig – i al evighed.

Kan I se hvor vigtig og stor og god for vort indre liv nadveren er? – for måltidet tager os helt ind til det centrale i vores tro.
Jeg ser tilbage – på hvad Jesus har gjort for mig på korset
Jeg ser indad i mig selv: Tror jeg? Angrer jeg? 
Jeg ser opad – på Gud for at lovprise ham og bede til ham
Jeg ser omkring mig – på den familie, jeg er døbt ind i
Jeg ser fremad – på hvad der venter os, når Jesus kommer tilbage.
Og det fantastiske er: Også ved vores gudstjeneste i dag, er der altergang. Jesus inviterer dig – hvad er dit svar? Kom – se tilbage, se indad, se opad, se omkring, se frem – og tage imod. For dette er mit legeme, dette er mig blod

 

SALMER

421: Gud er her til stede
338: Var Gud ej med os denne stund
464: Jeg kommer, Herre
Prædiken
455: Mindes vi en fuldtro ven
Efter altergangen: 462: Jesus, livets sol og glæde
217: Min Jesus lad mit hjerte få

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *